Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 5
31. December
GRØNLANDSPOSTEN
‘259
i Folketinget, denne Gang forelagt af Hauge, som In-
denrigsminister i det første Ministerium Stauning.
Der havde da været rig Lejlighed til at gennem-
drøfte de forskellige Forhold, Rigsdagen havde ved
Selvsyn sat sig ind i Tingene, og Lovforslaget fik for
saa vidt en let Gang gennem Rigsdagen. Med Hen-
syn til det økonomiske fastslog man, at Driftsunder-
skud skulde afholdes paa Statskassen mod at op-
føres paa en særlig Konto inden for Linie i det aar-
lige Statsregnskab for den grønlandske Forvaltning.
Driftsoverskud skulde anvendes til Afskrivning paa
eventuelle Underskud fra tidligere Aar samtidig med,
at Beløbet indgik i Statskassen. Af Driftsoverskud,
paa hvilket der ikke var Anvendelse paa denne Maa-
de, skulde Halvdelen udbetales til den grønlandske
Befolkning til Fordeling efter Regler, som nærmere
skulde fastsættes. Den anden Halvdel skulde indgaa
i Statskassen og godskrives den særlige Konto til
Anvendelse til Dækning af senere eventuelt Drifts-
underskud.
I sin Forelæggelsestale nævnede Hauge udtrykke-
ligt, at det forelagte Lovforslag ikke paa noget Punkt
brød med det i mange mange Aar opretholdte Prin-
cip med Hensyn til Styrelsen af Grønland som et
lukket Land. Dette Princip er jo ogsaa opretholdt i
den nuværende Betænkning af 1946, hvor Grønlæn-
derne udtrykkeligt har udtalt, at man ikke for Tiden
ønsker Landet aabnet i Almindelighed eller Mono-
polhandelen afskaffet, idet man stadigvæk mener
at kunne naa frem til gode, store Resultater under
den nuværende Styrelsesform og ikke vil udsætte
Befolkningen for Eksperimenter, der ikke er til at
overse.
Ministeren var klar over, at Loven, som den fore-
laa, vilde byde paa meget betydelige Arbejder i de
kommende Aar, og at der vilde blive stillet større
Krav i Retning af at ofre Penge. Han vilde, efter-
haanden som disse Krav opstod, oprigtigt haabe, at
Interessen for Grønland maatte vise sig at være mere
end noget, der hastigt var blusset op for derefter lige
saa hastigt at forsvinde igen. Han føjede til, at det
danske Folk har den Svaghed væsentlig kun at inter-
essere sig for sine oversøiske Besiddelser, naar der
lavedes Storpolitik paa dem. Naar den storpolitiske
Episode var forbi, henfaldt man som Regel til et
Skuldertræk og lod Koloni være Koloni, og Resulta-
tet heraf blev, at man tabte vore Støttepunkter, hvor
man havde erhvervet dem ude i Verden.
Da Loven var vedtaget, gik man selvfølgelig i Gang
med at føre den ud i Verden, og alle, der er her til
Stede, ved, hvilket Resultat der groede op heraf. De
nødvendige Penge blev skaffet, og man kan i det
Hele ikke med Føje sige, at de danske Bevillings-
myndigheder ikke har været lydhøre over for grøn-
landske Ønsker. Jeg kan ikke paa staaende Fod
erindre nogen større Sag, som Styrelsen har ønsket
gennemført, og som ikke Finansministeriet og Fi-
nansudvalget er gaaet med til. Jeg mener, at Sty-
relsen skal være disse Myndigheder taknemlig for
den gode Vilje, der har været vist os. Noget andet
er, om der alligevel har været Penge nok til Raadig-
hed. Det var jo en stiltiende Forudsætning for Lo-
ven, at den grønlandske Økonomi skulde hvile i sig
selv. Det blev af Hauge i et Foredrag her i dette Sel-
skab i Foraaret 1927, et stort anlagt Foredrag, udtalt
paa følgende Maade: »Man kan ikke undgaa at fæstne
sin Opmærksomhed ved det kolossale Underskud, der
vilde fremkomme hvert Aar, dersom man ikke havde
Kryolitafgiften at øse af. Da jeg for Alvor kom til at
beskæftige mig med Grønlands Administration, var
jeg hurtigt paa det rene med, at i dette Underskud
lurede der en alvorlig Fare for Danmarks fortsatte
Besiddelse af Grønland. Jeg kender vor Kolonihistorie
og ser i denne et Vidnesbyrd om, at dersom vi Aar
efter Aar skulde dække et Underskud paa over 2 Mili.
Kr. paa det grønlandske Budget, vilde vi efter faa
Aars Forløb være lige saa ivrige optaget af at drøfte
Salget af Grønland, som vi nu er optaget af at drøfte,
om vi skulde kunne tjene Grønlændernes Sag bedst
ved at udlevere deres vigtigste Erhvervsomraade til
Fremmede. Man behøver sikkert ikke at tvivle paa,
at Salgsspørgsmaalet skulde blive rejst.« Minister
Hauge sagde yderligere, at han ikke ønskede under
nogen Form, at Danmark skulde skille sig af med
sin sidste Koloni, og at denne ikke var til Salg og
ikke burde blive falbudt for nogen Pris — et Stand-
punkt, som senere Grønlandsministre fuldstændigt
har sluttet sig til. Han føjede til: »Det er vor Ære at
have administreret Grønland saaledes, at vi kan være
Administrationen bekendt. Det er vor Pligt fortsat at
administrere Landet saaledes, at Grønlænderne kan
føle sig trygge under vor Ledelse. Dette skulde de
iøvrigt fuldt velmenende Folk erindre sig, naar de
nu kun levner Administrationen liden Ære og for-
kynder den Lære, at Landet hurtigst muligt skal
aabnes for fri Invasion. Jeg er ikke blind for, at der
er visse Mangler i Administrationen, Boligforholdene
bør forbedres, Skolevæsenet skal reformeres og saa
videre.«
Som De ser, Ord, der kunde siges den Dag i Dag