Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 28

Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 28
282 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 11-12 — 1946 hvilket jeg synes er uheldigt for landet, da lands- raadet i sin tid blev oprettet som raadgivende forsam- ling i særlige grønlandske anliggender, og jeg synes ikke, raadet er helt udtryk for befolkningen. — Kan De nævne eksempler paa, at landsraads- beslutningerne er gaaet den jævne grønlandske be- folkning imod? — Ja, der blev for eksempel engang indført en for- ordning om, at alle blaa- og svartsideskind skulde behandles til kamiksaaler. Havde en bopladsmand her skullet tage bestemmelsen, vilde han have ladet skindene behandle til kajakskind, da kajakskind godt kan laves om til saaleskind men ikke omvendt, og uden kajakker fanges ingen sæler. Et andet eksempel er bestemmelsen om, at bidske hunde skal slaas ned, før de bliver bidske, hvilket faktisk vil sige, at man skal slaa alle hunhunde ned, før de faar hvalpe, da det er en kendt sag, at den bedste hvalpehund er bidsk og beskytter sine hvalpe mod saavel andre hunde som mennesker. I alle den slags ting har bo- pladsfolkene meget større indsigt end de folk, der normalt sidder i landsraadet. Og her slutter vi da vor samtale med kolonibestyrer Hans Nielsen, der efter en haardt tiltrængt rekrea- tion glæder sig meget til at nyde sit permissionsaar sammen med sin familie og omfattende vennekreds i Danmark. Træk af hvalrossens og remmesælens biologi i Thule-distriktet Af mag. scient. Chr. Vibe Ved siden af at tage dagens løbende problemer op til drøftelse og saglig behandling anser »Grønlands- posten« det ogsaa som sin opgave at holde Grønland underrettet om begivenhederne paa den videnskabe- lige front, hvor der fra dansk side i tidens løb er sat et stort arbejde ind paa Grønlands udforskning, hvis resultater før eller senere vil komme Grønland til gode. Mange artikler er allerede bragt om sidste sommers nye fremstød paa forskningens omraade i Grønland, og nedenstaaende lille redegørelse skal der- for tjene som et supplement fra zoologiens omraade. Som medlem af .»Den danske Thule- og Ellesme- resland-ekspedition« under ledelse af James van Hauen, der i aarene 1939-41 overvintrede i den nord- lige del af Thule-distriktet, blev der ved siden af mange andre opgaver givet mig en kærkommen lej- lighed til at foretage studier over det marine dyre- liv i disse nordlige egne af Grønland, hvor livsbetin- gelserne er vidt forskellige fra de godt undersøgte tilsvarende og sydligere omraader af Grønlands øst- kyst. Paa Østkysten ligger storisen aaret rundt langt ud fra kysten, og den kolde nordfra kommende polar- strøm giver dyrelivet et fattigt, arktisk præg til helt ned syd for Blossevillekysten. Helt anderledes er forholdene paa Grønlands vestkyst, hvor Davisstræ- det og Baffinsbugten ligger aabne og næsten isfrie det meste af aaret helt ind til yderkysten. Kun Mel- villebugten maa betragtes som et isoleret arktisk omraade med sin egen lokale, marine fauna, der endnu er meget daarligt undersøgt, mens kyststræk- ningerne nordfor helt op til Kap Inglefield har en meget rigere og mere subarktisk præget marin fauna, der tydeligt bærer præg af det aabne havs nære til- stedeværelse. Det er ganske naturligt, at isforholdene spiller en afgørende rolle for kystvandenes dyreliv, Jo før ha- vet bliver aahnet, og jo større udstrækning det aabne havomraade har, des før og des kraftigere kan lyset gøre sig gældende og sætte planktonproduktionen i gang, saa denne ikke er afhængig af isens opbrud eller bortsmeltning langs de indre kyster. Naar havpattedyr som hvalrossen og remmesælen, der normalt ikke bryder sig aandehuller op gennem fast vinteris, kan opholde sig i Thule-distriktet hele vinteren igennem, skyldes dette netop fastisens ringe udstrækning i forbindelse med hyppige isbrud langs yderkysterne vinteren igennem, samt tilstedeværelse af næringsemner aaret rundt. Hvalrossen og remmesælen har fra gammel tid

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.