Sujumut - 01.05.1937, Blaðsíða 7

Sujumut - 01.05.1937, Blaðsíða 7
ukiut 4«at Nr. 5 SUJUMUT 31 kiingip inugtaminik nikanarnernik agdlåt asangneiussup aperKutit taimåitut påsivdluar« pai. erninaK påsivå KanoK angutaussariaKar« tigissoK nuname tåssane nunaKåsagåine Kåi« namik inussutigssarsiuteicardlune, sikorssuar« nit unguneKardlune anorerssuarnitdlo issi= mitdlo sujorasårneKartuåsavdlune nunguti« taunigssamik. 75,000 Kr. tåssa kiingip nuliatalo taper« siutait kalåtdlip sapissusiata nersornartineKa« leriartornigssånut. taimaitdlunilo kalåtdlip sapitsunermigut kalålitissutse kisiat nersor* nartitagssariungnaerpå kungiminitdle tamåna pivdlugo iluarineKartariaKalisavdlune, kalåli* uvdlulame xavdlunånit ingmikoruteKaralua« Kissugut miserratigisinåunginavtigo tugdlu« simåtutigissaKigigput Danmark*imut ata* nerput. klinge nulialo nagdliiitorsiorneråne Kutsa* viginiartigit kalåliussuserput nakiissagtiniar« måssuk. påsiniartigulo Kujanerput kiingip isumånut nalerKiineriisassoK kalåliussuserput ingmikutdlo inuiåussuserput ataridnartinia« ruvtigik Danmark«ilo kiingerputdlo asav* dlugit. Oversættelse: Saa talte Fhv. Overkateket Hans Lynge paa alle Koloniens Grønlænderes Vegne: Naar nu Kongen i Dagens Anledning fra mange forskellige Sider hyldes som en god Konge, under hvis lykkelige Regering Freden har haft hjemme i hans Rige, vil jeg her træde frem som Grønlænder og tale om den Kon« ge, som vi skylder Tak for at have styrket den grønlandske Nation. Dette siger jeg idet jeg tænker paa Kongens og Dronningens Grøn« landsfond og Tanken dermed, nemlig: At ville stille det grønlandske Mod i et rosvær* digt Lys. Fondet bruges ganske vist til andet end Belønninger for ædel Daad, men jeg vil nu engang kun tænke paa Belønningerne. Disse mange Penge var Kongens og Dron« ningens Gave til Grønlænderne, da de besøgte Grønland. Der er vist ingen Tvivl om, at Kongen, som var den første blandt Danmarks mange Konger, der kom til det Land, som aldrig tidligere var betraadt af en Majestæts Fødder, har haft mange Tanker ved Ankom« sten til Grønland. Det Land, som han stævnede imod, var et fremmed Land, men ogsaa et Land, som tilhører ham. Vi kalder Grønland vort kære Land, ingen af os kan kalde det mit Land. Kun Kongen kan sige det. Han kan sammenlignes med en Mand, som for mange Tusind Aar siden blev tiltalt paa følgende Maade: „Drag ud af dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus hen til et Land, som jeg vil vise dig". Det Land, som præsenterede sig for sinKon« ge, var paa det smukkeste belyst af Midsom* mersolen, som ikke var langt fra det Sted, hvor den for en lille Stund skulde forsvinde i den fjerne, blændende Norden. Godthaab og Om* egn svømmede i de mest fortryllende Farve« sammensætninger. Og en stor Flok af desmaa Kajakker saas forlade Strandbredden og begive sig ud for at tage imod den besøgende Konge. Det store Land, som strækker langt mod Nord og mod Syd, med dets smuktformede og sneklædte, høje Fjælde, syntes at gøre Kongen opmærksom paa sig. Det store Land, som ikke engang den brændende Midsommersol formaaede helt at befri for Sne! De høje, ujævne og furede Fjældvægge, som mindede en om et vejibidt af kun halv« vejs lægte Forfrysninger beskæmmet Ansigt, fortalte om Vinterens Alvor saa tydeligt, at Kongen blev betaget af det Syn og forholdt sig vemodig tavs en lille Tid, og lod som om han ikke ænsede de glade Hyldestraab, men tænkte: „Landskabet smiler i Dag og er iført sin Højtidsdragt som for at tage imod mig, men hvor længe skal Sommeren vare? Og hvo- anderledes vil Vinteren mon blive? Og dog er Landet blevet bevaret indtil nu!" At det er blevet bevaret, skyldes efter Grønlændernes Mening Danmark og Kon« gen, og vi føler altid stor Taknemmeligheds« gæld til dem. Kongen betragtede imidlertid de smaa Kajakker med megen Beundring. Han var ikke langt fra helt at glemme, hvad han og Danmark havde udrettet for Grøn« land: „Er mon ikke de dygtige Fangere Skyld i, at Landet hidtil har kunnet bevares? Er de ikke det samme som Danmarks Soldater, og oplæres for at tage en Tørn imod Fjenden: Snestormene og de store Havbølger? Mon de ikke skulde være af samme Værdi for Landet som de tapre, danske Soldater, som min Bedstefader og hans kongelige For* gængere satte Deres Lid til, fordi de var vil*

x

Sujumut

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Sujumut
https://timarit.is/publication/3

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.