Sujumut - 01.05.1937, Blaðsíða 8

Sujumut - 01.05.1937, Blaðsíða 8
32 SUJUMUT ukiut 4*at Nr. 5 lige til at give deres Liv hen for Landets Skyld? I Aarenes Løb er mange af Kajakfolkene døde paa Slagmarken under deres Forsøg paa at befri Folket fra deres Fjender: Sulten, Kulden og Tilintetgørelsen. De er blevet samlede eet Sted, som ikke vides hvor, og er begravede paa Havets Bund. Og mon det store, skønne Isfjæld hist henne i Fjorden, ikke skulde være rejst derhenne som et leve« nde Mindesten over deres Ben som over „Den ukendte Soldats Grav" i Europa?" Samtidig med at Fangerstanden i de sidste Aar er gaaet tilbage, er Værdsættelsen af det grønlandske Mod ogsaa gaaet langt til« bage, og det fører til, at kun faa virkelig interesserer sig for Fangsten i Kajak. Men skal de Folk, som gerne vil gøre Alvor af de Muligheder, som deres eget Land giver dem, lide under, at Forholdene i deres Land efterhaanden forandrer sig? Skal Danmarks Virksomhed virke ødelæggende for dem, som ingen andre Steder kan vente nogen Støtte? Og skal man undervurdere den grønlandske Dygtighed, fordi man er begyndt at faa andre Interesser at stræbe efter? Kongen, som elsker det fattigste Folk i sit Rige, forstaar at besvare saadanne Spørgs« maal. Han blev klar over, at man maatte være Mand for at kunne blive sin Kajak tro, boende i et saadant Land, omgivet af Storisen og af Snestorme og Kulde truet med Lidslet* teisen. De 75,000 Kr. var Kongens og Dron« ningens Indsats for at det grønlandske Mod kan sættes højt nok. Og paa den Maade kan Grølænderen ved sin Tapperhed og Dygtighed ikke blot sætte sit Land i Ære, men ogsaa vise sig sin Konge tro, da en Ting, til Trods for den store Forskel mellem dan« ske og Grønlændere, staar urokkelig fast, og det er; At Grønland og Grønlænderne er meget stolt af at høre til Danmark. Lad os saa takke Kongen og Dronningen for, at de vil styrke den grønlandske Nation. Og lad os forstaa, at vor Tak kun vil være Kongen værdig, hvis vi søger at hævde, at vi er en Nation for os, en lille Nation, som med stærke Baand er knyttet til Danmark og den Konge, som vi allesammen elsker. Koret sang: Lykken følge dig altid, vor Konge! Lykken følge dig! Og Distrikts« læge A. Laurent«Christensen holdt føl« gende Tale: Højtærede Forsamling! I gamle Dage holdt man ved særlig høj« tidelige Lejligheder Offerfester. Man ofrede til Guderne, til Kongen, til Hærens eller Landets Ære. Der var andre Lejligheder, hvor Stormænd ved Festerne gav Gaver til værdige eller trængende Undersaatter. Der var Fester, hvornogleelleralle de Tilstedeværende gav Løfter om gode Gerninger, de vilde ud* føre til Minde om den Fest, der fejredes. Det er i Dag en af de store Festdage i Danmark og Grønland for Landenes Konge. Jeg ved, der bliver talt mange store kloge og gode Ord saaledes som her i Forsam. lingen i Dag. Vi ved, der er blevet givet mange og store Gaver til Kongen og af Kon* gen. Ogsaa Forsamlingen her har været med til at give Kongen Gave. Og flere udtalte, da vi samlede ind til Gaven: Vor Gave er for ringe til den Mand, vi gerne vil hædre højt. Jeg tror, at Kongen vil være tilfreds med sin Gave fra Grønland som Tegn paa ma* nge smukke Tanker. Og Jeg tror, at Kongen vilde være endnu gladere, om hans Festdag gav Anledning til Fremskridt i Landet gjort til hans Ære. Et af de Steder, hvor Fremskridt er mest paakrævet, for at Grønlænderne kan komme frem, er Sundhedsforholdenes Forbedring. Jeg føler mig ikke som Stormand i JuHa* nehaab, som nu skal træde frem og give andre Gave. Men jeg føler mig for fattig til at tale store og smukke Ord, fordi jeg gennem 7 Aar har følt, at mine Ord gav sig for lidt Udslag i Gerning. Jeg har ikke for« maaet at tale saa godt eller virke saaledes, at Folket selv fik Lyst til at tage kraftigt fat paa nødvendige Forbedringer af Sund« hedsforholdene. Jeg vil derfor prøve at paakalde Kongens Hjælp i Dag. Hermed har jeg den Ære at overgive Komiteen for denne Fest 100 Kr. H. M. Kongens Mønt med Bøn om, at dette alt for ringe Beløb snarest muligt maa blive anvendt til sundhedsmæssig Forbedring her i Julianehaab. Jeg vil ønske, at Kon* gens Mønt maa have bedre Held end mine Ord tidligere.

x

Sujumut

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Sujumut
https://timarit.is/publication/3

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.