Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 3

31. December
GRØNLANDSPOSTEN
257
erkende den udvikling, der er foregaaet i de seneste
aar, og den indsats, der blev gjort af tjenestemæn-
dene.
Krigstiden har vist os, at kulturel og erhvervsmæs-
sig udvikling i Grønland kan fremmes i betydeligt
hurtigere tempo end hidtil, naar den ansvarlige le-
delse har en daglig samt intim og personlig kontakt
med landet og befolkningen. I over 200 aar blev vi
opdraget til at se, at alt dirigeredes og bestemtes fra
København, og naar dette system forhalede tingenes
hurtige afgørelse, trak vi resigneret paa skuldrene
og mente, at det ikke kunde være anderledes. Men
5 aars perioden, 1940—45, har vist os, at det kan være
anderledes og endda til uvurderlig gavn for den grøn-
landske befolkning. Lad os ikke begaa en fejlpolitik,
der fjerner Grønland fra Danmark.
Fuldmægtig Magnus Jensen taler om erhvervene
Den næste taler var fuldmægtig Magnus Jensen, der
knyttede nogle bemærkninger til betænkningens af-
snit om de erhvervsmæssige spørgsmaal. Magnus
Jensen kom her ind paa spørgsmaalene om motor-
baade til den grønlandske befolkning, de grønlandske
produkters afsætningsforhold, rejefiskeriet, hajfiske-
riet, fangst af sæler, hvalrosser og hvaler, rævefangst,
tamrener og til slut grønlænderhjemmet. Der blev alt
i alt gjort rede for hvilke planer, styrelsen havde til
erhvervenes ophjælpning, udover de kortfattede be-
mærkninger i betænkningen. Disse planer vil for de
flestes vedkommende være velkendte for Grønlands-
postens læsere. Med hensyn til sælfangsten udtalte
fuldmægtig Magnus Jensen, at der det sidste aar før
krigen blev fanget 60.000 sæler i Grønland. Den uden-
landske fangst var paa 400.000 sæler om aaret, men
denne fangst er vistnok i aftagende, de fleste fartøjer
er blevet anvendt til andet brug under krigen, og
det er tvivlsomt, om de forskellige nationer er inter-
esseret i at genoptage fangsten. Det er derfor nu tiden
at prøve at indføre internationale fredninger.
Grønlænderhjemmet vil ikke mere blive anvendt
som fast opholdssted for de unge grønlændere, men
derimod ønskes det bibeholdt som samlingssted ved
højtider og i tilfælde af sygdom.
Faareavlsbestyrer K. N. Christensen om faareavlen
Faareavlsbestyrer K. N. Christensen fremhævede
faareavlens store betydning for grønlænderne. Det er
et fødevareproducerende erhverv, og det er der i høj
grad brug for, men for at det friske kød kan komme
til den rette anvendelse, maa der opføres frysehuse
ikke blot i tilknytning til faareavlsstationen, men
ogsaa ved kolonierne, hvor kødet skal udhandles. Det
er forkert at hensalte kødet og sende det til Danmark,
naar der er brug for det i Grønland. Betænkningens
forslag om at fremme kartoffelavlen og havebruget i
Grønland maa anbefales varmt, og det kan anbefales,
at der ansættes en fagmand til at anlægge demon-
strationsforsøg ude i distriktet, og at der ved Juliane-
haab gives aftenundervisning i faareavl og landbrug.
Et lille maanedsblad for faareholdere i Grønland vil
kunne faa stor betydning. Et forsøg er allerede gjort
i vinter med et godt resultat. Der er mellem grønlæn-
derne stor trang efter faglig læsning.
Til slut pegede Christensen paa den store skævhed,
der er kommet i priserne mellem, hvad grønlænderne
faar for deres faareavlsprodukter, og hvad de maa be-
tale for materialer og arbejdskraft. Denne skævhed
vil forhaabentligt snart kunne rettes, da den ellers
betyder en overhængende fare for faareavlens trivsel,
især for den unges mulighed til at begynde sit eget
landbrug. Kunde han i 1943 nøjes med et byggelaan
paa ca. 1000 kr., vil han i 1947 komme til at bruge
mindst 2.500 kr. til samme formaal, uden at hans ind-
tægter er steget tilsvarende.
Distriktslæge H. Bisgaard-Frandsen
om sundhedsvæsenet
Distriktslæge H. Bisgaard Frandsen kritiserer
mangelen paa tilstrækkelig sagkundskab under ud-
arbejdelsen af den sundhedsmæssige side af betænk-
ningen, hvilket er resulteret i, at betænkningen kun
angiver løse retningslinier for den udvikling, den har
anset for formaalstjenlig, men ikke mange detaljer
om, hvorledes en saadan praktisk og økonomisk kan
gennemføres. Punkt for punkt gennemgaar distrikts-
lægen de forskellige forslag til sundhedsvæsenets for-
bedring. En centralisering af sundhedsvæsenet med
specialafdelinger vil ikke være det rette i Grønland,
hvorimod en nærmere udbygning og bedre betjening
af kolonisygehusene, baade med læger, sygeplejersker
og jordemødre vil være at foretrække. Det kan være
meget godt med rejsende tandlæger og forskellige
specialister, men man maa her betænke, at alt rejseri
for saavel læger som tandlæger spilder megen værdi-
fuld tid. Den tid, man tilbringer paa rejse og med
pakning og udpakning, er jo nærmest kun dage revet
ud af kalenderen og betyder afbrydelser i det regel-
mæssige arbejde paa sygehuset, hvor man alligevel