Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 29

31. December
GRØNLANDSPOSTEN
283
været hjemmehørende i Thule-distriktet, og de spil-
ler begge en meget væsentlig rolle i polareskimoernes
økonomi, der tor forudsættes velkendt for »Grøn-
landsposten«s læsere. En undersøgelse af disse vig-
tige havpattedyrs eksistensmuligheder og ernærings-
biologi i almindelighed maa derfor være af stor in-
teresse. En nærmere redegørelse over disse forhold
vil senere blive givet i »Meddelelser om Grønland«.
Her tillader pladsen kun en kortere oversigt.
Den stillede opgave var af dobbelt karakter: Først
gennem maveundersøgelser at blive klar over hval-
rossens og remmesælens vigtigste fødeemner — og
dernæst en undersøgelse af havbundens beskaffen-
hed og næringsdyrenes kvalitative og kvantitative
forekomst i distriktet.
Thule-distriktets egentlige hvalrosomraade stræk-
ker sig med smaa afbrydelser langs hele yderkysten
fra Kap York i syd til vestkysten af Inglefieldland i
nord, men den overvintrer kun i omraaderne nord og
syd for Kap Alexander, hvor isranden aldrig naar
udenfor fourageringsbankerne, hvor foraarets store
isfangst drives af beboerne ved Neqe og Siorapaluk i
maanederne februar—marts. Hvalrossen maa endnu
betegnes som talrig i Thule-distriktet. Der kan end-
nu iagttages flokke paa mange hundrede stykker,
men den aarlige fangst overstiger næppe 200 stykker,
og flere dyr dræbes der heller ikke, da det i Thule-
distriktet ved lov er forbudt at skyde paa hvalrosser,
der ikke er harpunerede, for at de ikke skal synke
og gaa tabt.
Fra begyndelsen af juni til lidt ind i juli iagttages
hvert aar et større nordgaaende hvalrostræk langs
iskanten i den nordlige del af Melvillebugten. Disse
hvalrosser er spækfattige efter lange vandringer uden
nævneværdig næringsoptagelse. De er i uafbrudt
nordgaaende træk og fouragerer først paa bankerne
nord for Conical Rock, hvor de opholder sig nogen
tid, før de trækker videre og sluttelig slutter sig til
de omkring Kap Alexander overvintrende dyr. Selv
om et stort antal dyr overvintrer i distriktet, træk-
ker igen en del bort om efteraaret, og trækket gaar
da sandsynligvis baade ned langs den grønlandske
kyst og Amerikas østkyst.
De overvintrende hvalrosser i Thule-distriktet hol-
der alle til ude ved iskanten, hvor de højst gaar et
par hundrede meter ind under fastisen. Med pande-
skallen er de i stand til at bryde sig aandehuller op
gennem nyisen, naar denne ikke er over ca. 10 cm
tyk. Grunden til, at de søger saa langt ind under
Kort over den nordlige Baffin Bugts kyster med fastisens maksimale
grænse indtegnet, langs hvilken hvalrostrækket foregaar først paa som-
meren. De skraverede omraader er hvalrossernes faste fouragerings-
steder i Thule-distriktet. Kun hvor fourageringsomraadet naar helt ud
til iskanten, har hvalrossen mulighed for at overvintre, saaledes nord
og syd for Kap Alexander: Etah- og Neqe-bankerne.
(Tegning af Grete Vibe).
isen som muligt, er den, at de er tvunget til at hente
deres føde nede paa havbunden og derfor helst und-
gaar de større dybder længere ude, og naar isen læg-
ger sig ud til dybder paa over 80 meter, fortrækker
hvalrosserne til andre omraader og vender først til-
bage igen med nye isbrud, eller de holder til om-
kring grundstødte isbjerge, hvor der altid er tide-
vandsrevner.
Ved at undersøge indholdet af hvalrosmaverne vil
man straks forbavses over materialets ensartethed,
som regel udelukkende rester af ganske bestemte
muslinger: cardium, mya, saxicava, macoma og
astarte-arter. Forholdet mellem disse muslingers
hyppighed i maveindholdet viser sig at være afhæn-