Sujumut - 01.05.1937, Blaðsíða 5

Sujumut - 01.05.1937, Blaðsíða 5
 ukiut 4*at Nr. 5 SUJUMUT 29 inerånik tamatuma ugpernarsarpå kalåtdlit nunåt erKarsautigissåinarsimagå. ukiut 25 Kångiuteréraluarput sulile klinge Kristiåt perKigpoK inumarigdlunilo uvdlume igdluvne Rådiiikut tusarnårpunga nagdliiitor* siortut tusarnårdlugit, tusåvdiugulo kunge Kimavdlune nagdhiitorsioKataussOK. sule sivisumik inuiait Danskit Kutdlersarigatdlå* savåt sordlulo måna tikitdlugo pisimassoK taima sule uvdlut nungutdlugit inuiait akor* nåne angalårtuåsaoK peratåmane inugsiarner* dlunilo. tamavse Kinuvigåvse uvanga peita* tigalunga arfineK sisamariardluse hurrårKuv* dluse atarKinangårtut klinge Kristiåt Kulingat nulialo Alexandrine inumersorKUvdlugit. sagfiortut nålagåt John Høegh tauva OKa* lugtarfingmut savssarpoK kalåtdlitdlo nålag* kersuissunut ilaussortait sivnerdlugit ima OKalugdlune: atarKinartorssup kiingip Kristiåt Kulingata kungiussutsimine ukiut 25 nåmagtisimavdlu* git nagdliiitorsiornerane atarKiniardlugo ma< na katerssutugut kalåtdlit Kavdlunåtdlo mi* sigeKatigigunardluta isersimavugut: atamina* ngårtup kiingip erKaineKarnigsså uvdlorme tåssane pingårtutitdlugo. uvdlumikut kiingip erKainiarneicarnera i* nugtaine tamane åssigingitsumik HagsineKa* runarpoK, uvagutdle kalåtdlit Kavdlunåtdlo nunavtinitut nålagkersugaunerup tamatuma nalåne ftugut avangnarpaseKissumitugut nå* lagauvfigssuarnit avdlanit pingårnerungårtu* mik kunge Danmark*ilo åtavigisimassarput angnertumik Kamuna misigivfigingårdlugo Kujaniardluta ilårKiiniarpugut nagdliiitorsi* ornerme tamatumane Danmark*imut kiingi* mutdlo atarKingningårdluta Kamånga pissu* mik misigissuseKardluta nagdliutorsioKatau» jumavdluta. Danmark^ime kiingit kingulerit tåukussut sujugdlersaråt Kristiåt Kulingat avangnarpa* singnerpåme nunautiminut tikerårsimassoK, inugtaminut nunautiminutdlo asangningårni* ne pissutigalugo. asangningårnermik umå* mine pigissaftardlune inup inussusianik ili* sarssissutut nåkigtangårdlune avanerssuaK nunaKartugut kalåtdlit nunautiminut inug* taussugut nagdligingårsimavåtigut ikioruma* ngårdlutalo. taimåissusialo ersserpOK Kula* rutigisinaujungnaersingmago kalåtdlit Kitor* namisut asagine, umåminit, kigsautigingårsi* mavdlugulo perortikumavdlugit. nalungila* gut inuiait kalåtdlit Kitornatut isumagalugit tunisimagai aningaussarpagssuarnik 75,000 Kronik peroriartornigssanut sujunertaKauti* gissaminut iluaxutigssångordlugit. nålagkersuinerme tamatumane nagdliiitor* siorneK kigsåuparput pigissaine tamane at* dlersauvdlutik suleKataussut tipaitsugdlutik kiingertik nagdliiitorsiusagåt nålagkersuine* rata iiuane eridgsinartumik inugtaine suju* lerssuinertik ingerdlåsimagamiko. atarxinangårtorssuaK klinge KutsavigineKar* die inugtaine asangnigtainilo tamane pivdlu* arKuneKardlunilo Gutip såimåuneragut i* nugtaminut asangnissutse inunermine aulaja* ngiiituinarKUvdlugo. Oversættelse: Smedemester John Høegh steg da op paa Talerstolen og holdt følgende Tale paa grønlandske Myndigheders Vegne: For at vise Kongen, som i Dag fejrer sin 25 Aars Regeringsjubilæum, Ære, samles vi, baade Danske og Grønlændere, som jeg vil tro, i samme Følelse med lige stor Vilje til at vise vor Konge den fortjente Ære. At man fra mange forskellige Sider kap* pes om at hylde Kongen, har vi hørt mange Beviser paa. Vi Grønlændere og de Dan* ske, som er i vort Land, er derfor enige om, at ogsaa vi maa udtrykke vore fælles Følel* ser mod Danmark og Kongen ved at samles paa et Sted, og der forsikre hverandre om, at vi, som bor i det høje Nord, ikke mindre end de andre har haft Fordel af denne Kon* ges Regering, og at vi netop af den Grund skylder ham den Hyldest, som her vises ham. Kongen var den første blandt alle Kon* gerne, som besøgte den Del af sit Rige, som ligger længst mod Nord, og han gjorde der, fordi han har en varm Kærlighed og levende Interesse for det Land og dets Folk. Hans Kærlighed fik Udtryk i, at han af Hjertet ynkedes over den Tilstand af Elendighed, hos mange, og at han fik Lyst til at afhjæl* pe den. Ingen kan derefter tvivle om, at Kongen elsker Grønlænderne som sine Børn, og at han gerne ser, at deres Udvikling sker paa bedste Maade. Han gav Grønlænderne 75,000 Kr. og han befalede, at de skulde bruges til Virkeliggørelsen af dette hans store Formaal med os.

x

Sujumut

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Sujumut
https://timarit.is/publication/3

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.