Grønlandsposten - 15.03.1949, Blaðsíða 10

62
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 5
ikke ønsket at indtræde i Udvalgene af Frygt for at gøre
dem for store. Man vil dog spørge Halfdan Hendriksen,
der har særlig Indsigt i Fiskerispørgsmaal, om han ønsker
at indtræde i Fiskeriudvalget.
I Underkommissionens Møde har man peget paa, at et
søgaaende Fiskeri vil medføre, at der skabes Mulighed for
en teknisk Uddannelse af det Mandskab, der skulde passe
Maskinerne, og der maatte etableres Mulighed for at give
Fiskerne en Navigationsuddannelse og en eventuel Uddan-
nelse i Radiobetjening. Disse Spørgsmaal skal nu tages op
af Fiskeriudvalget. Endvidere er man gaaet i Gang med
at skaffe nærmere Oplysninger om det norske Fiskeri ved
Grønlands Kyst.
Underkommission II.
Direktør Brun har redegjort for den nuværende Retstil-
stand og peget paa, at Forfølgelsen efter Strafferetten er
yderst mangelfuld, men at Trangen til en Strafferetsforføl-
gelse saadan set er lige saa stor som i Danmark. Den nu-
værende Ordning kan ikke undgaa at føre til Vilkaarlighe-
der, og den Omstændighed, at en Sysselmand tillige er Ko-
lonibestyrer har været særlig uheldig i de ikke sjældne Til-
fælde, hvor Forbrydelserne har været rettet mod Koloniens
Organisation. Politimæssigt kunde man maaske inddele
Landet i 5-6 Omraader og Politiet kunde varetage Ordens-
haandhævelsen, de administrative Opgaver og eventuelt
Toldvæsenet.
Peter Nielsen fra Godhavn erklærede, at Landsraadene
var enige om, at den danske Lovgivning ikke i sin Helhed
kunde blive indført i Grønland, men der var forskellige
Uensartetheder, der i høj Grad tjente som Irritationsmo-
menter. Peter Nielsen nævnte, at der blandt de grønlandske
Bestillingsmænd var nogen Utilfredshed med det Misforhold,
der bestaar mellem Lønningerne for de udsendte danske
Haandværkere og Lønningerne for de grønlandske Haand-
værkere. Peter Nielsen understregede, at der maatte ska-
bes faste Retningslinier, saadan at Grønlænderne kunde op-
naa den samme faglige Uddannelse som de danske Haand-
værkere og saa at der kunde tilvejebringes mere ligelige
Forhold. Den grønlandske Befolkning havde det Indtryk,
at de danske Tjenestemænd havde Fortrin, naar der var
Tale om Adgang til at købe »sjældne« Varer. Der bliver
taget for lidt Hensyn til Grønlænderne under Vareudhand-
lingen, hævdede Peter Nielsen. Der er ogsaa grønlandsk
Utilfredshed med Indhandlingsprisen for de grønlandske
Produkter. Peter Nielsen fandt, at der var forskellige Vil-
kaarligheder i Reglerne for, hvem der hører under grøn-
landsk og hvem der hører under dansk Ret. Hvis Grøn-
lændere, der opholder sig i Danmark med Uddannelse for
Øje, forser sig mod de danske Bestemmelser, saa undgaar
han ganske vist Straf, men Grønlands Styrelse sørger for,
at han bliver sendt hjem, og hans Muligheder for en videre
Uddannelse er dermed for stedse tilintetgjort. Det burde
være saaledes, sagde Peter Nielsen, at en saadan Grøn-
lænder bliver straffet efter de danske Bestemmelser og
ikke automatisk mister Muligheden for at fuldende sin Ud-
dannelse. Parallelt hermed anførte han, at en Dansker,
der i Grønland forser sig, bør straffes paa Stedet fremfor
at blive sendt hjem.
Kontorchef H. Tupsøe-Jensen fra Justitsministeriet, der
er sagkyndig i Civil- og Straffeproces, udkastede den Tan-
ke, at man til Dels kunde have ikke-juridiske Dommere,
eventuelt med en juridisk Andeninstans ligesom Fredsdom-
merinstitutionen i England.
Kolonibestyrer Hagensen fastslog, at Kolonibestyrerne
ofte har vanskeligt ved at overkomme Hvervet som Syssel-
mænd.
Landsfoged Svane fremhævede, at den største Ulempe
ved den nuværende Ordning er, at der ikke findes Sagfø-
rere i Grønland. Han kunde tænke sig en Ordning med tre
Landsfogeder, saa at der til Landsfogedembederne blev
knyttet enkelte juridiske Fuldmægtige, der kunde virke som
Dommere i alle vigtige Sager. Svane mente, at man kunde
bibeholde Sysselretten til de mest simple Politisager.
Landsfoged N. O. Christensen sluttede sig til Svane og
tilføjede, at hvis man holdt fast ved en Adskillelse af de
administrative og de dømmende Myndigheder, saa maatte
man alligevel indføre en Institution for Forsvar, og det
vilde nok være for omstændeligt.
Direktør Brun var mest stemt for Kontorchef Topsue-
Jensens Forslag, men han erindrede om, at man maatte
huske paa, at Systemet ogsaa skulde gælde for de Danske
i Grønland. Derfor maatte man lægge Vægt paa en Ad-
skillelse af den administrative og den dømmende Myndighed.
Landsfoged Simony var enig med Direktør Brun. Han
udtalte, at Ulempen ved at der ikke er nogen Institution for
Defensorater maaske i nogen Grad kunde afbødes ved, at
man i Praksis indførte offentlige Retssager.
Underkommission IV,
der behandler Produktionen i Grønland, har nedsat et
Forsyningsudvalg. Fra dette Udvalgs Arbejdsmøder tegner
der sig Enighed om, at Monopolet maa bibeholdes i Grøn-
land under en eller anden Form. Man opnaar derved dels,
at man kan opretholde den geografiske Prisudligning og
dels, at man i paakommende Tilfælde kan være i Stand til
gennem en Prispolitik at øve en Indflydelse, der virker sta-
biliserende paa Konjunkturen. Hvis man vælger at opret-
holde Statsmonopolet, maa der tages Stilling til den grøn-
landske Handels fremtidige Organisation. Her bliver et af
Hovedpunkterne at foreslaa Bestemmelser, der tager Sigte
paa at gøre Handelsorganisationen i Grønland og Danmark
til en Enhed. Med Hensyn til Varernes Distribuering i Grøn-
land foreligger der det Spøgsmaal, om det vil være for-
maalstjenligt at oprette een eller nogle faa større Fordelings-
centraler i Grønland. Derfra skulde man saa udsende Va-
rerne til de større Kolonier, hvorfra de igen kan fragtes til
de mindre Udsteder. En anden Løsning er at sende Varerne
direkte til Udstederne, saaledes at man sparer Omladningen.
Formodentlig vil Udvalget ogsaa komme til at berøre Spørgs-
maalet om en teknisk Udbygning af Havneanlæggene og
Lageranlæggene og Spørgsmaalene om at indføre tekniske
Hjælpemidler til Hjælp for Lastning og Losning. Udvalget
er naaet til Enighed om, at der maa fremsættes Forslag om
at inddrage den grønlandske Befolkning i Forsyningstjene-
sten og om, at der maa aabnes Mulighed for Eksempel for
egen Regning og Risiko at overtage de enkelte Butikker eller
ogsaa kunde Befolkningen vælge en Slags Forbrugerraad,
som skulde have Medbestemmelsesret med Hensyn til Ind-
købene. Der er endelig den Mulighed at overlade Detail-
handelen til private grønlandske Købmænd, og ogsaa denne
Mulighed vil blive drøftet under de kommende Forhandlinger.