Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 38

292
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11-12 — 1946
Nogle Tanker om den kommende Turisme
Det vil sikkert være Størsteparten af dette Blads
Læsere bekendt, at den delvise Offentliggørelse af
Grønlands-Betænkningen i Juni 1946 gav Anledning
til, at store Dele af den danske Presse fremkom med
diverse Betragtninger. Som det var venteligt var det
ikke mindst eventuelle Muligheder for dansk Initia-
tiv eller Udsigten til en delvis Aabning for Turister,
der optog Sindene, men mere eller mindre Ukend-
skab til Forholdene maatte selvsagt føre til, at de
fremsatte Planer maatte blive baade ufuldkomne og
taagede.
Nu mener jeg, at det kan have sin Betydning, at vi
der sidder paa den anden Side af »Grænsen« — baade
Grønlændere og Danske — begynder at se i Øjnene,
hvad der kan komme og at lægge vore Planer der-
efter. Lad mig derfor i følgende se lidt paa en mulig
Turisttrafik.
En saadan vil sikkert føre til, at Salg af grønlandsk
Husflid og andre umonopoliserede Varer vil kunne
holdes paa en betydelig Højde og maaske endog
vokse. Desuden vil Landets Indvaanere pø-om-pø
blive mere vant til at omgaaes Omverdenens Menne-
sker og se baade deres gode og daarlige Sider — fore-
løbigt altsaa tildels beskyttet ved de Restriktioner,
det vil være nødvendigt og muligt at gennemføre.
Alligevel maa det forudses, at det ikke vil medføre lut-
ter Goder. Blandt andet kan det forventes, at ikke saa
faa Grønlændere vil sløje af ved samfundsmæssigt
mere betydende Erhverv som Fangst og Fiskeri for
i Stedet at vende sig mod de velhavende Gæsters Øn-
sker og lettere tjente Penge. Jeg har selv haft Lej-
lighed til at se Paralleller til saadant i Nordnorge og-
maatte med Bedrøvelse sammenligne Havnebyernes
brændevinsduftende Falbydere af industrielt tilvir-
ket »Husflid« med deres sundtudseende Frænder fra
Renhjordene i Fjældmarken. Det eneste de havde til-
fælles var bedrøveligvis de smukke farverige Drag-
ter, og jeg kunde allerede da ikke lade være i Tan-
kerne at overflytte Billedet til Fremtidens Grønland.
Det var den Side af Sagen, vi skulde se at undgaa
mest muligt, og det gøres da sikkert bedst ved be-
vidst saa vidt gørligt at lede Strømmen mod de Dele
af Landet, der bedst vil kunne taale det. Disse maa,
saavidt jeg kan skønne, blive dem, der er saa økono-
misk velfunderede, at de vil føle Fristelserne mindre,
og det maa vel først og fremmest blive de i Faare-
avlen sundt forankrede Egne samt de Fiskepladser,
der er i Stand til virkeligt at opretholde deres Befolk-
ninger. Lad dem tage det første Tryk — og det er jo
da ogsaa endelig her, de fremmede vil kunne faa
noget at se, hvis det er Folkeliv, de er ude efter.
I første Omgang vil det hele vel nærmest komme til
at forme sig som Førkrigstidens Nordkap-Rejser
igennem den norske Skærgaard med Afstikkere ind i
særligt naturskønne Fjorde. Dels maa det vel forud-
sættes, at Hovedparten af disse Mennesker har travlt,
og dels er man ikke i Stand til at byde dem respek-
table Boforhold noget Steds i Land. Der kan altsaa
kun blive tale om Skibsturister. Men hvem skal fragte
dem, for Styrelsens Skibe kan jo ikke, saa gerne man
end sikkert vil — ogsaa for Kontrollens Skyld. Man
maa jo allerede nu byde sine Tjenestemænd Forhold
under al Kritik for blot at faa Omplaceringerne fra
Haanden. Der bliver sikkert ikke andét for end at
lade et stabilt Rederi faa en tidsbestemt og afgrænset
Koncession paa saadanne Rejser og med Forplig-
telse til at overholde de i Landet gældende Bestem-
melser. Eventuelt kunde til den Side en af Styrelsens
Styrmænd optræde som kombineret Kendtmand og
Kontrollør.
Gaar vi et Skridt videre og tænker os Turister, der
for en Tid kunde tænke sig at feriere her i Landet,
saa havde man maaske en Mulighed for at drage Nytte
af de amerikanske Baser, hvor de eventuelt gaar ud
af Brug. Man vil antagelig her have Anledning til for
rimelige Summer at kunne købe eller leje Barakker,
der med begrænsede Midler kan indrettes nogenlunde
komfortable. Det maa herunder tages i Betragtning,
at Gæsterne ofte netop bliver Jægere og lignende
Folk, der søger det primitive og vil tilbringe mest
mulig Tid udendørs. Valgte man f. Eks. i Starten den
nedlagte Base lige Nord for Ivigtut eller Grønne Dal-
Basen umiddelbart Øst for, kunde man omgaaende
drage Fordel af den forholdsvis livlige Trafik paa
Kryolith-Bruddet baade forsyningsmæssigt og maa-
ske ogsaa som Befordringsvej for nogle af Turisterne.