Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 35

31. December
GRONLANDSPOSTEN
289
delig bekendt, bosætter de grønlandske, Faareavlere
sig fortrinsvis paa de Pladser, hvor Nordboerne boe-
de, idet disse Steder saa ubetinget er de bedste Land-
brugspladser i Landet. Mange Faareholdere har nu
betragtet den eksisterende Fredning al' Nordborui-
nerne som en Hindring i deres Erhverv. Paa det for-
enede grønlandske Landsraads Møde i Sommeren
1945 diskuterede man Problemet det moderne grøn-
landske Landbrug og Nordboruinerne. Man beslut-
tede her at henvende sig til Nationalmuseet for at
faa Undersøgelserne fremmet det mest mulige i de
nærmeste Aar og at faa Fredningen ophævet paa saa
mange Pladser som muligt. Nationalmuseet har na-
turligvis ingen Interesse i at lægge Faareavlen — et
af de vigtigste grønlandske Erhverv — nogen Hin-
dringer i Vejen, tværtimod. Derfor har man ogsaa
stillet sig meget imødekommende overfor de fra grøn-
landsk Side fremførte Ønsker. Idet man principielt
maa fastholde, at Ruinerne som Fortidsminder er
fredet — ganske som det er Tilfældet i Danmark —
er man villig til i videste Omfang i de enkelte Til-
fælde, hvor det virkelig er paakrævet af erhvervsøko-
miske Grunde, at frigive Ruinerne, saafremt det da
ikke drejer sig om de historisk mest betydningsfulde
Ruiner, saasom Kirkerne, Klostrene, Erik den Rødes
Gaard (ved Kagssiarssuk i Tunugdliarfik Fjorden) og
Bispegaarden i Igaliko. løvrigt har man fra National-
museets Side gjort opmærksom paa, at det kun er
selve Ruinerne, ikke Jordarealet udenom, der er fre-
det; Jorden kan i fuldt Omfang dyrkes og bebygges
af Faareavlerne. Dette Forhold synes i nogen Grad at
have givet Anledning til Misforstaaelser blandt Grøn-
lænderne. Dog kan Nationalmuseet, hvis man af vi-
denskabelige Grunde finder det ganske særlig paa-
krævet, fuldstændig frede en Nordboplads; men dette
er til Dato ikke sket. Det er nu mit Haab, at den til i
Aar planlagte, men aflyste Inspektionsrejse snarest
maa finde Sted; formentlig vil det kunne ske i 1948.
Foreløbig vil der blive udarbejdet et særligt Regu-
lativ vedrørende Fredningen af Nordboruinerne, der
vil blive tilsendt Faareavlerne. Nationalmuseet vil
Fig.3. Udsigt over Narssak mellem Unartoq og Sr.Sermilik, med Nordbo
Gaarden og Kirken Vagar. Ruinerne af Kirken ses omtrent ved Billedets
Midte.
ogsaa, i Overensstemmelse med Landsraadets Ønske,
i de kommende Aar i videst muligt Omfang foretage
Udgravninger paa de Steder, hvor der bor Faare-
avlere. Disse Udgravninger indebærer bl. a. den For-
del for Faareavlerne, at de faar stillet store Dynger
af gode Bygningssten og Masser af opgravet Muldjord
til fri Disposition.
Foruden de her omtalte Opgaver, der er betinget
af det særlige Hensyn man fra Nordboforskningens
Side mener at skylde Faareavlerne, er der paa de
kommende Aars Program en lang Række vigtige Ar-
bejder, der maa udføres. Her skal blot nævnes Ud-
gravninger paa forskellige udvalgte Lokaliteter i
Godthaabs- og Julianehaabs Distrikter, herunder
særlig Kirker og Kirkegaarde, Udgravninger i Ivig-
tutegnen — hvor der aldrig tidligere har været gra-
vet — samt, baseret paa de nye Kort over Sydgrøn-
land, Geodætisk Institut forhaabentlig inden længe
har færdige, en nøjagtig Kortlægning af alle Nordbo-
pladserne, et Arbejde, hvor man særlig vil have Op-
mærksomheden rettet mod at finde de sidste Nordbo-
kirker.
Søborg, December 1946.
C. L. Vebæk.