Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 19

1. Oktober
GRØNLANDSPOSTEN
195
birketræer imellem hverandre. Det er en historisk
egn, i det mindste for danske og for os, der har lært
Danmarks-historien, det er jo paa disse steder, Gu-
stav Wasa flakkede rundt forfulgt af »tyrannens«
folk. Det var herfra, han befriede Sverige ved dal-
karlenes hjælp. En by som Mora frembyder mindes-
mærker om denne tid. Det er interessant at følge hi-
storien paa nærmere hold.
Husene i denne egn og ogsaa i Vårmland er over-
vejende træhuse. Dette er ikke saa mærkeligt i be-
tragtning af, at Sverige er et skovrigt land. Man ser
mægtige træstabler ved byerne, og søer og elve er
fyldte med flydende tømmer. Mange af husene ligner
meget de bedre privathuse i kolonierne i Grønland,
men de svenske træhuse er sikkert bedre bygget og
er varmere at bo i. Mange af træhusene er pudset
med cement udenpaa, saa de ligner rigtige cement-
huse. Mon dette hjælper paa vedligeholdelsen og
lunheden? Man maa haabe, at Styrelsens nye arki-
tekt er velinformeret desangaaende.
Sverige er sportens land og for øjeblikket absolut
førende i friidrætten. Der gøres meget for at fremme
sporten i det hele taget. Del har været en fornøjelse
at se en skoleklasse i Arvika, drenge paa 11—14 aar,
blive trænet i friidræt som et led i undervisningen.
Det er noget, vi kunde lære af. De store svenske
idrætskanoner l'aar gerne tilnavn efter deres hjem-
sted, og det virker gerne som en glimrende propa-
ganda for stedet, i hvert fald blandt de sportsinter-
esserede. Jeg kendte for eksempel allerede oppe i
Grønland byen Mora ved at læse om skisporten, idet
navnet »Mora-Nisse« (Tilnavnet paa byens skikonge)
har prentet sig i min bevidsthed. Derimod vidste
jeg ikke, at Zorn-museet findes i Mora med den store
svenske maler Anders Zorn’s arbejder, samt hans
bolig. Nu ved jeg det, idet jeg har besøgt museet,
men Mora-Nisse har jeg desværre ikke set.
— Skisport kan nu godt drives mere i Grønland,
det er synd for den sne, der ligger gennem mange
maaneder. Jeg har set skihopbakker, der kan anlæg-
ges i Grønland uden alt for store udgifter. Hvor der
er vilje, er der ogsaa gerne raad!
Naar danskerne i almindelighed kender saa lidt
til Grønland, er det ikke saa mærkeligt at konstatere
uvidenhed om Grønland i Sverige. Man kender nok
landet, men Ens faa begreber omfatter kun kulde,
is, fjernhed og eskimoer med kajakker og jordhyt-
ter. Peter Freuchen har aabenbart et stort publikum
i Sverige. Det er i hvert fald fra hans bøger, at mine
bekendte har deres viden om Grønland. Det er næ-
sten haabløst at fortælle lidt om Grønland. Begreber
som Nord- og Sydgrønland med disse landsdeles kli-
matiske og økonomiske forskelle er som en taage
for mine venner. Jeg har prøvet paa at illustrere
Grønlands udstrækning ved hjælp af breddegrader.
Grønlands sydspids ligger paa næsten samme bred-
degrad som Stockholm, hvorefter en af mine venner
bemærkede, at ogsaa Sverige er af stor udstrækning.
Jeg fortalte mine bekendte, at Peter Freuchens bø-
ger, hvor spændende de end kan være, absolut ikke
er egnede til at give folk begreb om Grønland. Jeg
noterede nogle mere sandfærdige bøger, men de eksi-
sterer sikkert ikke paa svensk.
Hvad om vi lavede en lille smule propaganda for
Grønland til orientering for de nordiske lande. Jeg
betonede altid, at ganske vist hører Grønland til den
vestlige hemisfære, men aandeligt og kulturelt hører
vi til Norden. Her ligger en opgave, som maaske bedst
kan løses via foreningen »Norden«. Hvad mener De?
Hvad om der findes gode og illustrerede beskrivel-
ser af Grønland i de forskellige hoteller? I hotellet
i Råttvik granskede vi alle bøger igennem. Jeg for
mit vedkommende har haft megen nytte af en vel
illustreret beskrivelse af Finland.
Naar man kommer til et sted og spørger efter se-
værdigheder, anbefales gerne bymuseet paa det var-
meste. Som turist bryder jeg mig ikke meget om at
besøge de store museer, de er gerne næsten uover-
kommelige. Men de mindre museer er værd at tage
med. Ved at besøge bymuseet i Arvika bestyrkedes
jeg i min tro paa, at vi ogsaa burde have et museum
i Grønland, en samling, der giver en anskuelig frem-
stilling af livet i Grønland lige fra eskimofolkets be-
siddelse af landet for 1000 aar siden til vore dage.
Vi har ganske vist et »museum« i Godthaab, men
samlingerne er overvejende østgrønlandske. Det er
synd, de ligger hulter til bulter paa arkivloftet og
besøges kun af seminaristerne hvert andet aar. Ideen
om et museum i Grønland burde virkeligt blive til
virkelighed, og dertil kunde Nationalmuseet hjælpe
os ved at udlaane samlinger og lade museet indrette
af egne fagfolk. Det skulde gerne blive et lille, men
praktisk og overkommeligt indrettet museum. Ideen
er værd at tænke paa.
Nu er jeg i Vårmland, »det skona«, og er efter-
haanden blevet skovtræt. Valutaen svinder hen, og
snart maa jeg tænke paa at »komme hjem« til Dan-
mark, mange oplevelser rigere.
Fr. Nielsen.