Grønlandsposten - 15.06.1946, Blaðsíða 5

15. Juni
GRØNLANDSPOSTEN
109
saa indeholder den dog et alvorligt Memento. Saa-
ledes som Forholdene ligger i Verden i Dag, er det
næppe muligt at se helt bort fra den Mulighed, at
Spørgsmaalet om det grønlandske Monopol kan blive
revet ud af sit nuværende Leje. Monopol eller ikke
Monopol, det har altid været betragtet som et Spørgs-
maal, som Danmark og Grønland afgjorde sig imel-
lem og uden anden Hensyntagen end til Grønlands
Vel. Under Krigen lykkedes det at bevare denne Li-
nie, men hvem tør i Dag garantere for, at dette un-
der alle Forhold altid vil forblive Tilfældet? Det maa
sikkert erkendes, at der ved Tilrettelæggelsen af
Fremtidens økonomiske Politik i Grønland ikke bør
ses bort fra den Mulighed, at Monopolets Bortfald
kan komme som en Følge af udefra kommende Be-
givenheder, som vi ikke er Herrer over. Det er en
Opgave af største Vigtighed at sørge for, at Grønland
da staar saaledes rustet i organisatorisk Henseende,
at en saadan Revolution ikke bliver en Katastrofe
for Landet. „ , „
Eske Brun.
Tuberkulosesanatorier til Grønland.
En ung grønlandsk seminarist, Jørgen Fleischer,
der selv i længere tid har været haardt angrebet af
tuberkulose har sendt os nedenstaaende indlæg, der
er et almindeligt udtryk for et af Grønlands var-
meste ønsker:
— Et uundværligt led i tuberkulosens bekæmpelse
er tuberkulose-sanatorier. Og det er netop dem, vi
mangler her i Grønland. I øjeblikket er sygehusene
i Grønland mere eller mindre tb-hospitaler, da næ-
sten alle de syge, der ligger paa sygehusene, er bryst-
syge.
Jeg vil nedenunder forsøge at skrive lidt om for-
holdene paa sygehusene paa Grønland og om nød-
vendigheden af at oprette sanatorier, for jeg tror,
jeg er kendt med forholdene efter de erfaringer, jeg
har faaet under mit toaarige ophold paa forskellige
sygehuse.
Som ovenfor sagt er sygehusene paa Grønland
praktisk talt allesammen tb-hospitaler. Et stort syge-
hus plejer at have 8—9 sygestuer. Og af dem er kun
en eneste ledig til »tilfældige gæster«, og disse er
ret sjældne. De øvrige pladser er alle optagne af
»faste gæster«. Til tider er der saa mange af dem,
at den ledige stue for »tilfældige gæster« ogsaa maa
benyttes. I de mindre sygehuse, hvor der er mindre
sparsomt med plads, er man sommetider tvunget til
at indlægge tb-patienter og ikke-tb-patienter paa
samme stue. Selvfølgeligt sørger man for, at ikke-
tb-patienter og tb-patienter uden baciller bor sam-
men. Men dette bliver ikke altid opretholdt. Jeg har
selv set en ikke-tb-patient blive indlagt blandt tb-
patienter, som var meget syge, og under mandens
ophold døde de to af hans stuefæller.
En af de mest uheldige sider ved forholdene paa
sygehusene er, at alle patienter, uanset om de er
tb-patienter eller ikke, bruger samme spiseredska-
ber. Naturligvis bliver spiseredskaberne kogt i tyve
minutter hver gang efter brug, men efter min me-
ning er der altid fare tilstede, selv efter 20 minutters
kogning.
Værst gaar det dog ud over de unge mennesker,
som er kivfakker under navn af jordemoderelever.
De er jordemoder-elever, men betragtes mere som
kivfakker, for de lærer ikke meget, men arbejder
fra morgen til aften. Unge mennesker er som regel
uforsigtige. De ved, at de skal være forsigtige, men
de er unge, glade ved livet og tænker ikke paa føl-
gerne af deres handlinger. Derfor glemmer de ofte,
at de skal være forsigtige. Følgen er, at de bliver
syge, og dette sker slet ikke saa sjældent. Jeg har
selv set tre af otte elever blive syge.
Det er synd for de unge, alt for unge mennesker,
at se dem blive berøvet deres sorgløse liv. Jeg har
mangen en gang i mit stille sind tænkt: stakkels
unge mennesker. De er kommet hertil for at lære
noget. Der er saa faa uddannelsesmuligheder i Grøn-
land, især for unge pigers vedkommende. De er
kommet ind paa sygehusene for at benytte en af de
faa uddannelsesmuligheder for at lære noget til
gavn for dem selv og deres land. Alligevel møder
de undergangen her! De er saa unge, og haabet om