Grønlandsposten - 15.06.1946, Blaðsíða 7

Grønlandsposten - 15.06.1946, Blaðsíða 7
15. Juni GRØNLANDSPOSTEN 111 Den flyvende mission. Den 22. maj ankom fg. landsfoged Simny og or- logskaptajn Tegner sammen med nogle amerikanske officerer flyvende i en amerikansk skymaster til Kø- benhavn fra Grønland. Denne pludselige ankomst af Grønlands landsfoged har i visse blade givet anled- ning til nogen forundring og forskellige rygter om forestaaende storpolitiske forhandlinger angaaende Grønland. Rygterne har dog været ganske ubegrun- dede, og det siger sig selv, at eventuelle forhandlinger af storpolitisk karakter vil ske direkte mellem rege- ringerne i København og Washington, og saadanne synes ikke at være aktuelle i øjeblikket. Den flyvende mission er ganske ligetil. Amerika- nerne er ved at afvikle deres vejrmeldestationer paa Grønland og lægge dem over paa danske hænder. Et antal danske teknikere og vejrmeldingsfolk udover de allerede opsendte skal op i sommer, og det haster, hvis de skal naa at komme om paa Østkysten, før det bliver for sent. Ganske vist har forhandlinger kun- net ske ad telegrafisk vej, men den personlige kon- takt betyder nu engang mere, og da der pludseligt viste sig en lejlighed til at komme hurtigt til Køben- havn og tilbage igen, benyttede landsfoged Simony og orlogskaptajn Tegner sig ufortøvet deraf. Heller ikke de amerikanske officerers besøg her havde nogen- somhelst politisk opgave, hvad ogsaa tydeligt er ble- vet tilkendegivet fra Washington. Den amerikanske base i Julianehaabs-distriktet er stadig opretholdt og bemandet med ca. 50 amerikan- ske officerer og ca. 1000 menige. De fleste vejrmel- dingsstationer er derimod allerede overtaget af dan- ske, der nu ogsaa gerne skal overtage de sidste, men hertil kræves en snes mand, der nødvendigvis maa sendes op i sommer. Oprettelsen af de mange vejrmeldingsstationer paa Grønland viser meget tydeligt, at Grønland har faaet en enestaaende betydning for flyvningen i alminde- lighed. Vi maa betragte det som en meget vigtig na- tional opgave at tage os af den side af sagen, ikke alene for den internationale lufttrafiks skyld, men ogsaa for vor egen skyld. Flyvningen har nemlig og- saa betydning for os selv, selv om vi har lidt svært ved at være saa fremsynede. For første gang har det vist sig, at den hurtige og direkte kontakt mellem Grønland og Danmark har sin store betydning, og der bør derfor ogsaa fra dansk side arbejdes hen imod en konstant og direkte luftforbindelse med Grønland, saa grønlandske og danske embedsmænd hurtigt kan optage personlig kontakt med hinanden i paakommende tilfælde. Den 16. juni vil da ogsaa den første danske passa- gerflyvning til Grønland løbe af stabelen. Maskinen er chartret af Kryolitselskabet Øresund, og blandt passagererne er repræsentanter for selskabets ledelse, civilingeniør baron Otto Lerche, overretssagfører C. F. Lerche og ingeniør Henry Tuxen. Fra Grønlands Styrelse medfølger direktør Oldendow. Ogsaa et hold geodæter medfølger og enkelte videnskabsmænd, ialt 14 passagerer. Turen fra København til Island vil tage 8 timer og fra Island til Ivigtut 4 limer. Direktør Knud Oldendow vil forblive i Grønland et par maa- neder og foretage en inspektionsrejse til det meste af landet. Tiden kan heller ikke længere være fjern, hvor der om sommeren oprettes en fast luftforbindelse mellem de grønlandske kolonier og mellem Øst- og Vestkyst. Det maa ogsaa snart gaa op for Grønlands Styrelse, at tid er penge. Der spildes i øjeblikket som- metider maaneder paa embedsmænds rejser fra deres koloni til en havn, hvorfra de kan rejse hjem paa permission eller under forflyttelserne indenfor Grøn- land. En bestyrer, præst, læge eller assistent bør hur- tigt kunne befordres til sin nye post og bør hurtigt kunne komme hjem paa ferie og tilbage igen til Grønland. Saa snart forholdene atter bliver nogenlunde nor- male, vil det sikkert blive almindeligt, at folk tager halvaarspermission hjemme i Danmark efter 2'/a aars tjenestetid i Grønland. Det er da meningsløst at fragte møbler og samtlige personlige ejendele med sig hver gang. Og de talrige forflyttelser er ingen- lunde til fordel for de paagældende kolonier. Maalet bør være, at hver dansker kan rejse hjem paa som- merferie en maaneds tid hvert aar eller hvert andet aar og befordres med flyvemaskine hele vejen frem og tilbage. Hvis man regner den tid om i penge, som nu gaar med til rejser, vil det sikkert kunne betale sig, eller er det en for dristig tanke for Grønlands Styrelse?

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.