Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 23

31. December
GRØNLANDSPOSTEN
277
Distriktslæge Laurent-Christensen, læge i Julianehaab under krigen.
(Jette Bang: fot.)
forholdsvis lavt lønnede stillinger i Grønland. Efter
min mening er lægelønningerne i Grønland for sinaa
i sammenligning med, hvad der bydes en læge i
Danmark, specielt naar hensyn tages til det antal
arbejdstimer, der kræves af en læge i Grønland, der
heller ingen mulighed har til at tjene 2 øre ud over
den faste løn. Der gives procenter til dem, der pro-
ducerer fisk og dem, der producerer faar; men ingen
til dem, der producerer sundhed!
Jeg havde den ære i et halvt aar at være konstitu-
eret kredslæge for Sydgrønland. Kredslægehonoraret
er 600 kr. om aaret ikke pensionsgivende, medens for
eksempel skolekonsulentens er 1000 kr. pensionsgi-
vende og provstens 1200 kr. pensionsgivende. Lægerne
er fuldt optaget fra tidlig morgen til sen aften af læ-
geligt pligtarbejde overfor patienter og paa sygehuset
og har ikke tid eller lejlighed til videnskabeligt ar-
bejde, hvorfor der i virkeligheden vides meget lidt
om det inderste af de sundhedsmæssige problemer
mellem den grønlandske befolkning.
Bevillingsmyndighederne har heldigvis været large
med midler til ekspeditioner, som skulde udforske de
geografiske, geologiske eller palæonthologiske forhold
og finde berømte firbenede fisk, hvilke bevillinger
har hjulpet til at kaste glans over dansk videnskab,
men der er hidtil næsten intet ofret paa lægeviden-
skabelige undersøgelser i Grønland.
— Hvad mener De med Deres udtalelse til presse-
delegationen om, at Deres arbejde som læge paa
Grønland har været spildt?
— Jeg mener lige netop det, jeg har sagt, og det
mener jeg stadigt. Det har været spildt paa samme
maade, som jeg mener alle de andre lægers har væ-
ret det, idet vi nemlig alle efter bedste evne har søgt
at bringe sygeligheden, specielt tuberkulosen, ned,
men efter statistikken er sygeligheden og dødelig-
heden inden for tuberkulosen i dag den samme, som
den var for 25 aar siden. Det maa være nok til at
sige, at den nuværende ordning af sundhedsvæsenet
er utilfredsstillende, og at der maa gennemgribende
og store forandringer til for at bedre forholdene. For-
haabentligt vil de retningslinier, som er angivet i
betænkningen, være et skridt i den rigtige retning,
Det tør dog meget haabes, at de erfarne blandt de
grønlandske distriktslæger, som bedst har følt, hvor
skoen trykker, vil faa lejlighed til at meddele deres
erfaringer, naar nyordningen skal endeligt ordnes un-
der den kommission, som mange af os venter vil
komme.
— De er kommet med ret skarpe udtalelser til
pressedelegationen. Har De nogen speciel baggrund
herfor?
— Jeg har ingen anden baggrund, end at jeg me-
ner, det er ethvert menneskes, ogsaa en embeds-
mands, pligt at sige sandheden for at opnaa noget,
der er bedre, end det man selv har haft at kæmpe
med.
— Hvad er grunden til, at lægevæsenet paa Grøn-
land ikke er naaet videre?
— Jeg tror, at hovedaarsagen er, at der har været
for faa penge til raadighed for dette arbejde, fordi
man hidtil har ment, at Grønland skulde bære sig
selv, og Grønlands budget kan ikke klare de store ud-
gifter, som er nødvendige til virkelige fremskridt in-
denfor sundhedsvæsenet, saafremt den førnævnte for-
dring skal fortsættes, og jeg tror ikke, at man med
de midler, der hidtil er ofret paa lægevæsenet, kan
komme synderligt længere, end vi er i øjeblikket.
— Hvor ligger roden til de elendige sundhedstil-
stande mellem den grønlandske befolkning?
— Den ligger i høj grad i den indfødte befolknings
medfødte mangel paa renlighed og fremsynethed.
Renlighed er et begreb, som grønlænderne har maat-
tet lære, og som. ikke racemæssigt bor i dem. Heldig-
vis har en stor del af dem lært dette begreb og har
derefter forsøgt at lære deres mindre udviklede lands-