Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 24

200
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8 — 1946
Den stakkels betænkning, endnu en gang.
Adjunkt Finn Gad betegner i Grønlandspostens
augustnummer det udvidede rigsdagsudvalgs be-
tænkning som »en kop lunken suppe«.
Det skal indrømmes — hvis man kender hr. ad-
junkten — da burde nævnte værk være fremtraadt
som »det store, usandsynlige, kolde bord« subsidiært
som en god gang gule ærter med tilbehør, men det
være nu stilfærdigen meddelt, at »den lunkne suppe«
er blevet kogt ogsaa paa ben, der stammer fra prov-
stens, seminarieforstanderens og saagar adjunktens
eget bord. Ak og ve, fædre har en vis egen evne til
at fordufte!
For mig maa man gerne klage over suppens tem-
peratur — hvorfor blæser man iøvrigt altid paa varm
suppe, hvis ikke det var for at gøre den lunken, saa
den kan nydes — men se, bollerne paa suppen, der
har man det haandgribelige og smagsgivende. Det
er derfor saa trist, at den nybagte, radikale F. G. in-
gen boller har fundet i sin portion.
Ved den store suppetilvirkning var provsten og se-
minarieforstanderen indbudt, det være urokkeligt
fastslaaet. Begge var imidlertid syge. Provsten fore-
trak senere at røre i de grønlandske gryder, og se-
minarieforstanderen sendte en skriftlig suppevisk,
der blev kogt med.
Kirkens og skolens øverste køgemester, som den
ene af de kun to, der ved, hvor skoen trykker, er
blevet utilgivelig tilsidesat. Det virker derfor lidt for
radikalt, at den gad’ske menus slutning omtaler den
tilsidesatte, skolekøkkenets øverste, med ordene: »har
ikke begreb om kokkeriet«, idet det ikke kan være
styrelsen, som naturligt holder fingrene af fadene,
saalænge man i Grønland har en af loven ansat, god-
kendt øverste autoritet til at holde gryden i kog.
Naar der kun er to, der kender det trykkende fod-
tøj, maa der have indsneget sig en trykfejl, idet hr.
Gad tilsyneladende opererer som unævnt nr. 3. Klæ-
delig beskedenhed? i traad med udtalelsen, at der
idag inden for det grønlandske skolevæsen vanske-
ligt findes et emne til »hygge-og-kultur-spreder-
posten«. Seminarielærer Gad har som bekendt søgt
andre græsgange.
Personlig har jeg i 16—17 aar gaaet med sko i
Grønland — aldrig med violinkassestore kamikker —
og under krigen trykkede skoene vel en del, men
de stammede jo ogsaa fra U. S .A.
Provstens og seminarieforstanderens meninger
kommer frem dette efteraar ved saglige drøftelser —
andendags suppe er ofte fortræffelig — men lad os
se lidt paa foreliggende nip af suppeterrinen som
foretaget af smagsdommer F. G. Iøvrigt smager Gad
kun paa de første 14 retter; maaske mæt af dette
magter han ikke at sætte tænderne i deserten, film,
radiofoni og oh! smæk med tungen, propaganda.
Hvad meget undrer en køkkenpog som mig er, at
hr. fhv. boghyrde Gad ikke reagerer ved ordet »cen-
tralbiblioteker«, der dog burde være en enkelt perle
paa suppen.
Naar man, som hr. Gad skriver, har skelet til højre
og venstre, da maa man læse betænkningens ind-
ledning bedre end G. Opgaven for udvalget har væ-
ret at foretage en almindelig drøftelse af grønlandske
anliggender, saaledes at ethvert spørgsmaal, som har
ligget medlemmer paa sinde, har kunnet fremdrages.
Yderligere paaregnes et aar til tilvejebringelse af
konkrete forslag fra forskellige myndigheder, hvoraf
det turde fremgaa, at f. eks. provsten og seminarie-
forstanderen vil faa de i betænkningen opførte
spørgsmaal forelagt til endnu mere — og forliaabent-
lig bedre — kogen suppe.
»Guderne skal vide, at skolekonsulentstillingen til
tider er lidt af en farce«. Lad gaa, at guderne — og
hr. Gad — ved et og andet, men a’ ka’ it se komik’en.
Derimod kan jeg se det farceagtige, naar man ud-
taler sig om det grønlandske skolevæsen som en hel-
hed og realiter kun kender det godthaabske. F. G.
gaar ind for at dele kirken og skolen i Grønland,
for at blive i hans egen stil, lunken suppe og varm
grød for sig, men at overlade skolens faglige anlig-
gender til en særlig leder, nærmere betegnet en kul-
turel afdeling under Styrelsen i samarbejde med fag-
lige institutioner i Danmark — nej, det er dog selv
hr. Gad for radikalt. Gad kører frem med en gam-
mel sætning, at een person dog ikke kan overkomme
hele landet rejsemæssigt. Bortset fra, at en eventuel
kulturagent næppe personlig behøver at berejse samt-
lige bopladser fra nord til syd, saa vilde det være
rart at høre, hvorledes det gaar til, at man klarer