Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 28
282
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11-12 — 1946
hvilket jeg synes er uheldigt for landet, da lands-
raadet i sin tid blev oprettet som raadgivende forsam-
ling i særlige grønlandske anliggender, og jeg synes
ikke, raadet er helt udtryk for befolkningen.
— Kan De nævne eksempler paa, at landsraads-
beslutningerne er gaaet den jævne grønlandske be-
folkning imod?
— Ja, der blev for eksempel engang indført en for-
ordning om, at alle blaa- og svartsideskind skulde
behandles til kamiksaaler. Havde en bopladsmand
her skullet tage bestemmelsen, vilde han have ladet
skindene behandle til kajakskind, da kajakskind godt
kan laves om til saaleskind men ikke omvendt, og
uden kajakker fanges ingen sæler. Et andet eksempel
er bestemmelsen om, at bidske hunde skal slaas ned,
før de bliver bidske, hvilket faktisk vil sige, at man
skal slaa alle hunhunde ned, før de faar hvalpe, da
det er en kendt sag, at den bedste hvalpehund er
bidsk og beskytter sine hvalpe mod saavel andre
hunde som mennesker. I alle den slags ting har bo-
pladsfolkene meget større indsigt end de folk, der
normalt sidder i landsraadet.
Og her slutter vi da vor samtale med kolonibestyrer
Hans Nielsen, der efter en haardt tiltrængt rekrea-
tion glæder sig meget til at nyde sit permissionsaar
sammen med sin familie og omfattende vennekreds
i Danmark.
Træk af hvalrossens og remmesælens biologi
i Thule-distriktet
Af mag. scient. Chr. Vibe
Ved siden af at tage dagens løbende problemer op
til drøftelse og saglig behandling anser »Grønlands-
posten« det ogsaa som sin opgave at holde Grønland
underrettet om begivenhederne paa den videnskabe-
lige front, hvor der fra dansk side i tidens løb er
sat et stort arbejde ind paa Grønlands udforskning,
hvis resultater før eller senere vil komme Grønland
til gode. Mange artikler er allerede bragt om sidste
sommers nye fremstød paa forskningens omraade i
Grønland, og nedenstaaende lille redegørelse skal der-
for tjene som et supplement fra zoologiens omraade.
Som medlem af .»Den danske Thule- og Ellesme-
resland-ekspedition« under ledelse af James van
Hauen, der i aarene 1939-41 overvintrede i den nord-
lige del af Thule-distriktet, blev der ved siden af
mange andre opgaver givet mig en kærkommen lej-
lighed til at foretage studier over det marine dyre-
liv i disse nordlige egne af Grønland, hvor livsbetin-
gelserne er vidt forskellige fra de godt undersøgte
tilsvarende og sydligere omraader af Grønlands øst-
kyst.
Paa Østkysten ligger storisen aaret rundt langt ud
fra kysten, og den kolde nordfra kommende polar-
strøm giver dyrelivet et fattigt, arktisk præg til helt
ned syd for Blossevillekysten. Helt anderledes er
forholdene paa Grønlands vestkyst, hvor Davisstræ-
det og Baffinsbugten ligger aabne og næsten isfrie
det meste af aaret helt ind til yderkysten. Kun Mel-
villebugten maa betragtes som et isoleret arktisk
omraade med sin egen lokale, marine fauna, der
endnu er meget daarligt undersøgt, mens kyststræk-
ningerne nordfor helt op til Kap Inglefield har en
meget rigere og mere subarktisk præget marin fauna,
der tydeligt bærer præg af det aabne havs nære til-
stedeværelse.
Det er ganske naturligt, at isforholdene spiller en
afgørende rolle for kystvandenes dyreliv, Jo før ha-
vet bliver aahnet, og jo større udstrækning det aabne
havomraade har, des før og des kraftigere kan lyset
gøre sig gældende og sætte planktonproduktionen i
gang, saa denne ikke er afhængig af isens opbrud
eller bortsmeltning langs de indre kyster.
Naar havpattedyr som hvalrossen og remmesælen,
der normalt ikke bryder sig aandehuller op gennem
fast vinteris, kan opholde sig i Thule-distriktet hele
vinteren igennem, skyldes dette netop fastisens ringe
udstrækning i forbindelse med hyppige isbrud langs
yderkysterne vinteren igennem, samt tilstedeværelse
af næringsemner aaret rundt.
Hvalrossen og remmesælen har fra gammel tid