Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 5

Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 5
1. Oktober GRØNLANDSPOSTEN 181 hvilket vilde være meget nær Nul. Der er heller intet betænkeligt ved at lade den almindelige Standard være vejledende paa disse Omraader, saa at vi i Grønland som i en Del af Danmark sørger for et Skolevæsen, Hospitaler, Læger o. s. v., for hvilke de Krav, vi stiller herhjemme, er normgivende. Dette har ogsaa altid været betragtet som en given Sag. Langt vanskeligere bliver Problemet, naar vi kom- mer ind paa Spørgsmaalet om Tilskud til Grønlands Erhvervsliv. Det vil i og for sig være en forholdsvis let Sag at overvinde øjeblikkelige Vanskeligheder ved mere eller mindre maskerede Tilskud, og denne Fremgangsmaade vil selvfølgelig altid have sine Til- hængere. Men Risikoen for at gøre Skade hermed er meget stor. For det første er der det Forhold, at saa- danne Tilskud, hvis de ikke administreres med den største Omhu, vil fremkalde et kunstigt System, der for sin Opretholdelse har det som en nødvendig For- udsætning, at Landet holdes afspærret, altsaa det modsatte af det, som er Maalet, nemlig Grønlænde- rens frie Samkvem med Omverdenen. Og for det an- det maa vi gøre os klart, at vi gør Grønlænderen en Bjørnetjeneste, hvis vi ved Hjælp af en forkert an- vendt Tilskudspolitik gør ham til et Fattiglem i hans eget Land. Hvis vi »hjælper« Grønland til et Er- hvervsliv, som ikke er fast forankret i Befolkningens og Landets egne Muligheder, modarbejder vi vort Formaal, saa sandt som den første Forudsætning for, at Grønlænderen frit kan træde i Forbindelse med andre Mennesker, er, at han i Evne til at hjælpe sig selv, i Ansvarsbevidsthed og Selvtillid er andre Men- neskers Lige. Paa dette Felt ligger vor største Opgave i Grønland i Dag: Vi skal hos Grønlænderen skabe en Forstaa- else af de økonomiske Love, som er afgørende for hele Verden, inklusive Grønland. Vi skal fremhjælpe hans Trang til at hjælpe sig selv, saa han ikke lider af Mindreværdsfølelse i Forhold til andre. Vi skal give ham den Tro paa sig selv, uden hvilken han ikke vil være i Stand til at indtræde som et ligeberettiget Medlem af Verdensfællesskabet. Vi har ogsaa Opgaver, som er rettet udad fra Grøn- land. Den tekniske Udvikling i de senere Aar, først og fremmest Udviklingen af Flyvevæsenet har bragt Grønland frem i Rampelyset paa en Maade, som man aldrig før har set. Grønland, som man altid har an- set for al ligge ved Verdens Ende, ligger nu saadan, at store Verdensruter kan komme til at passere det. Delte vil medføre Opgaver, som vi maa være indstil- lede paa at løse. Allerede nu er det nødvendigt for os, at vi paatager os at løse den for Lufttrafiken meget betydningsfulde Opgave, som Meteorologitjenesten i .Grønland frembyder. Dette medfører betydelige Om- kostninger, men Opgaven er knyttet til vor Suveræni- tet over Grønland, vi kan ikke lade den ligge. Endnu et udadrettet Forhold bør nævnes, Forhol- det til Norge. Det er rigtigt, al det, de i Norge kalder Grønlandssagen, ikke i Øjeblikket er saa stærkt frem- me i Norge. Det hænger sammen med mange For- hold, den norske Regering, som i sin Tid gik med til den saa sørgeligt berømte »Okkupation« i Østgrøn- land, talte blandt sine Medlemmer den senere saa bekendte Hr. Quisling, og den drivende Kraft blandt de norske Aktivister dengang var en vis Hr. Hoel, som før Krigen havde en mindre betydningsfuld Do- cenlpost, medens han under Krigen, samtidig med at Quislings Komethane gik over Himmelen, avancerede til at blive Rektor ved Oslos Universitet. Det vil dog være en absolut Misforstaaelse at tro, at norsk Inter- esse for Grønland er begrænset til Kredse af denne Art. Norge er i Øjeblikket optaget af meget store Op- gaver hjemme, men derfor glemmer de saa vist ikke Grønland. Dette Spørgsmaal maa kunne løses i For- dragelighed mellem de Nationer, der er saa nært sammenknyttede som Danmark og Norge, og jeg tror ikke, der dertil kan vælges noget bedre Tidspunkt end nu, hvor Broderskabsfølelsen mellem de to Folk er saa stærk som nogensinde. Dog maa vi aldrig glemme, at dette først og fremmest er et Spørgsmaal, som interesserer Grønlænderne. Naar vi skal behandle denne Sag, maa vi aldrig glemme, at Grønland først og fremmest er Grønlændernes eget Land, og at Grøn- lændernes Stemme ikke maa glemmes, naar dette Lands vitale Interesser forhandles og afgøres. Eske Brun.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.