Sujumut - 01.05.1937, Side 5

ukiut 4*at Nr. 5
SU J UMUT
29
inerånik tamatuma ugpernarsarpå kalåtdlit
nunåt erKarsautigissåinarsimagå.
ukiut 25 xångiuteréraluarput sulile kunge
Kristiåt perxigpox inumarigdlunilo uvdlume
igdluvne Rådiukut tusarnårpunga nagdliiitor*
siortut tusarnårdlugit, tusåvdlugulo klinge
ximavdlune nagdliutorsioKataussOK. sule
sivisumik inuiait Danskit xutdlersarigatdlå*
savåt sordlulo måna tikitdlugo pisimassox
taima sule uvdlut nungutdlugit inuiait akor*
nåne angalårtuåsaox peratårnane inugsiarner*
dlunilo. tamavse xinuvigåvse uvanga pexa*
tigalunga arfinex sisamariardluse hurrårxuv*
diuse ataminangårtut kunge Kristiåt Kulingat
nulialo Alexandrine inumersorxuvdlugit.
sagfiortut nålagåt John Høegh tauva oxa*
lugtarfingmut savssarpox kalåtdlitdlo nålag*
kersuissunut ilaussortait sivnerdlugit ima
oxalugdlune:
atarxinartorssup kungip Kristiåt xulingata
kungiussutsimine ukiut 25 nåmagtisimavdlu*
git nagdliutorsiornerane atarxiniardlugo ma*
na katerssutugut kalåtdlit xavdlunåtdlo mi*
sigexatigigunardluta isersimavugut: atarxina*
ngårtup kungip erxainexarnigsså uvdlorme
tåssane pingårtutitdlugo.
uvdlumikut kungip erxainiarnexarnera i*
nugtaine tamane åssigingitsumik ilagsinexa*
runarpox, uvagutdle kalåtdlit xavdlunåtdlo
nunavtinitut nålagkersugaunerup tamatuma
nalåne ltugut avangnarpasexissumitugut nå*
lagauvfigssuarnit avdlanit pingårnerungårtu*
mik kunge Danmark*ilo åtavigisimassarput
angnertiimik xamuna misigivfigingårdlugo
xujaniardluta ilårxiiniarpugut nagdliiitorsi*
ornerme tamatumane Danmark*imut kiingi*
mutdlo atarxingningårdluta xamånga pissu*
mik misigissusexardluta nagdliiitorsioxatau*
jumavdluta.
Danmark*ime kiingit kingulerit tåukussut
sujugdlersaråt Kristiåt xulingat avangnarpa*
singnerpåme nunautiminut tikerårsimassox,
inugtaminut nunautiminutdlo asangningårni*
ne pissutigalugo. asangningårnermik umå*
mine pigissaxardlune inup inussusianik ili*
sarssissutut nåkigtangårdlune avanerssuax
nunaxartugut kalåtdlit nunautiminut mug*
taussugut nagdligingårsimavåtigut ikioruma*
ngårdlutalo. taimåissusialo ersserpox xula*
rutigisinaujungnaersingmago kalåtdlit xitor*
namisut asagine, umåminit, kigsautigingårsi*
mavdlugulo perortikumavdlugit. naliingila*
gut inuiait kalåtdlit xitornatut isumagalugit
tunisimagai aningaussarpagssuarnik 75,000
Kr.*nik peroriartornigssanut sujunertaxauti*
gissaminut iluaxutigssångordlugit.
nålagkersuinerme tamatumane nagdliiitor*
siornex kigsåuparput pigissaine tamane at*
dlersauvdlutik sulexataussut tipaitsugdlutik
klingertik nagdliiitorsiiisagåt nålagkersuine*
rata iluane erxigsinartumik inugtaine suju*
lerssuinertik ingerdlåsimagamiko.
atarxinangårtorssuax klinge xutsaviginexar*
die inugtaine asangnigtainilo tamane pivdlu*
arxunexardlunilo Gutip såimåuneragut i*
nugtaminut asangnissutse inunermine aulaja*
ngiiituinarxuvdlugo.
Oversættelse:
Smedemester John Høegh steg da op
paa Talerstolen og holdt følgende Tale paa
grønlandske Myndigheders Vegne:
For at vise Kongen, som i Dag fejrer sin
25 Aars Regeringsjubilæum, Ære, samles vi,
baade Danske og Grønlændere, som jeg vil
tro, i samme Følelse med lige stor Vilje til
at vise vor Konge den fortjente Ære.
At man fra mange forskellige Sider kap*
pes om at hylde Kongen, har vi hørt mange
Beviser paa. Vi Grønlændere og de Dan*
ske, som er i vort Land, er derfor enige om,
at ogsaa vi maa udtrykke vore fælles Følel*
ser mod Danmark og Kongen ved at samles
paa et Sted, og der forsikre hverandre om,
at vi, som bor i det høje Nord, ikke mindre
end de andre har haft Fordel af denne Kon*
ges Regering, og at vi netop af den Grund
skylder ham den Hyldest, som her vises
ham.
Kongen var den første blandt alle Kon*
gerne, som besøgte den Del af sit Rige, som
ligger længst mod Nord, og han gjorde det,
fordi han har en varm Kærlighed og levende
Interesse for det Land og dets Folk. Hans
Kærlighed fik Udtryk i, at han af Hjertet
ynkedes over den Tilstand af Elendighed,
hos mange, og at han fik Lyst til at afhjæl*
pe den. Ingen kan derefter tvivle om, at
Kongen elsker Grønlænderne som sine Børn,
og at han gerne ser, at deres Udvikling sker
paa bedste Maade. Han gav Grønlænderne
75,000 Kr. og han befalede, at de skulde
bruges til Virkeliggørelsen af dette hans store
Formaal med os.