Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 16

270
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11-12 — 1946
Det maa derfor være et uafviseligt krav, at for-
slaget om centralstyrets henlæggelse til Grønland
hverken skrinlægges i det stille eller en skønne dag
ses virkeliggjort ved en brat og forhastet beslutning.
En fællesdebat vil før eller senere være nødvendig
paa dette vigtige omraade.
For at nævne et helt andet eksempel, synes man
fra nogle sider tilbøjelig til at mene, at danskunder-
visningens tilrettelæggelse og udvidelse nu kan gen-
nemføres alene derved, at en snævrere kreds af sag-
kyndige sættes til at arbejde videre med de allerede
i betænkningen udkastede tanker. Vi har da ogsaa
faaet et udtrykkeligt tilsagn fra Grønlands Styrelse
om, at et saadant efterarbejde vil finde sted. Det er
indlysende, at dette under alle omstændigheder vil
være nødvendigt. Men herunder kan man meget vel
komme til resultater, som ser anderledes ud og ræk-
ker ud over det i betænkningen antydede, — resul-
tater, som det vil være ret og rimeligt at forelægge
for en videre og mere alsidig sammensat kreds, før
de endelig virkeliggøres.
Det er ganske naturligt, at vi under arbejdet med
skolespørgsmaalene ustandselig fra de mest forskel-
lige tjenestegrene i Grønland modtager kraftige in-
terpellationer vedrørende danskundervisningens
snarlige forbedring, foruden det pres, der først og
fremmest til stadighed lægges paa dette punkt fra
de indfødte grønlænderes egen side.
Hertil knytter der sig desuden et spørgsmaal af
stor principiel rækkevidde, nemlig grønlændernes
egne, om end med nogle variationer, gentagne krav
om større eller mindre gennemførelse af dansk sko-
lesprog ved de større koloniskoler. Dette betyder et
meget indgribende sporskifte, hvis økonomiske kon-
sekvenser man tilsyneladende endnu ikke har set
tydeligt nok i øjnene. Udgifterne dertil vil i alt fald
betydeligt overskride de i nuværende betænkning til
kulturelle formaal meget beskedent ansatte udgifter.
Det turde derfor være et ret og rimeligt ønske, at
en kommission i bredere forstand ogsaa var med til
at afveje de forskellige hovedhensyn, der knytter sig
til en saa indgribende udvidelse af danskundervis-
ningen.
Ovenstaaende er kun et par eksempler paa de
mangfoldige Grønlands-problemer, der paa et eller
andet stadium af deres behandling hører hjemme
under en fælleskommission og ikke omgaaende kan
udplantes i det grønlandske samfund alene paa
grundlag af en række mere isolerede forhandlinger.
De forskellige nye foranstaltninger, som Grønlands
Styrelse nu med støtte i forøgede bevillinger kan
ventes at ville gaa ind for, maa jo under alle om-
stændigheder samarbejdes til et hele. Det grønland-
ske samfund udgør nu en gang en enhed. Men for
at undgaa senere gnidninger og tidsspilde maa der-
for ogsaa repræsentanterne for landets økonomi,
dets erhverv, sundhedsvæsen, kirke og skole, nyheds-
tjeneste og mangfoldigt andet med henblik paa de
kommende reformer i tide være klar over, hvor de
har hinanden, og hvor det hele bærer hen.
For os, der ønskede en alsidigt sammensat Grøn-
lands-kommission, vilde det være en stor skuffelse,
hvis de allerede i forrige vinter førte forhandlinger
skulde bevirke, at den egentlige kommissionstanke
udskydes paa ganske ubestemt maal, d. v. s., skrin-
lægges. Det kunde faa afgjort skadelige konsekven-
ser. Der vilde dermed være sket en uret, bl. a. mod
den tjenestemandsstand, der virkede deroppe under
adskillelsesaarene, hvilket atter — og det er det af-
gørende — vilde betyde en uret mod den grønland-
ske befolkning.
De hidtil førte forhandlinger og deres formule-
ring i betænkningen af 12. juni 1946 kan heller ikke
siges at have vakt udelt tilfredshed blandt de ledende
grønlændere. Da tjenestemændene som sagt heller
ikke er kommet til orde paa tilfredsstillende maade,
skønt de baade sidder inde med de nødvendige prak-
tiske erfaringer og i flere tilfælde vilde kunne blive
en god støtte til formulering af grønlændernes for-
slag, — da pressens omtale af det grønlandske styre
udviser en næsten uopløselig sammenblanding af
baade træffende og misvisende udtalelser, som kræ-
ver en fyldestgørende besvarelse, — men først og
fremmest, fordi vi befinder os i en afgørende over-
gangstid, en krise i Grønlands historie, maa man
stadig haabe paa den udvej som den mest betryg-
gende, at man fra statministeriets og rigsdagsud-
valgets side ikke vil sidde tanken om en regulær
Grønlands-kommissionen overhørig.
Vilde dette ikke være det samlingspunkt, som til-
trænges, for at der baade formelt og reelt kan blive
gjort ret og skel i det virvar, som den standende
Grønlands-debat truer med at føre ud i? Vil det ikke
være den korrekteste behandling af den grønlandske
befolknings vidtgaaende krav? Og mon ikke baade
den brogede hjemlige opinion og de mest intelligente
blandt de grønlandske ledere vil kunne akceptere
tanken om en kommission med fuldgod samvittig-
hed som det solideste grundlag for opbygningen af
den ny tids Grønland? Aage Bugge.