Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 5
1. Oktober
GRØNLANDSPOSTEN
181
hvilket vilde være meget nær Nul. Der er heller intet
betænkeligt ved at lade den almindelige Standard
være vejledende paa disse Omraader, saa at vi i
Grønland som i en Del af Danmark sørger for et
Skolevæsen, Hospitaler, Læger o. s. v., for hvilke de
Krav, vi stiller herhjemme, er normgivende. Dette
har ogsaa altid været betragtet som en given Sag.
Langt vanskeligere bliver Problemet, naar vi kom-
mer ind paa Spørgsmaalet om Tilskud til Grønlands
Erhvervsliv. Det vil i og for sig være en forholdsvis
let Sag at overvinde øjeblikkelige Vanskeligheder
ved mere eller mindre maskerede Tilskud, og denne
Fremgangsmaade vil selvfølgelig altid have sine Til-
hængere. Men Risikoen for at gøre Skade hermed er
meget stor. For det første er der det Forhold, at saa-
danne Tilskud, hvis de ikke administreres med den
største Omhu, vil fremkalde et kunstigt System, der
for sin Opretholdelse har det som en nødvendig For-
udsætning, at Landet holdes afspærret, altsaa det
modsatte af det, som er Maalet, nemlig Grønlænde-
rens frie Samkvem med Omverdenen. Og for det an-
det maa vi gøre os klart, at vi gør Grønlænderen en
Bjørnetjeneste, hvis vi ved Hjælp af en forkert an-
vendt Tilskudspolitik gør ham til et Fattiglem i hans
eget Land. Hvis vi »hjælper« Grønland til et Er-
hvervsliv, som ikke er fast forankret i Befolkningens
og Landets egne Muligheder, modarbejder vi vort
Formaal, saa sandt som den første Forudsætning for,
at Grønlænderen frit kan træde i Forbindelse med
andre Mennesker, er, at han i Evne til at hjælpe sig
selv, i Ansvarsbevidsthed og Selvtillid er andre Men-
neskers Lige.
Paa dette Felt ligger vor største Opgave i Grønland
i Dag: Vi skal hos Grønlænderen skabe en Forstaa-
else af de økonomiske Love, som er afgørende for
hele Verden, inklusive Grønland. Vi skal fremhjælpe
hans Trang til at hjælpe sig selv, saa han ikke lider
af Mindreværdsfølelse i Forhold til andre. Vi skal
give ham den Tro paa sig selv, uden hvilken han ikke
vil være i Stand til at indtræde som et ligeberettiget
Medlem af Verdensfællesskabet.
Vi har ogsaa Opgaver, som er rettet udad fra Grøn-
land. Den tekniske Udvikling i de senere Aar, først
og fremmest Udviklingen af Flyvevæsenet har bragt
Grønland frem i Rampelyset paa en Maade, som man
aldrig før har set. Grønland, som man altid har an-
set for al ligge ved Verdens Ende, ligger nu saadan,
at store Verdensruter kan komme til at passere det.
Delte vil medføre Opgaver, som vi maa være indstil-
lede paa at løse. Allerede nu er det nødvendigt for
os, at vi paatager os at løse den for Lufttrafiken meget
betydningsfulde Opgave, som Meteorologitjenesten i
.Grønland frembyder. Dette medfører betydelige Om-
kostninger, men Opgaven er knyttet til vor Suveræni-
tet over Grønland, vi kan ikke lade den ligge.
Endnu et udadrettet Forhold bør nævnes, Forhol-
det til Norge. Det er rigtigt, al det, de i Norge kalder
Grønlandssagen, ikke i Øjeblikket er saa stærkt frem-
me i Norge. Det hænger sammen med mange For-
hold, den norske Regering, som i sin Tid gik med til
den saa sørgeligt berømte »Okkupation« i Østgrøn-
land, talte blandt sine Medlemmer den senere saa
bekendte Hr. Quisling, og den drivende Kraft blandt
de norske Aktivister dengang var en vis Hr. Hoel,
som før Krigen havde en mindre betydningsfuld Do-
cenlpost, medens han under Krigen, samtidig med at
Quislings Komethane gik over Himmelen, avancerede
til at blive Rektor ved Oslos Universitet. Det vil dog
være en absolut Misforstaaelse at tro, at norsk Inter-
esse for Grønland er begrænset til Kredse af denne
Art. Norge er i Øjeblikket optaget af meget store Op-
gaver hjemme, men derfor glemmer de saa vist ikke
Grønland. Dette Spørgsmaal maa kunne løses i For-
dragelighed mellem de Nationer, der er saa nært
sammenknyttede som Danmark og Norge, og jeg tror
ikke, der dertil kan vælges noget bedre Tidspunkt
end nu, hvor Broderskabsfølelsen mellem de to Folk
er saa stærk som nogensinde. Dog maa vi aldrig
glemme, at dette først og fremmest er et Spørgsmaal,
som interesserer Grønlænderne. Naar vi skal behandle
denne Sag, maa vi aldrig glemme, at Grønland først
og fremmest er Grønlændernes eget Land, og at Grøn-
lændernes Stemme ikke maa glemmes, naar dette
Lands vitale Interesser forhandles og afgøres.
Eske Brun.