Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 12

188
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8 — 1946
Sit lands repræsentanter.
Hvor som helst en dansker optræder i udlandet, er
han repræsentant for sit land overfor de mennesker,
han kommer i berøring med. Hans ord og handlinger
tilskrives ikke ham personligt, men tilskrives en dan-
sker, og bedømmelsen af ham falder tilbage paa det
land og det folk, han tilhører.
Takket være mange danske mænds og kvinders
personlige dygtighed, dannelse og høje kulturtrin,
der sjældent har fornægtet sig, hvor danske er kom-
met frem i verden, har vort folk en sjælden »good-
will« i andre nationers øjne; man har respekt og
agtelse for vort land, der igen kommer enhver dan-
sker tilgode, som bevæger sig under fremmede him-
melstrøg.
Ogsaa de danske mænd og kvinder, der befinder
sig i Grønland, som embedsmænd, videnskabsmænd,
fangstmænd, minefunktionærer og arbejdere er over-
for den grønlandske befolkning repræsentanter for
Danmark. Det er igennem dem og næsten kun igen-
nem dem, at grønlænderne har føling med moder-
landet og modtager de indtryk, der for dem skal ud-
gøre billedet af Danmark og det danske folk. Derfor
forpligter det i meget høj grad at være dansker i
Grønland; thi hvad den enkelte danske mand eller
kvinde foretager sig tilskrives ikke ham eller hende
alene, men en dansker.
Mange danske var under krigen sig dette ansvar
fuldt bevidst og glemte ikke gennem alle krigsaarene,
hvad fædrelandet ventede af dem, og takket være
disse danske mænd og kvinder stod Grønland stærk
ved genforeningen med Danmark. Krigstiden var en
prøvelsens tid, der viste os selv og andre, hvad hver
især var værd, og soan igennem os viste Grønland,
hvad Danmark var værd. Men det vil her som over-
alt være urigtigt at generalisere. Vi var ikke alle lige
gode repræsentanter for det land, der havde udsendt
os, vi formaaede ikke alle at sætte sagen over den
personlige hævdelse og individuel egoisme, vi havde
ogsaa under krigen noget at bøde paa — og meget at
gøre bedre!
Det samme vil være tilfældet nu efter krigen med
alle de nye danske mænd og kvinder, der kommer op
til Grønland. Lad os aldrig glemme, at i alle forhold
er vi vort lands repræsentanter, og vor egen person-
lige forfængelighed, ærgerrighed og egoisme betyder
kun saare lidt i forhold til den opgave og det ansvar,
vi har overfor vort land og folk og overfor Grønland.
Hvad der gælder for danskerne i Grønland gælder
i lige saa høj grad for grønlænderne i Danmark.
Overalt, hvor en grønlænder bevæger sig udenfor sit
land, er han repræsentant for Grønland, og hans eller
hendes gerninger vil ikke blive tilskrevet ham spe-
cielt, men en grønlænder eller grønlænderinde.
Der er ogsaa i Grønland mange stolte og ærekære
mennesker, hvem Grønlands anseelse udenfor landets
grænser ligger stærkt paa sinde, og Danmark har
haft besøg af mange af disse, hvem det har været en
ære at have som gæster. De har gavnet deres land
og folk meget og givet os et smukt og værdigt indtryk
af broderfolket i nord. Langt ud i fremtiden vil de
blive husket som sønner eller døtre af Grønland.
Men ogsaa her maa vi ikke generalisere. Ikke alle
grønlændere og grønlænderinder er sig ansvaret be-
vidst som deres lands repræsentanter. Det har altid
i Danmark været saaledes, at grønlandske gæster er
blevet omfattet med en særlig velvilje saavel fra be-
folkningens, myndighedernes som pressens side, ja,
der har oftest været tale om ligefrem forkælelse. Selv
alvorlige forseelser er velvilligt blevet tilskrevet en
særlig grønlandsk indstilling og udglattet i minde-
lighed. Det er et spørgsmaal, om vi har gjort det
grønlandske folk nogen god tjeneste herved. Ikke alle
grønlændere har kunnet taale denne forkælelse og
dermed følgende følelse af fritagelse for ansvar. I
stedet for som repræsentanter for Grønland at være
dobbelt taktfulde i færd og optræden har mange
netop i ly af at være grønlændere troet at kunne til-
lade sig ting, der ikke har kunnet bringe ære hjem
til deres land.
Det kan i kammeraters øjne maaske se impone-
rende ud at kunne tømme et bæger som et andet
mandfolk og give flotte omgange paa knejper og re-
staurationer, have en pige under armen og kun tænke
paa dagen i dag. Mange danske viser jo eksemplet,
men de unge grønlændere bør da huske paa, at det
er ikke disse danske, der yder de vægtigste bidrag
til at højne deres folk og land, og det er saa ingen-
lunde paa denne maade, at de selv gør deres land
ære.
Enhver dansker, der holder af Grønland og gerne
vil "gøre noget for dets folk, gør det ondt at se, hvor
svært mange unge grønlændere i Danmark har ved
at skelne mellem godt og daarligt selskab, og dette
gælder ikke mindst grønlænderinder, hvad krigsti-