Grønlandsposten - 01.06.1946, Qupperneq 4

84
GRØNLANDSPOSTEN.
Nr. 4 — 1946
Professor Noe-Nygaard oplyser, at sydholdet vil
komme til at bestaa af dr. phil. Ramberg, cand. polyt.
frk. Mouritzen, stud. mag. Hans Pauly, stud. mag.
Eva La Cour, stud. mag. Ellilsgaard-Rasmussen,
konservator ingeniør M. Maag og som leder profes-
sor Noe-Nygaard.
Dette hold vil begynde arbejdet i Holsteinsborg-
omraadet, hvorfra man har de nyeste geodætiske
kort, fremstillede paa grundlag af luftfotografier. I
første række maa man danne sig et skøn over det
samlede arbejde og i hvilken udstrækning, den geo-
logiske kortlægning kan foretages paa grundlag af
de geodætiske kort. Disse kort er i maalestokken
1 :250.000. Maaske vil det for visse omraaders ved-
kommende blive nødvendigt at have kort i endnu
større maalestok, men i saa fald vil geodæterne ud-
arbejde saadanne kort. Vi har i det hele taget et
snævert samarbejde med geodæterne, hvis kortlæg-
ningsarbejde maa danne grundlaget for de geolo-
giske kort.
Senere paa sommeren —, fortæller professor Noe-
Nygaard, — vil vi tage sydpaa for at løse specielle
petrografiske og mineralogiske problemer i fjordene
i Julianehaab-distriktet og arbejde der. Paa et vist
tigspunkt vil et samarbejde ogsaa blive optaget med
magister Bøgvad, der har sine særlige opgaver der-
nede og omkring Ivigtut.
Baade nord- og sydholdet vil vende tilbage til
Danmark engang i oktober.
Foruden disse to hold til Vestgrønland er det plan-
lagt, at professor Poulsen og mag. scient. Wienberg
Rasmussen skal besøge Ellaø og museumsinspektør
dr. phil. Eigil Nielsen med en assistent Trailøen paa
Østkysten, hvert hold med sin specielle opgave, det
første for at optage et kort i stor maalestok over
Ellaø’s kambrium-silur-omraader, og dr. Nielsen for
at søge efter forstenede fisk.
Østkystfolkene vil formentlig støde til »Godthaab«
i Sydgrønland og rejse rundt til Østkysten med dette
skib. De haaber, at besejlingsplanen aabner mulighed
for et ophold paa mindst fjorten dage paa arbejds-
pladserne, da en rejse i modsat fald ikke kan betale
sig.
Til næste aar vil de geologiske undersøgelser af
Grønland blive fortsat i endnu større maalestok, og
man haaber da ogsaa at have bedre materiel til
raadighed.
I juni afrejser magister Richard Bøgvad og en
medhjælper til Grønland for blandt andet at optage
et samarbejde med dr. phil. G. Nørgaards og cand.
mag. V. Laursens geofysikerhold, der udsendes af
henholdsvis Geodætisk Institut og Meteorologisk In-
stitut og agter at foretage gravimetriske og magne-
tiske undersøgelser paa Ivigtut-halvøen.
Ekspeditionen, der udsendes af Kryolilhselskabet
Øresund A/S i forstaaelse med Grønlands Styrelse,
vil i sommerens løb endvidere foretage en prøvebryd-
ning af zirkonmineralet eudialyt, der findes i store
mængder i Julianehaab-distriktet. Det er hensigten
at undersøge, om eudialyt er økonomisk brydevær-
dig, og Grønlands Styrelse har stillet 8 grønlændere
til raadighed som hjælpere ved brydningen. Denne
foretages iøvrigt med assistance af Ivigtut Kryolith-
brud.
Zirkon anvendes blandt andet i emailleindustrien,
til svejseelektroder og ved staalfabrikationen. Visse
zirkonforbindelser kan endvidere bruges som be-
klædning i ildfaste ovne.
Undersøgelserne kan betragtes som et specielt led
af den systematisk geologiske undersøgelse af Grøn-
land, og ekspeditionen vil for el kortere tidsrum
samarbejde med professor Noe-Nygaard i Tunugd-
liarfik-fjorden. Magister Bøgvad vil desuden fore-
tage geologiske undersøgelser i kryolithbruddet og i
Arsukfjorden.
Den ovenfor skitserede gigantiske plan til Grøn-
lands geologiske udforskning har vakt stor inter-
esse ved dens offentliggørelse. Alle landets aviser
har bragt artikler derom, skrevet kronikker og ledere
og bragt deres kommentarer dertil. Her vil vi nøjes
med at citere en leder i »Jyllandsposten« for 12.
april iaar.
— Statens maskineri arbejder med uforlignelig
langsomhed. I mange aar før krigens udbrud stod
Grønland paa dagsordenen. Det blev af folk, som
kendte landet ud og ind, hævdet, at vor sidste og
tidligere saa lidet paaagtede kolonibesiddelse rum-
mede store naturrigdomme, blandt andet henviste
man til, at Grønland efter alt at dømme hører til
samme geologiske formation som Canada, hvor der
i den sidste menneskealder er fundet utallige værdi-
fulde mineralier, og der blev stillet det krav til myn-
dighederne, at enten skulde Grønland lukkes op for
det private initiativ, eller ogsaa skulde staten selv
foretage sig noget.
Krigen satte punktum for denne diskussion, idet
den afskar enhver mulighed for dansk forskning i
Grønland. Det hele kunde meget nemt have udvik-