Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 27

31. December
GRØNLANDSPOSTEN
281
York-bugten. Baade ved Salve-øen og Sagssivik er
der mange hajer, og Peter Freuchen har tidligere
fanget hajer ved Thule i foraars- og sommertiden,
men da det netop er paa denne aarstid, at sælfang-
sten er paa sit højeste i distriktet, har det ikke tidli-
gere spillet nogen rolle i befolkningens økonomi.
— Kan rensdyret bringes paa fode igen deroppe?
— Det vil jeg tro. Der er jo i de senere aar skudt
en del rensdyr baade i Olriksfjord-omraadet og paa
Inglefieldland, men i perioden før var der saa godt
som ingen. Jeg tror, at dette skyldes, at der fra ca.
1920 til 1932 var en del ulve i distriktet. Selv saa jeg
i den periode en flok paa 5 ulve, og de var slemme
mod renerne og udryddede dem næsten ganske. Siden
er rensdyrbestanden taget til igen, saaledes at der nu
har kunnet skydes op til et halvt hundrede dyr aar-
ligt eller flere. Tidligere var der en meget stor rens-
dyrbestand i distriktet, men en enkelt vinter med
mange føhnstorme og isslag ødelagde dem.
— Kunde der tænkes mulighed for tamren i di-
striktet?
— Hvis Knud Rasmussen havde levet, havde man
vistnok allerede i 1935-36 gjort et forsøg med indfø-
relse af tamren til oplandet lige bag Thule. Det var
tanken at forsøge at indføre tamrenen for at se, om
den kunde trives i distriktet som en slags vildren.
Jeg mener stadig, der maa være en mulighed.
— Naar man nu skal sammenligne forholdene ved
Godhavn med dem ved Thule, hvad resultat kom-
mer man saa til?
— Skal jeg drage en sammenligning her, saa synes
jeg, at Godhavn-fangerens tilværelse er temmelig
magelig i forhold til det, som Thule-fangeren byder
sig selv, men det, der har undret mig allermest, er
den kolossale mangel paa ordentlige erhvervsredska-
ber til sødyrfangst, som findes ved Godhavn. Der gaar
alt for mange fangstdyr til bunds paa grund af, at
redskaberne ikke er i orden. Desuden er Godhavn-
fangerne ogsaa handicappet af deres daarlige slæder,
slædemateriel og uegnede klæder. Hvis en fanger ved
Godhavn bliver borte en nat, vil hele kolonien staa
paa den anden ende. Det var anderledes i Thule. Jeg
husker en gang en mand, der fra Kap York tog ud
paa harejagt. Han fik ingen harer den første dag og
kom dagen efter op til Thule. Her mødte han folk fra
Siorapaluk og hørte, at der var mange harer deroppe.
Det tog ham yderligere to dage at naa dertil for at
skyde harer. Saa fik han ogsaa mange, men fik sam-
tidig lyst til at rejse videre paa jagt over til Elles-
Kolonibestyrer lians Nielsen og frue med børnene Knud og Bebetin.
(Vibe: fot.)
meresland, og saaledes blev hans lille harejagt til en
udflugt paa tre maaneder, uden at man hjemme i
den første tid vidste andet, end at han var paa hare-
jagt.
— Vil De sige et par ord om betænkningen?
— Vel de fleste af os, der var i Grønland under
krigen, havde tænkt os noget andet end det, der er
blevet resultatet. Selv om betænkningen kun skal
spænde over de kommende fem aar, synes jeg, det
er et for spinkelt grundlag at hygge videre paa. Aar-
sagen skyldes uden tvivl, at de fleste af dem, der har
lavet betænkningen, ikke kender Grønland af i dag,
hvor en gennemgribende nyordning paa grundlag af
en sagkyndig kommissions behandling er nødvendig.
— Hvad mener De om privat dansk initiativs ind-
pas paa Grønland?
— Det vilde være en udmærket lære for grønlæn-
derne. Den grønlandske ungdom er meget handicap-
pet, fordi de unge ikke kender noget til andre steder
end lige netop deres egen boplads.
— De har vel læst den fremkomne pressekritik af
styret i Grønland?
— Kritikken er i og for sig udmærket, selv om den
tit har skudt over maalet, men den tyder i hvert fald
paa, at der i Danmark er en stor interesse for Grøn-
land. Men folk glemmer jo sommetider at høre man-
den fra bopladsen. De hidtil hørte grønlændere ud-
gør jo kun 1—2 pct. af den grønlandske befolkning,
folk, der i kraft af deres særlige uddannelse og dansk-
kundskaber er kommet op paa et helt andet niveau
end den grønlandske befolkning i almindelighed. Det
er den samme procentdel, der udgør landsraadet,