Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 7

31. December
GRØNLANDSPOSTEN
261
Dem af de svundne Aar, en Linie, der har vist den
økonomiske Baggrund, man havde at regne med, og
de grønlandsk-politiske Synspunkter, efter hvilke
man byggede det dansk-grønlandske Samarbejde op.
Med Dirigentens Tilladelse vil jeg gerne have Lov til
her for en Gangs Skyld at gøre en personlig Bemærk-
ning. Min Vurdering af Direktør Daugaard-Jensen
og hans Gerning fremgaar tilstrækkeligt tydeligt af,
hvad jeg allerede har sagt. Jeg vil derfor gerne her
i dette Selskab have Lov til at berigtige en Udtalelse,
der er bragt af Bladene ved min Hjemkomst Mandag
den 25. November i Aar efter min lange Grønlands-
rejse. Jeg erkender, at Interviewet fandt Sted under
meget vanskelige Forhold en tidlig Morgen i en lille
snæver Salon, hvor der var mange andre til Stede,
der talte samtidig, saa jeg lægger paa ingen Maade
Skylden paa de interviewende Journalister. Jeg vil af
Hensyn til mig selv gerne have Lov til at sige, at jeg
selvfølgelig ikke har udtalt, at jeg »ikke vilde paa-
tage mig Ansvaret for 40 Aars Undladelsessynder«.
Hvis jeg havde sagt det, vilde jeg jo netop derigen-
nem angribe den førte grønlandske Politik gennem
disse Aar under Direktør Daugaard-Jensens Ledelse.
Til alt Held er jeg i Stand til at dokumentere dette
paa tilstrækkelig Vis. Et af de paagældende Blade,
nemlig »Ekstrabladet«, har gengivet min Udtalelse i
det væsentlige rigtigt. Den lyder saaledes: »Jeg kan
ikke paatage mig Ansvaret for de 40 Aars Undladel-
sessynder, som man nu ogsaa er begyndt at snakke
op om.« Det er denne sidste Sætning, De skal lægge
Mærke til: »Som man nu ogsaa er begyndt at snakke
op om.«
Efter denne lille Digression vil jeg vende tilbage
til Emnet. Vi er nu naaet frem til Aaret 1939. Sent
paa Efteraaret 1938 døde Direktør Daugaard-Jensen
pludseligt, og det faldt i min Lod at afløse ham.
Samme Efteraar havde der i Landstinget fra konser-
vativ Side været fremsat Lovforslag om Nedsættelse
af en Kommission angaaende Grønland og Grønlands
Styrelse. Der blev ført en Række Forhandlinger i et
af dette Ting nedsat Udvalg, der i Marts 1939 udtalte,
at Statsministeren stillede sig velvilligt over for
Spørgsmaalet om en videregaaende Undersøgelse af
en Række grønlandske Forhold, f. Eks. erhvervs-
mæssige, kulturelle, sanitære og sociale. Men han
mente, at saadanne Undersøgelser, af hvilke allerede
en Del var forberedte af Grønlands Styrelse, maatte
kunne foretages af det af Rigsdagen nedsatte perma-
nente Udvalg, suppleret af Repræsentanter fra Admi-
nistrationen bistaaet af sagkyndige samt Repræsen-
tanter fra de grønlandske Landsraad. Dette Forslag
blev gennemført, Landsraadene i Grønland gav deres
Tilslutning dertil og valgte fire Medlemmer, der i Lø-
bet af Eftersommeren gennemdiskuterede en Række
særdeles betydningsfulde Spørgsmaal vedr. det grøn-
landske Samfund. Den truende Storkrig bragte For-
handlingerne til en hastig Ende, men en Betænkning
var dog udfærdiget og har senere været Genstand for
indgaaende Behandling i Styrelsen. Krigen og den
totale, langvarige Adskillelse mellem Danmark og
Grønland hindrede ethvert yderligere Initiativ i dette
Spørgsmaal herhjemmefra, men Betænkningen fik
sin store Betydning som Retningslinie for Lands-
fogderne i Grønland, idet man naaede at opsende den
med de sidste Skibe i 1939.
Da Storkrigen endelig var forbi, rejste der sig na-
turligvis Ønsker baade fra dansk og grønlandsk Side
om en nærmere Drøftelse af Tingene, og det blev
disse Drøftelser, der har givet sig Udtryk i Betænk-
ningen af 12. Juni 1946, der er blevet vel modtaget
af Grønlænderne og de grønlandske Landsraad un-
der disses Møde i August 1946, hvor jeg havde den
Glæde at forelægge den. Man har spurgt, hvorfor
denne Betænkning ikke er blevet afgivet af en egent-
lig Kommission, idet man har anført, at dette jo var
Tilfældet efter den forrige Verdenskrigs Afslutning.
Det sidste er rigtigt, men man glemmer, at paa det
Tidspunkt havde man ikke et Organ, der hed Rigs-
dagens Grønlandsudvalg. Dette blev først oprettet ved
Loven om Grønlands Styrelse 1925 og har været i
Virksomhed siden. Ganske paa samme Maade, som
man i 1939 fandt det naturligt at føre de grønland-
ske Forhandlinger i Rigsdagens Grønlandsudvalg,
fandt man det i Sommeren 1945 rimeligt at gaa frem
paa tilsvarende Vis. Daværende Statsminister V. Buhi
anmodede i Forstaaelse med Rigsdagens Grønlands-
udvalg de grønlandske forenede Landsraad om at
udpege en Delegation paa seks Medlemmer. Der er
saaledes ikke noget nyt eller opsigtsvækkende i, at
Behandlingen er foretaget i Rigsdagens Grønlands-
udvalg.
Der tales om, hvorvidt Betænkningen er endelig,
eller om den maaske er Forløber for en Kommission.
At Betænkningen ikke er noget endeligt, fremgaar
vel allerede deraf, at den taler om en 5-Aarsplan.
Naar disse 5 Aar er udløbet, maa man paany tage
Stilling til Tingene. Om dette sker gennem en Kom-
mission eller paa anden Maade, kan man vel lade
Fremtiden vise. Maa jeg have Lov til at gøre Dem
opmærksom paa, at en Kommission eller et Udvalgs-