Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 26
202
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8 — 1946
forbedringer. Naar man har opstillet lunkne suppe-
agtige retningslinier for skolevæsenet især, er det ud
fra den knæsatte erfaring, at ethvert skolesystem ska-
des ved omvæltende, radikale ændringer; en vis kon-
servatisme maa til for at hindre de talrige og plud-
selige eksperimenters indvirken paa børnene — det
er dog levende materiale, vi arbejder med og ikke
torsk, rejer eller hustyper. Fejltagelser kan være
skæbnesvangre. Og endelig arbejder man mig be-
kendt efter flertalsbeslutninger, der bør være omgi-
vet med større respekt end enkeltmandsanskuelser.
Kære hr. adjunkt, suppe er nu en gang kun en
forret — der kan vanke baade lækre og fordøjelses-
tilfredsstillende ting ovenpaa.
Villy Borum.
Efterskoleforstander.
Redaktionen har forelagt ovenstaaende indlæg for
fhv. seminarielærer cand. mag. Finn Gad, der her-
paa har svaret:
Hr. efterskoleforstanderens indlæg synes direkte,
og indirekte i eet og alt at understrege det, som har
været formaalet med min kritik af betænkningen.
Finn Gad.
Betragtninger paa en efteraarsdag.
Interessen for Grønland er aabenbart dalende, efter
at Grønlands-forhandlingerne er afsluttede. Den
presse og de mennesker, som til tiden var ret aggres-
sive under forhandlingerne i vinter, har tilsynela-
dende slaaet sig til taals med den grønlandske fem-
aarsplan — eller er de maaske blevet trætte af for-
gæves at hamre løs paa det gamle system?
Der rejste nogle journalister til Grønland i som-
mer. Vi faar forhaabentlig at se, hvad de har hørt og
set og konstateret paa rejsen. De har dog næppe set
hele Grønland.
Det færøiske spørgsmaal optager sindene i Dan-
mark. Det er heller ikke underligt, at den danske
presse ofrer mange spalter paa færingernes løsrivel-
sesbestræbelser. Jeg har forgæves spejdet efter en
artikel eller tale vedrørende Færøerne og Grønland,
for man maa have lov til at tro, at færingerne mister
deres rettigheder paa Grønland, hvis de virkelig løs-
river sig fra Danmark.
Den 24. september holdt Venstres Ungdom et poli-
tisk møde i Stærekassen, hvor Sydslesvig, Grønland
og Færøerne blev behandlet. Landsfoged Eske Brun
holdt foredrag om Grønland, og det skete paa en ab-
solut saglig maade- Jeg kan godt lide, at landsfoge-
den appellerede til det danske folks interesse for »de
grønlandske brødre« og betonede, at Danmark skal
hjælpe Grønland til at hjælpe sig selv og til udvik-
ling af ansvars- og selvbevidsthed. Men hvordan skal
dette gribes an? Hvem finder vejen og midlerne til
denne udvikling? — Der har sikkert været mange,
der forbavsedes ved at høre landsfogeden slaa til lyd
for, at Danmarks og Norges gensidige venskab skal
benyttes til en Grønlands-ordning mellem de to na-
tioner. Hvad er det for en ordning, der menes dermed?
Statsminister Knud Kristensen takkede grønlæn-
derne for deres hengivenhed for Danmark. Det var
smukke ord at høre, for vi føler virkelig hengivenhed.
Men det bliver ogsaa interessant at høre, om partiet
— for den sags skyld andre partier med — skænker
Grønland en tanke i sit partiprogram. Grønland er,
som man ved, lige ved at glide ind i verdenspolitiken.
25. 9- 1946. Frederik Nielsen.