Grønlandsposten - 01.01.1950, Side 3

Grønlandsposten - 01.01.1950, Side 3
Nr. 1 GftØNLANDSPOSTEN 3 I anledning af nytaarsskiftet indtalte Hans Majestæt Kong Frederik IX følgende tale, som ved en særlig udsendel- se 1. nytaarsdag 1950 blev rundkastet af Grønlands radio: Kong Frederik. KONGENS OG DRONNINGENS nytaarshilsen til Grønland. Kongen ser med forventning hen til et tidspunkt, hvor han igen kan faa den oplevel- se at besøge Grønland og per- sonlig være sammen med den grønlandske befolkning. — Dronningen og jeg sender paa nytaarsdagen vor oprigtige og hjertelige hilsen til det grøn- landske folk med tak for aaret, der svandt, og med de bedste ønsker for det nye aar. Vor hilsen gælder i lige grad de mange, som herfra rejste op for at gøre en gerning i Grønland til gavn for det grønlandske folk og til ære for moderlandet. Det er med den allerstørste glæde, vi hernede erfarer om den hjertevarme samhørsvilje, der gang paa gang kommer til orde fra det grønlandske folk. Vi deler alle ønsket om et nært og lykkebringende samarbejde. De vilkaar, hvorunder livet former sig i Grønland, har stedse min varmeste interesse. Med forventning ser jeg hen til et tidspunkt, hvor jeg selv igen kan faa den oplevelse at besøge Grønland og personlig være sammen med den grøn- landske befolkning. For Grønland er disse aar skelsættende. Mange gode kvinder og mænd fra Grøn- land og hernedefra sætter i forening alle deres kræfter ind paa at tilrettelægge en udvikling, der kan føre det grønlandske folk fremad og opad, erhvervsmæssigt, socialt og kulturelt. Vi følger begge det- te arbejde med den varmeste sympati og vil yde det al støtte. I haab om, at det nye aar maa brin- ge det grønlandske folk gode resultater af dette arbejde, ønsker Dronningen og jeg Guds velsignel- se over ethvert grønlandsk og ethvert dansk hjem deroppe og et i enhver henseende lykkeligt og godt nytaar.

x

Grønlandsposten

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.