Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 11

1 Oktober
GRØNLANDSPOSTEN
187
betænkningstid for at tage stilling til, om de ønskede
et saadant raad oprettet. De erklærede sig derefter
indforstaaet med raadets oprettelse og de nye reg-
lers gennemførelse. Kolonibestyreren har nu et or-
gan at støtte sig til, idet medlemmet fra hver bo-
plads paatager sig at hjælpe kolonibestyreren med
ordenens opretholdelse paa stedet. Ogsaa bestemmel-
serne om alderdomsunderstøttelse gælder nu i Ang-
magssalik-omraadet, saa baade de gamle og de for-
ældreløse børn nu ogsaa i Angmagssalik har fremti-
den betrygget.
— Har Østgrønland været behandlet under Grøn-
lands-delegationens forhandlinger i København i for-
aaret?
— Nej, Østgrønland har ikke været berørt under
disse forhandlinger, men jeg vilde have fundet det
naturligt, om planerne om oprettelse af koloniraadet
var blevet forelagt delegationen.
— Har den østgrønlandske befolkning fortsat til-
fredsstillende ernæringsmuligheder?
— Bjørnejagten er gaaet meget stærkt tilbage, men
sælfangsten er stadig god, dog ikke nok til at mætte
de mange nye munde. I 1895 talte distriktet ca. 330
mennesker, nu er der over 1200, og det er for mange
paa de gamle bopladser. En udflytning bliver nød-
vendig. Der maa oprettes nye udsteder med skoler
og butikker, men her kommer Østgrønlands-trakta-
ten i vejen, da det kun lige er Angmagssalik, der er
unddraget traktatbestemmelserne. Befolkningen bor
allerede nu udenfor grænserne og gjorde det ogsaa
ved traktatens oprettelse. Der er her et livsvigtigt
problem for østgrønlænderne, som nok skal kunne
løses. Naar man har skabt en østgrønlandsk race, maa
vi ogsaa give den ernæringsmuligheder og i hvert
fald ikke begrænse dens naturlige fangstomraader.
— Hvorledes staar det til i Scoresbysund?
— Ogsaa i Scoresbysund er oprettet et koloniraad.
Fangsten her er god, skønt bjørnejagten ogsaa der-
oppe er gaaet stærkt tilbage i de sidste aar. Ogsaa
moskusoksebestanden paa Liverpool-kysten er stærkt
reduceret.
Fra Scoresbysund rejste jeg sydpaa med »Storis«.
Det var en meget stor oplevelse at berejse den samme
kyst med et stort moderne skib, hvor jeg for knap
et halvt hundrede aar siden roede i baad. Isen var
svær, og vi maatte ligge stille tre gange undervejs.
Ude i søen fik skibet telegram om at gaa til Reykja-
vik, og derfra rejste jeg videre hjem til Danmark
med »Dronning Alexandrine«. Det har været en dej-
lig sommer.
Inspektør Ejnar Mikkelsen omgivet af journalister ved hjemkomsten fra
Grønland i 1945. (Vibe fot.)
— Rejser De igen til Grønland til næste aar?
— Ja, det gør jeg, og jeg haaber, det bliver med
det nye Østgrønlands-skib. Østgrønland trænger til
et ordentligt skib, »Gustav Holm« og »Godthaab« er
for længst distancerede.
— Foruden Deres mange andre tillidshverv er De
ogsaa formand for Grønlandsk Selskab. Hvorledes
gaar det med selskabets virksomhed?
— Vi udgiver i aar et aarsskrift paa ca. 250 sider
foruden Finn Gads Grønlands-historie og Chr. Ro-
sings bog fra Østgrønland, oversat af Karl Rosing
og Thalbitzer. Foredragssæsonen vil i aar blive ind-
ledt af viceadmiral Vedel, der vil fortælle om mari-
nens arbejde paa Grønland gennem tiderne. Senere
vil der blive holdt foredrag af magister Porsild, di-
striktslæge Laurent Christensen, og Helge Larsen vil
indlede en diskussionsaften om tamrenhold. Vi haa-
ber ogsaa engang at faa en nordmand herned for at
fortælle os om.norske arktiske problemer. Ogsaa pla-
nerne om Grønlands-museet vil blive taget op til
diskussion, og ligeledes arbejder vi med en udstil-
ling af grønlandsk kunst.
Finansielt er det et haabløst selskab. Publikatio-
nerne i aar koster 3 gange kontingentet. Det er synd,
at mange danske embedsmænd i Grønland holder sig
fjernt fra Det grønlandske Selskab. Selv om de ikke
kan deltage i møderne, saa længe de sidder paa Grøn-
land, faar de dog aarsskriftet, der rigeligt er kontin-
gentet værd. I det hele taget burde alle, der inter-
esserer sig for Grønland, være medlemmer, og alle
problemer vedrørende Grønland burde samles der —,
slutter inspektør kaptajn Ejnar Mikkelsen.