Grønlandsposten - 15.06.1946, Blaðsíða 4

108
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 5 — 1946
Monopolet som den store Konjukturudglatter.
Her er det, at Monopolet har sat ind. Det overses
hyppigt, at det i Virkeligheden er dette, som er Mo-
nopolets Hovedopgave, dets Eksistensberettigelse. Mo-
nopolet har virket som en Konjunkturudglatter, det
har saa at sige henlagt fra de fede Aar til de magre.
Denne Opgave har Monopolet dels løst ved at sørge
for, at Priserne paa de Varer, som skulde tilføres
Grønland, aldrig gik helt op i Højden (det nuvæ-
rende Prisniveau i Grønland paa disse Varer sam-
menlignet med 1939-Niveauet ligger paa ca. 120, og
Stigningen falder væsentligst paa Luksusvarer som
f. Eks. Tobak), dels har det løst den ved at sørge
for, at de Priser, de grønlandske Erhververe kunde
opnaa for deres Frembringelser, forblev stabile.
Navnlig det sidste er vigtigt. I Ly af denne Beskyt-
telse er det lykkedes den grønlandske Befolkning i
Løbet af den sidste Snes Aar at foretage den Over-
gang fra Sælfangsten til Torskefiskeriet, som de æn-
drede Naturforhold gjorde livsnødvendig for den.
Dette vilde ikke være opnaaet, hvis den Lavkonjunk-
tur for Fiskeri, som karakteriserede en Del af disse
Aar, uafbødet havde faaet Lov til at sætte ind i
Grønland.
Et saadant Systems Popularitet er selvfølgelig al-
tid paa sit Minimum under en Højkonjunktur, f. Eks.
en saadan som Fiskeriet oplever i disse Aar. Og
selvfølgelig er alle de Ulemper med Hensyn til Baand
paa Udfoldelse af personligt Initiativ til eget og Sam-
fundets Bedste, som er forbundet med ethvert Mo-
nopol, ogsaa til Stede ved det grønlandske Monopol.
Og selvfølgelig er en af Monopolets Følger, at den
grønlandske Befolkning, som ikke kender noget andet
økonomisk System end netop delte, vanskeligt kan
faa en virkelig Forstaaelse af de økonomiske Kræf-
ter, som styrer Verden, og som i sidste Instans ogsaa
er afgørende for deres egne Vilkaar. Monopolet har
derfor været under bestandig Debat, lige siden Er-
hvervsfrihed i forrige Aarhundredes Midte blev et
Programpunkt herhjemme, og der er en absolut Til-
bøjelighed til at betragte det som noget midlertidigt,
noget der, naar den grønlandske Befolkning har op-
naaet den fornødne Udviklingsgrad, skal ophøre, li-
gesom dets Forgængere ophørte. En fuldstændig Op-
given af enhver Samfundskontrol over det økono-
miske Liv i Grønland er der vel ingen, som tør fore-
slaa. Dette vilde jo ogsaa nu betyde, at Grønland i
en Verden af statskontrollerede Økonomier blev det
eneste Sted, som havde en saadan Stilling. Men mel-
lem det absolutte Monopol og det absolutte Anarki
kan der maaske ogsaa tænkes mange Slags Over-
gangsformer. Det er derfor af den allerstørste Betyd-
ning, at man nu gør sig klart, hvilke absolutte For-
dringer et saadan Middelvejs-System maa opfylde.
Der er her navnlig to Forhold, som kommer i Be-
tragtning.
For det første: Prøvestenen for ethvert økonomisk
System, som man maatte overveje at indføre i Grøn-
land, maa være, ikke i første Række dets Egnethed
til at udnytte Højkonjunkturer, saa den grønlandske
Befolkning faar det fulde Udbytte heraf, men dets
Egnethed til at afbøde en Lavkonjunkturs Ulykker
for den.
For det andet: Forinden man indfører et økono-
misk System, som tillader en væsentlig friere Om-
sætning med Omverdenen (det egentlige Danmark),
end det nuværende gør, maa man sikre sig, at det
grønlandske Prisniveau for alle Elementer, som skal
ind under den større Frihed, er bragt i et passende
Leje, svarende til Omverdenens.
Amerikanerne og Grønland.
Et Spørgsmaal, som hyppigt stilles i Forbindelse
med de her omhandlede Problemer, er, om det ame-
rikanske Indpas i Grønland under Krigen ikke har
været ensbetydende med, at nu var den gordiske
Knude hugget over, nu var Grønland »aabnet«. Be-
tragtninger af denne Art fremkom i den danske
Presse umiddelbart efter Afslutningen af Grønlands-
overenskomsten med Amerika i Foraaret 1941.
I Virkeligheden har det Forhold, at Amerikanerne
under Krigen fik Adgang til at etablere Baser paa
enkelte Steder i Grønland, betydet meget lidt med
Hensyn til Grønlands økonomiske Liv, som med
Hensyn til Livet i Grønland i det hele taget. De ame-
rikanske Baser blev lagt paa ubeboede Steder, og de
var omhyggeligt aflukkede fra det øvrige Grønland.
Der anvendtes ingen grønlandsk Arbejdskraft ved
deres Opførelse, ingen fra det øvrige Grønland havde
Adgang dertil, og ingen af Personellet fra Baserne
havde Adgang til det øvrige Grønland. Vareudveks-
ling mellem Baserne og det øvrige Grønland var der
næsten ikke Tale om, idet alle Basernes Forsyninger
udsendtes direkte fra Amerika.
Kan vi tvinges til at opgive Monopolet?
Men har de amerikanske Basers Etableringer saa-
ledes ikke sat Spor i det økonomiske Liv i Grønland,