Grønlandsposten - 15.06.1946, Blaðsíða 2
106
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 5 — 1946
Vort Monopol i Grønland.
Af Landsfoged Eske Brun.
(I Tidsskriftet »Fremtiden« har Landsfoged Eske
Brun skrevet nedenstaaende Artikel til Belysning af
Monopolets Betydning for Grønland og paapeger, at
Monopolets Bortfald kan komme som en Følge af
udefra kommende Begivenheder, som vi ikke er Her-
rer over.)
Krigsbegivenhederne i Nordatlanten og Grønlands
strategiske Rolle under disse Begivenheder har paany
bragt vor Kolonis Forhold frem i Rampelyset her-
hjemme. De grønlandske Problemer diskuteres paa-
ny, og som altid naar Grønland drøftes, drejes Dis-
kussionen næsten automatisk før eller siden ind paa
Spørgsmaalet om det grønlandske Monopol. Dette
Problem har nu i over Hundrede Aar været Gen-
stand for de hedeste Debatter, og det synes at have
en mærkelig Evne til at bringe Blodet i Kog. Mono-
polet fremstilles under disse Diskussioner enten i de
lyseste Farver som det Universalmiddel, der har gjort
Grønland til Verdens eneste virkelige Lykkeplet, eller
i de mørkeste, som Ophavet til al Nød og Elendighed,
som den Barriere, der alene forhindrer Indførelsen
af Tusindaarsriget i Grønland. En fordomsfri, nøg-
tern Vurdering af Mulighederne er derimod yderst
sjælden. I det følgende skal et Forsøg herpaa blive
gjort.
Det grønlandske Monopol har sin Rod i det 17. og
18. Aarhundredes almindelige System af octroierede
monopoliserede Virksomheder til Forvaltning af
oversøiske Landes økonomiske Muligheder.
En Tid var det et Led i et stort nordatlantisk Mo-
nopolkompleks, omfattende foruden Grønland ogsaa
Island, Færøerne og Finmarken. Disse sidste tre er
forlængst ophævede, og der er Ophævelsen efterfulgt
af en økonomisk Opblomstring, som ikke mindst i de
sidste Aar, under Krigen, for Islands og Færøernes
Vedkommende er vokset op til en Højkonjunktur af
hidtil uset Omfang. Det synes da ret nærliggende at
spørge, om et lignende Resultat ikke kan opnaas i
Grønland ved en Ophævelse af Monopolet.
Ingen private Interessers Berigelse.
Der bør her forudskikkes den Bemærkning, at det
grønlandske Monopol lige fra den første Begyndelse
har været karakteriseret af et bestemt Træk: Dets
Formaal var at hjælpe Grønland og Grønlænderne.
I denne Henseende adskilte det sig fra sin Tids andre
octroierede Handelsselskaber, hvis Formaal altid
alene var at bringe Rigdomme til Moderlandet. Alle-
rede det første grønlandske Handelskompagni havde
den Opgave at danne den økonomiske Basis for Hans
Egedes Mission, og Missionen var den Tids Vej til
Løsning af sociale Opgaver. Denne Linie er, ogsaa
efter at Staten i 1774 havde overtaget Handelen paa
Grønland, fortsat uafbrudt op til vore Dage, og er
Gang paa Gang blevet udtrykkelig bekræftet, sidst i
den nugældende Lov af 1925 om Grønlands Styrelse,
som udtrykkelig fastslaar, at ethvert Overskud, som
maatte opstaa paa det grønlandske Regnskab, skal
anvendes til Gavn for Grønland. Det er vigtigt at
erindre sig, at hvad der end kan siges om Monopolet,
saa er der een Ting, som staar fast: Ingen private
Interesser kan i Ly deraf berige sig til Skade for
Grønlænderne, og det er udelukket, at den danske
Statskasse skulde kunne faa nogen Fordel derved paa
Grønlands Bekostning.
Naar man skal danne sig en velbegrundet Bedøm-
melse af det grønlandske Monopol, er det en Selv-
følge, at man maa søge ind til dets Baggrund, og
Baggrunden for det grønlandske Monopol er selv-
følgelig, som for ethvert andet Lands økonomiske
System, først og fremmest Landets geografiske Pla-
cering og dets naturlige Ressourcer. Grønlands Geo-
grafi frembyder navnlig følgende uomtvistelige og
uforanderlige Punkter af Interesse for dets økono-
miske Liv:
Grønlands Handicap.
Grønlands Placering i Verden er langt fra alle de
store Markeder, langt fra baade de Steder, hvor det
skal have sine Forsyninger og afsætte sine Frem-
bringelser. Det er i denne Forbindelse af Interesse
at notere, at Grønland maaske nok geografisk er en
Del af det amerikanske Landkompleks, men at Grøn-
land alligevel ligger næsten lige saa langt fra det
økonomiske Centrum i Nordamerika, De forenede
Staters Østkyst, som fra Europa.
Grønlands Klima, fysiske Beskaffenhed og ikke
mindst dets Udstrækning lægger store Hindringer i