Sujumut - 01.05.1937, Síða 3

ukiut 4*at Nr. 5
SUJUMUT
27
Sammenkomst af Danske og Grønlændere
i Julianehaab Skole
til Ære for H. M. Kong Kristian X
ved Kongens Regeringsjubilæum d. 15’Maj 1937.
Alle Koloniens Danske og Grønlændere
samledes i Skolen, hvis tre Klasseværelser
var blevet pyntede med Flag og Papirguir*
lander. Over Talerstolen var gengivet det
danske og grønlandske Vaaben.
Et blandet Sangkor under Ledelse af Læ*
rer Rink Kleist sang tre Sange, som er
skrevet af to grønlandske Digtere og en
hernhuttisk Missionær til de kendte
Melodier: Kong Kristian stod ved højen
Mast, God Save the King og Hil dig,
vor Fane.
nugternera:
kalåtdlit Kavdlunåtdlo katerssunerat
K’aKortup atuarfiane
atarKinangårtoK kung-e Kristiåt Kulingat atarKinartiniardlugo
kungip nålagkersuinermine uvdlorsiorflane Maj-ip 15-åne 1937.
K’aKortume Kavdlunåt kalåtdlitdlo tamar*
mik katerssuput atuarfiup initainut pingasu*
nut erfalassunit siårtartunigdlo pinersarsima*
ssunut. oKalugtarfiup Kulåne Danmark*ip
nunavtalo nålagkersorneKarnermigut ilisarna*
Kutait Kalipagdlugit åssilisimåput.
erinarssortut tugdlerigsut ihniartitsissu*
mit Rink Kleist*mit sujulerssorneKardlutik
erinarssutigait erinarssutit pingasut ka*
låtdlit taigdliortuinit mardlungnit ajoKer*
suiartortitamitdlo nordlit ilanit, kungimut ag*
dlagausimassut erinarssutit Kavdlunånit ili*
simaneKardluartut erinåinik erinaKartit*
dlugit.
Festen aabnedes ved, at Koret sang: atar*
Kivåtit kunge*å! (Grønlænderne viser dig
Ære, Konge), hvorefter Sysselmand E. Vedel
bød alle Velkommen.
Faareavlsbestyrer K. N. Christensen
som af Koloniens Danske var blevet valgt
til at tale paa de Danskes Vegne, traadte
frem og talte:
Det er i Dag 25 Aar siden, at den daværende
Statsminister Klaus Berntsen 15’Maj 1912
maatte træde frem paa Balkonen uden for
Amalienborg Slot og udraabe den nye Konge
med Ordene: Kongen er død, Kongen leve.
Men den nye Konge, Kristian den 10, var
ikke ukendt for Folket. Han var vokset op
imellem Folket som en dansk Dreng. Han
var bleven voksen og gennemgaaet den sam*
me Skole som andre Danske. Han blev
Student, og han traadte ind i Hæren som me*
nig Soldat. Han vilde lære det Folk at
kende, som han senere skulde regere over.
Hans høje Skikkelse var kendt af alle i hele
Landet, og hans jævne ligefremme Væsen
vandt ham alle Danskes Hjerte.
Det varede ikke længe efter hans Tron*
bestigelse, før Ulykkerne brød ind over Euro*
pa. Verdenskrigen med al dens Gru lagde
øde, hvad Mennesker gennem lange Tider
havde bygget op. Danmark fik Lov at blive
udenfor denne Ulykke, og jeg tror ogsaa
Kongen i ikke ringe Grad bedrog hertil.
Han var i Familie med næsten alle Europas
Fyrstehuse, og herigennem havde man overalt
stor Kendskab til det lille Land Danmark.
Man vidste, at Danmark ikke tænkte paa
Ufred, men ønskede at leve i Fred med
Verden.
Efter Krigen kom den store Dag, da den
Del af Sønderjyllands Befolkning, der tænkte
og følte dansk, fik Lov til at vende hjem