Grønlandsposten - 01.01.1950, Blaðsíða 2

2
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1
Paa festlig vis passerede Grønland aarsskiftet
og gled ind i midterfeltet af det tyvende
aarhundrede. En lang og travl, men forhaa-
bentlig lykkelig, arbejdsdag ligger foran os. Det
sidste tiaar har været begivenhedsrigt for Grøn-
land. 1940 var kun 3 maaneder og 9 dage gam-
melt, da lavinen kom rullende i form af den
tyske besættelse af moderlandet, hvilket igennem 5
aar isolerede Danmark fra Grønland. Men heldig-
vis fandtes der heroppe folk, som beslutsomt og
modigt greb ind i udviklingen og sikrede Grøn-
lands fortsatte bestaaen som del af det danske
rige, indtil overøvrigheden over Grønland igen
kunne lægges i kongens og hans regerings haand—
og tillige sikrede landet heroppe og dets beboere
livsvigtige forsyninger over U.S.A., saalænge Dan-
mark var i fjendevold. Fyldte med vanskelighe-
der var disse aar for Grønland, men de blev klogt
og sikkert overvundne, og 5. maj 1945, da forbin-
delsen paany blev knyttet med moderlandet, staar
for Grønland som for Danmark med forklarelsens
skin over sig.
Efter krigen stod det klart for alle heroppe, at
en ny tid var ved at oprinde for Grønland — en
omskabelsens tid — hvori et gammelt samfund var
ved at vikle sig ud af primitivitetens skindsvøb
— og indstille sin hele tilværelsesform efter nye
og moderne linier. Nye betragtninger over sam-
fundsforholdene blev fremholdt i de grønlandske
landsraad, og tanker og planer blev koordineret
hjemme, i Grønlands styrelse og regeringen. En
direkte følge heraf var, at statsminister Hans
Hedtoft i sommeren 1948 foretog sin begivenheds-
rige rejse til Grønland, hvor han i august havde
sit historiske møde med landsraadene i Godthaab.
Her fik statsministeren en klar forestilling om, at
et reformarbejde trængte sig paa, som aldrig før,
og han opnaaede landsraadenes enstemmige til-
slutning til, at dette arbejde blev fremmet mest
muligt.
Samme efteraar blev den store Grønlands-
kommission nedsat og saavel denne som rigsdagens
Grønlands-udvalg foretog i sommeren 1949 sin
rejse til Godthaab med styrelsens nye flagskib
»Umanak«. Her gav landsraadene, efter grundig
drøftelse af de planer, som kommissionen frem-
lagde, bemyndigelse til, at kommissionen kunne
fortsætte og afslutte sit arbejde, og ud fra de op-
trukne retningslinier udarbejde forslag og betænk-
ninger til statsministeren, til bearbejdelse og en-
delig forelæggelse for den danske rigsdag.
Ved denne milepæl staar vi i dag. Kommis-
sionen er ved at slutte af. Et stort og krævende
arbejde har været lagt paa de personers skuldre,
der i hovedkommission og underudvalg har arbej-
det sig igennem de mange problemer og har fun-
det frem til indstillingens form og klarhed. Sær-
lig anerkendelse bør man yde formanden, depar-
tementschef Hans Henning Koch, og Grønlands
styrelses direktør, Eske Brun, der har ført an i
det vældige arbejde paa formsikker og erfarings-
rig maade, men anerkendelse tilkommer ogsaa de
mange trofast arbejdende medlemmer, grønland-
ske landsraadsmedlemmer og sagkyndige ikke
mindst, som paa dygtig vis har givet sig i kast
med problemerne og øvet en indsats, som Dan-
mark og Grønland kan være stolte af.
Var 1948 og 1949 mærkeaar for Grønland, vil
1950 blive det i ikke mindre grad. Takket være
den rationelle maade, hvorpaa arbejdet er blevet
grebet an, hjemme som heroppe, er der — allere-
de før offentligheden kender stort til tingene —
blevet skabt en positiv indstilling i det danske
folk vedrørende alt, hvad der angaar Grønland.
Det danske folk er fuldt klar over, hvad der ven-
tes af det i denne sag, klar over, at der skal brin-
ges ofre i kommende tid, for at hæve Grønland
og det grønlandske folk ud af de underudviklede
landes klasse, op til en udvikling og en placering,
som er naturlig at sætte ind for af det Danmark,
der først i hele verden ophævede slaveriet; der
selv ud af fattig jordbund skabte et land, som i
social og kulturel henseende nævnes med hæder
og ære blandt de største og rigeste — og rime-
ligt, fordi det grønlandske folk, igennem aarhun-
dredlang fattigdom og haarde vilkaar, har bevist,
sin ret til at leve og til at blive løftet op paa li-
nie med andre folkeslag, det danske — hvortil det
føler sig saa nært og inderligt forbundet — i før-
ste række.
Takket være denne gode indstilling hos det
danske folk, tror vi, at Grønlands-forslagene vil
faa en let gang igennem rigsdagens forhandlinger
i sal og udvalg. Grundigt vil forslagene være be-
arbejdede den dag, de forelægges. Langvarig
udvalgsbehandling i tingene vil næppe være paa-
krævet. Paa rimelig og forsvarlig basis vil for-
slagene hvile. Fra ingen side vil der være ten-
dens til overbud, for hvem skulle man byde over,
naar et helt folk staar enige bag denne sag.
I hvilken sammenhæng, forslagene vil blive
udarbejdet og forelagt, kan vi i dag ikke vide
noget om. Heller ikke hvad angaar enkeltheder i
(Fortsættes side 17.)