Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 5

Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 5
31. December GRØNLANDSPOSTEN ‘259 i Folketinget, denne Gang forelagt af Hauge, som In- denrigsminister i det første Ministerium Stauning. Der havde da været rig Lejlighed til at gennem- drøfte de forskellige Forhold, Rigsdagen havde ved Selvsyn sat sig ind i Tingene, og Lovforslaget fik for saa vidt en let Gang gennem Rigsdagen. Med Hen- syn til det økonomiske fastslog man, at Driftsunder- skud skulde afholdes paa Statskassen mod at op- føres paa en særlig Konto inden for Linie i det aar- lige Statsregnskab for den grønlandske Forvaltning. Driftsoverskud skulde anvendes til Afskrivning paa eventuelle Underskud fra tidligere Aar samtidig med, at Beløbet indgik i Statskassen. Af Driftsoverskud, paa hvilket der ikke var Anvendelse paa denne Maa- de, skulde Halvdelen udbetales til den grønlandske Befolkning til Fordeling efter Regler, som nærmere skulde fastsættes. Den anden Halvdel skulde indgaa i Statskassen og godskrives den særlige Konto til Anvendelse til Dækning af senere eventuelt Drifts- underskud. I sin Forelæggelsestale nævnede Hauge udtrykke- ligt, at det forelagte Lovforslag ikke paa noget Punkt brød med det i mange mange Aar opretholdte Prin- cip med Hensyn til Styrelsen af Grønland som et lukket Land. Dette Princip er jo ogsaa opretholdt i den nuværende Betænkning af 1946, hvor Grønlæn- derne udtrykkeligt har udtalt, at man ikke for Tiden ønsker Landet aabnet i Almindelighed eller Mono- polhandelen afskaffet, idet man stadigvæk mener at kunne naa frem til gode, store Resultater under den nuværende Styrelsesform og ikke vil udsætte Befolkningen for Eksperimenter, der ikke er til at overse. Ministeren var klar over, at Loven, som den fore- laa, vilde byde paa meget betydelige Arbejder i de kommende Aar, og at der vilde blive stillet større Krav i Retning af at ofre Penge. Han vilde, efter- haanden som disse Krav opstod, oprigtigt haabe, at Interessen for Grønland maatte vise sig at være mere end noget, der hastigt var blusset op for derefter lige saa hastigt at forsvinde igen. Han føjede til, at det danske Folk har den Svaghed væsentlig kun at inter- essere sig for sine oversøiske Besiddelser, naar der lavedes Storpolitik paa dem. Naar den storpolitiske Episode var forbi, henfaldt man som Regel til et Skuldertræk og lod Koloni være Koloni, og Resulta- tet heraf blev, at man tabte vore Støttepunkter, hvor man havde erhvervet dem ude i Verden. Da Loven var vedtaget, gik man selvfølgelig i Gang med at føre den ud i Verden, og alle, der er her til Stede, ved, hvilket Resultat der groede op heraf. De nødvendige Penge blev skaffet, og man kan i det Hele ikke med Føje sige, at de danske Bevillings- myndigheder ikke har været lydhøre over for grøn- landske Ønsker. Jeg kan ikke paa staaende Fod erindre nogen større Sag, som Styrelsen har ønsket gennemført, og som ikke Finansministeriet og Fi- nansudvalget er gaaet med til. Jeg mener, at Sty- relsen skal være disse Myndigheder taknemlig for den gode Vilje, der har været vist os. Noget andet er, om der alligevel har været Penge nok til Raadig- hed. Det var jo en stiltiende Forudsætning for Lo- ven, at den grønlandske Økonomi skulde hvile i sig selv. Det blev af Hauge i et Foredrag her i dette Sel- skab i Foraaret 1927, et stort anlagt Foredrag, udtalt paa følgende Maade: »Man kan ikke undgaa at fæstne sin Opmærksomhed ved det kolossale Underskud, der vilde fremkomme hvert Aar, dersom man ikke havde Kryolitafgiften at øse af. Da jeg for Alvor kom til at beskæftige mig med Grønlands Administration, var jeg hurtigt paa det rene med, at i dette Underskud lurede der en alvorlig Fare for Danmarks fortsatte Besiddelse af Grønland. Jeg kender vor Kolonihistorie og ser i denne et Vidnesbyrd om, at dersom vi Aar efter Aar skulde dække et Underskud paa over 2 Mili. Kr. paa det grønlandske Budget, vilde vi efter faa Aars Forløb være lige saa ivrige optaget af at drøfte Salget af Grønland, som vi nu er optaget af at drøfte, om vi skulde kunne tjene Grønlændernes Sag bedst ved at udlevere deres vigtigste Erhvervsomraade til Fremmede. Man behøver sikkert ikke at tvivle paa, at Salgsspørgsmaalet skulde blive rejst.« Minister Hauge sagde yderligere, at han ikke ønskede under nogen Form, at Danmark skulde skille sig af med sin sidste Koloni, og at denne ikke var til Salg og ikke burde blive falbudt for nogen Pris — et Stand- punkt, som senere Grønlandsministre fuldstændigt har sluttet sig til. Han føjede til: »Det er vor Ære at have administreret Grønland saaledes, at vi kan være Administrationen bekendt. Det er vor Pligt fortsat at administrere Landet saaledes, at Grønlænderne kan føle sig trygge under vor Ledelse. Dette skulde de iøvrigt fuldt velmenende Folk erindre sig, naar de nu kun levner Administrationen liden Ære og for- kynder den Lære, at Landet hurtigst muligt skal aabnes for fri Invasion. Jeg er ikke blind for, at der er visse Mangler i Administrationen, Boligforholdene bør forbedres, Skolevæsenet skal reformeres og saa videre.« Som De ser, Ord, der kunde siges den Dag i Dag

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.