Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 23

Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 23
1. Oktober GRØNLANDSPOSTEN 199 I 1945 fremførte nogle danske Repræsentanter for Grønlænderne Ønsket om, at Grønlænderne selv over- tog Ledelsen af de grønlandske Biografteatre (som da ved egne Midler var vokset til fire) mod at betale Leje af de fremtidigt udsendte Film. Grønlænderne mente herigennem at være i Stand til, gennem mu- lige Overskud, at kunne udvide deres Forsamlings- huse. Jeg var lidt ked af at skulle overbringe Schnedler-Sørensen denne Besked, men han forstod Grønlændernes Standpunkt og saa voksende Selv- tillid i dette Initiativ og glædede sig herover. Han fremskaffede med megen Vanskelighed de 80 Film, Grønlænderne ønskede udsendt i 1945 paa Lejevil- kaar, ligesom han stadig beredvilligt staar til Styrel- sens Disposition med Raad og Daad i alle Spørgs- maal vedrørende Filmene paa Grønland. Grønlænderne er vidende om Schnedler-Sørensens 60 Aarsdag den 22. September, og de vil sikkert vide at mindes hans enestaaende Offervilje gennem Ti- den og hans aldrig svigtende Interesse for dem. Paul Ibsen. Betænkningen viser utilstrækkelig interesse for øjeblikkets krav. I en samtale med redaktør Kr. Lynge, Atuagagdliu- tit, beder vi hr. Lynge udtale sig om den nye Grøn- lands-betænkning. Hr. Lynge vil ikke lægge skjul paa, at han er skuffet over, at selve hovedspørgsmaa- let om styrets centralisering i Grønland er slaaet hen. Motiveringen er, at man ikke vil bygge et centralstyre op paa erfaringerne fra krigsaarene alene, men naar man nu vil genindføre to landsfogeder uden myndig- hed, er det svært at se, hvorledes man skal kunne opnaa erfaringer for fredstiden. Det sandsynligste er, at landsfogederne vil blive ved med at trække i traa- dene fra hver sin ende af landet, og man vil gradvis slagte enhver tanke om centralstyre- Erhvervene vil altid være forskellige, og der vil stadigt komme nye erhverv til, som vil gribe ind over hinanden. Man kan derfor ikke paa grundlag af erhvervene fortsætte med at holde landet adskilt i to administrationsom- raader. Med hensyn til retsplejen, udtaler redaktør Kr- Lynge, at de fleste overtrædelser og uregelmæssighe- der sker i forbindelse med handelen. Bestyreren er altid økonomisk direkte interesseret i alle spørgsmaal vedrørende handelen. Hvis der derfor skal ske en bed- ring med hensyn til sysselraadene, maa stillingen som kolonibestyrer og sysselmand fuldstændig ad- skilles. Efter loven skal sysselmanden være et binde- led mellem befolkningen og de danske, og han maa derfor ikke være personligt interesseret i sagernes udfald, hvad han er under den nugældende praksis. Med hensyn til bosættelse af danske i Grønland mener redaktør Kr. Lynge, at det er af betydning for grønlænderne at se, hvorledes andre vil kunne ud- nytte de forhaandenværende muligheder indenfor fri- erhvervene paa lige vilkaar med grønlænderne. En begrænset og kontrolleret adgang for danske erhver- vere vil derfor kun være gavnlig. De personer, der efter betænkningen faar adgang til at bosætte sig i Grønland vil baade erhvervsmæssigt og kulturelt være ganske betydningsløse- Forslaget kan godt anbefales, da det gør hverken fra eller til. Med hensyn til radiofonien har det stor betydning, at Danmarks Radio kan høres regelmæssigt overalt i Grønland, men den vil aldrig kunne erstatte en ra- diofoniudsendelse fra selve landet. Grønlands Radio maa fortsættes og betydeligt udvides. Man synes ikke i betænkningen at have vist til- strækkelig interesse for øjeblikkets krav, og der sy- nes ikke at være gjort meget for at skaffe virkeligt egnede folk til at løse de foreliggende opgaver. Til slut udtaler redaktør Kr. Lynge, at grønlæn- derhjemmet i Danmark nærmest kun er et lille stykke Grønland flyttet ned til Danmark, hvor der ikke gives grønlænderne mulighed for indlevelse i danske for- hold. De unge grønlændere, der kommer til Danmark for at lære noget, maa ud i erhvervene og lære at staa paa egne ben straks fra begyndelsen af. Der er ingen mening i at beholde dem i et slags reservat paa grøn- lænderhjemmet; dette hjem bør kun være midlerti- digt opholdssted for besøgsrejsende fra Grønland —.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.