Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 14

268
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11-12 — 1946
fremtiden skulde være bundet til et kommissionsar-
bejde. Det er ikke kommissionsarbejde, der er trang
til, ikke planer, der skal nedfældes paa papir, det er
gerninger, handling i det daglige liv, der skal give
udtryk for den nye mentalitet. Er det, der tiltrænges,
mon ikke først og fremmest en ny fordeling af pen-
gene? Grønlændere bør have adgang til en grøn-
landsk bank, hvor de kan henvende sig om laan,
som de skal staa til ansvar for.
Til slut foreslog Thalbitzer oprettet et tosproget
blad og bragte en hyldest til redaktør Lynge for hans
indledende foredrag og arbejde i den grønlandske
presses tjeneste.
Den yderst interessante aften sluttede et par minut-
ter før, sidste sporvogn skulde gaa, og folk stod
endnu paa talerstolen, mens forsamlingen strømme-
de ud af salen for at naa rettidigt til sporvognen og
ikke risikere at komme til at gaa helt ud til villa-
byerne. Det var en i alle henseender storslaaet aften,
der gav et indgaaende og umiskendeligt indtryk af
den dybe interesse, hvormed de grønlandske proble-
mer opfattes i dag af alle, der er knyttet til landet.
Ved næste diskussionsaften i januar, hvor de kultu-
relle spørgsmaal skal under debat, bør der sikkert
sættes en bestemt tidsgrænse for saavel indlederen
som diskussionsdeltagerne, der alle bør bestræbe sig
paa at fatte sig i korthed og lade de mere perifere
spørgsmaal ligge. Det er tvingende vigtige ting, der
er paa dagsordenen, og de maa ikke fortabe sig i
uvedkommende sidespring og smaating.
En alsidig Grønlands-kommission
er en tvingende nødvendighed
Af provst Aage Bugge
(I en kronik i »Berlingske Aftenavis«, 2. 12.
1946, slaar provst Aage Bugge til lyd for ned-
sættelsen af en alsidig Grønlands-kommission,
der kan foretage en samlet behandling af alle
grønlandske problemer, som de tegner sig, set
fra Danmark og Grønland).
Da Grønland efter adskillelsesaarene atter dukkede
op inden for den hjemlige danske offentligheds syns-
kreds, var der sat et afgørende skel mellem førkrigs-
tiden og nu. Deraf fulgte den forhaandsopfattelse, at
hvis forbindelsen skulde genoptages paa mere end
overfladisk maade, skulde der intet mindre til end en
alsidigt sammensat Grønlands-kommission, for at
man kunde komme virkelig til bunds i tingene. Den
sidste kommission sad fra 1920 til 1921. Man gik nu
ud fra, at adskillelsesaarenes vigtigste indtryk og er-
faringer snarest maatte føjes til en mere almindelig,
ogsaa mundtlig drøftelse, hvor grønlændernes egne
repræsentanter plus en række af de under adskillel-
sestiden i Grønland tjenestegørende kunde supplere
hinanden i deres redegørelser. Ligeledes paaregnede
man, at disse maatte staa i det nøjest mulige sam-
arbejde, naar de nyeste grønlandske reformkrav
samtidig fremførtes i Danmark for de øverste auto-
riteter, herunder særlig Statsministeriet, Grønlands
Styrelse, Rigsdagens Grønlandsudvalg, biskoppen for
Københavns Stift og Sundhedsstyrelsen.
Rigsdagens Grønlandsudvalg bestemte sig imidler-
tid for en anden udvej, idet der fra januar 1946 til
forsommeren førtes en række forhandlinger til gen-
sidig orientering mellem Rigsdagsudvalget og en
delegation fra de grønlandske landsraad samt di-
rektøren for Grønlands Styrelse. Tjenestemændene
kom herunder til at spille en stærkt tilbagetrukket
rolle. De tilkaldtes kun i ringe antal og til korte
forhandlinger. De saaledes tilkaldte fik ikke sæde i
de underudvalg, der formulerede de endelige for-
slag til den afsluttende betænkning, der blev det
offentlige resultat af forhandlingerne. Denne be-
tænkning forelaa under 12. juni 1946 og er siden
udkommet i trykken.
Rent fraset den meget blandede bedømmelse, be-
tænkningens enkeltheder har været genstand for i
snævrere grønlandskredse, nemlig ikke blot blandt
de ledende indfødte i selve Grønland, men ogsaa
herhjemme i »Grønlandsposten«, er det af særlig
interesse at opstille hovedspørgsmaalet om denne
betænknings rækkevidde, om hvor vidt de saaledes
allerede stedfundne forhandlinger skal opfattes som
fuld erstatning for den fra flere sider ønskede al-
mindelige Grønlands-kommission eller blot som en
foreløbig orienterende forberedelse til denne.
For at holde rene linier, maa det saa tydeligt som