Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 24

278
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11-12 — 1946
mænd det samme, og jeg tror, at indenfor hygiejnen
som indenfor alle andre forhold skal stødet til for-
bedring komme fra befolkningen selv, saaledes som
den igangværende gæring viser det. Derfor er det i
højeste grad nødvendigt, at oplysningen mellem
grønlænderne udvikles bedst muligt og hurtigst mu-
ligt. Send egnede grønlændere, send mange grøn-
lændere hvert aar til Danmark for at faa lukket øj-
nene op for deres eget land ved at se andre lande.
Det er ikke blot bødkere og skibstømrere, der til-
trænger ophold i Danmark, og det er ikke nok at
sende nogle faa dygtige grønlandske kateketer paa et
kort sommerbesøg til København, mange flere dyg-
tige grønlændere bør have lejlighed til at uddannes
ved fleraarigt ophold i Danmark indenfor deres ger-
ning og boende hos gode danske familier, hvor de vil
faa lejlighed til at lære meget uden at blive misfor-
staaet forkælede.
Ogsaa mange flere egnede grønlandske sygepleje-
elever bør sendes til Danmark for at faa inspiratio-
ner og impulser til deres fremtidige gerning i Grøn-
land. Paa den maade tror jeg, at flere grønlændere
kan blive bedre ledere af fremskridtet i Grønland.
Byen Esbjerg oprettede i sommer en aar lig friplads
til en grønlandsk fisker paa Esbjerg fiskerihøjskole,
hvilket sikkert vil have stor betydning for fiskeriets
fremgang. Forhaabentlig kan ogsaa andre byer eller
landsbyer oprette et lignende fadderskab for en vel-
begavet grønlænder eller grønlænderinde, som maatte
ønske uddannelse i Danmark for derigennem at
hjælpe sit land.
— Finder De den i sommer afgivne betænkning
tilstrækkelig paa det sundhedsmæssige omraade?
— Ikke nær tilstrækkelig, men man ved jo slet ikke,
hvad meningen i virkeligheden er, og man maa regne
med, at sundhedsstyrelsen har store planer bag dette
korte udkast. Specielt haaber jeg, at lægernes antal
maa blive meget stærkt forøget, fordi alle nuværende
læger i Grønland er saa overbebyrdede med arbejde,
at de ikke kan gennemføre, hvad de mener er paa-
krævet. Jeg mener, at der maa mindst dobbelt saa
mange læger til Grønland, som der findes i øjeblik-
ket, og at det indenfor lægevæsenet saavel som inden-
for de andre institutioner maa være en elite, der sen-
des op til Grønland. Kun derved kan Danmarks pre-
stige i Grønland bevares og vokse.
— Rejser De tilbage til Grønland?
— Har man — særlig naar man er enlig — arbej-
det omtrent 25 aar i Grønland, hører man hjemme
der, i hvert fald saa længe man har arbejde. Jeg har
ikke kræfter mere til at fortsætte som distriktslæge i
Julianehaab, men jeg haaber, Grønlands Styrelse vil
anvende mig i Grønland mange aar endnu indenfor
et lægearbejde, hvor jeg kan gøre nogenlunde fyldest.
Min søster, fru Agnes Hedemand, som fulgte mig
til Grønland i 1923, hviler nu paa Godthaab kirke-
gaard. Engang vil min mors og min aske gaa til
Grønland for at hvile ved siden af hende.
løvrigt mener jeg, at ordet koloni bør afskaffes og
erstattes med datterland. Det er synd for Danmark at
benytte betegnelsen koloni overfor Grønland, da or-
det koloni i vore dage nærmest opfattes som et uartigt
ord, og Danmark, tror jeg, har behandlet Grønland
bedre, end de fleste andre lande har behandlet deres
kolonier. Grønlænderne kalder altid Danmark for
moderlandet, hvorfor skulde vi saa ikke besvare deres
tillid ved at kalde deres land for datterland!
Lars Postkasse
I en kronik for 28.-12. fortæller redaktør Johannes Lind-
skov Hansen, Politikens deltager i sommerens pressedele-
gation til Grønland, om udstedsbestyrer Lars Nielsen fra
Ikerasak, der i Grønland bedst er kendt under navnet
Lars Postkasse. Det er mere en skildring af mennesket
Lars end af underassistent Nielsen, og det virker velgø-
rende, efter mange bidende artikler om embedsmændenes
Grønland, ogsaa at faa den rent menneskelige side af
sagen trukket frem.
Netop de fjerntliggende, ensomme udsteder har skabt
mangt et djærvt menneske, mangen en grønlandsk origi-
nal. Vi behøver blot at tænke paa udligger Nielsen fra
Tasiussaq og Farbror fra Kangamiut og mange flere af
de gamle gubber, hvis ry vil leve længe og af sig selv gaa
over i Grønlands-romantiken. De danske udstedsbestyrere
i Grønland har spillet deres egen mærkelige rolle, ofte
set i et romantisk skær udefra, men deres daglige gerning
har ingenlunde altid været romantik, de har været place-
ret paa Grønlands forposter, upaaagtet gennem maaneder,
tit i evig strid med kolonien for at faa de nødvendigste
forsyninger frem.
Udstederne er i øjeblikket smaa filialer af kolonierne,
helt undergivet kolonibestyreren. Dette forhold staar mu-
ligvis overfor en radikal ændring for Nordgrønlands ved-
kommende, saafremt transithavnen Egedesminde bliver
opretholdt og udbygget. Da vil det være det mest for-
maalstjenlige at besejle samtlige udsteder direkte fra
transithavnen i lighed med de nordlige kolonier, og ud-
stederne vil kunne faa den oprejsning, som de længe har
trængt til. Dette for en stor del af den grønlandske be-
folkning vigtige spørgsmaal maa ikke komme til at af-
hænge af kompetencestridigheder, fordi kolonierne derved
mister en del af deres indflydelse. Det er dog først og
fremmest den produktive del af befolkningen, der skal
hjælpes frem.