Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 14

Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 14
268 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 11-12 — 1946 fremtiden skulde være bundet til et kommissionsar- bejde. Det er ikke kommissionsarbejde, der er trang til, ikke planer, der skal nedfældes paa papir, det er gerninger, handling i det daglige liv, der skal give udtryk for den nye mentalitet. Er det, der tiltrænges, mon ikke først og fremmest en ny fordeling af pen- gene? Grønlændere bør have adgang til en grøn- landsk bank, hvor de kan henvende sig om laan, som de skal staa til ansvar for. Til slut foreslog Thalbitzer oprettet et tosproget blad og bragte en hyldest til redaktør Lynge for hans indledende foredrag og arbejde i den grønlandske presses tjeneste. Den yderst interessante aften sluttede et par minut- ter før, sidste sporvogn skulde gaa, og folk stod endnu paa talerstolen, mens forsamlingen strømme- de ud af salen for at naa rettidigt til sporvognen og ikke risikere at komme til at gaa helt ud til villa- byerne. Det var en i alle henseender storslaaet aften, der gav et indgaaende og umiskendeligt indtryk af den dybe interesse, hvormed de grønlandske proble- mer opfattes i dag af alle, der er knyttet til landet. Ved næste diskussionsaften i januar, hvor de kultu- relle spørgsmaal skal under debat, bør der sikkert sættes en bestemt tidsgrænse for saavel indlederen som diskussionsdeltagerne, der alle bør bestræbe sig paa at fatte sig i korthed og lade de mere perifere spørgsmaal ligge. Det er tvingende vigtige ting, der er paa dagsordenen, og de maa ikke fortabe sig i uvedkommende sidespring og smaating. En alsidig Grønlands-kommission er en tvingende nødvendighed Af provst Aage Bugge (I en kronik i »Berlingske Aftenavis«, 2. 12. 1946, slaar provst Aage Bugge til lyd for ned- sættelsen af en alsidig Grønlands-kommission, der kan foretage en samlet behandling af alle grønlandske problemer, som de tegner sig, set fra Danmark og Grønland). Da Grønland efter adskillelsesaarene atter dukkede op inden for den hjemlige danske offentligheds syns- kreds, var der sat et afgørende skel mellem førkrigs- tiden og nu. Deraf fulgte den forhaandsopfattelse, at hvis forbindelsen skulde genoptages paa mere end overfladisk maade, skulde der intet mindre til end en alsidigt sammensat Grønlands-kommission, for at man kunde komme virkelig til bunds i tingene. Den sidste kommission sad fra 1920 til 1921. Man gik nu ud fra, at adskillelsesaarenes vigtigste indtryk og er- faringer snarest maatte føjes til en mere almindelig, ogsaa mundtlig drøftelse, hvor grønlændernes egne repræsentanter plus en række af de under adskillel- sestiden i Grønland tjenestegørende kunde supplere hinanden i deres redegørelser. Ligeledes paaregnede man, at disse maatte staa i det nøjest mulige sam- arbejde, naar de nyeste grønlandske reformkrav samtidig fremførtes i Danmark for de øverste auto- riteter, herunder særlig Statsministeriet, Grønlands Styrelse, Rigsdagens Grønlandsudvalg, biskoppen for Københavns Stift og Sundhedsstyrelsen. Rigsdagens Grønlandsudvalg bestemte sig imidler- tid for en anden udvej, idet der fra januar 1946 til forsommeren førtes en række forhandlinger til gen- sidig orientering mellem Rigsdagsudvalget og en delegation fra de grønlandske landsraad samt di- rektøren for Grønlands Styrelse. Tjenestemændene kom herunder til at spille en stærkt tilbagetrukket rolle. De tilkaldtes kun i ringe antal og til korte forhandlinger. De saaledes tilkaldte fik ikke sæde i de underudvalg, der formulerede de endelige for- slag til den afsluttende betænkning, der blev det offentlige resultat af forhandlingerne. Denne be- tænkning forelaa under 12. juni 1946 og er siden udkommet i trykken. Rent fraset den meget blandede bedømmelse, be- tænkningens enkeltheder har været genstand for i snævrere grønlandskredse, nemlig ikke blot blandt de ledende indfødte i selve Grønland, men ogsaa herhjemme i »Grønlandsposten«, er det af særlig interesse at opstille hovedspørgsmaalet om denne betænknings rækkevidde, om hvor vidt de saaledes allerede stedfundne forhandlinger skal opfattes som fuld erstatning for den fra flere sider ønskede al- mindelige Grønlands-kommission eller blot som en foreløbig orienterende forberedelse til denne. For at holde rene linier, maa det saa tydeligt som

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.