Sujumut - 01.05.1937, Blaðsíða 8

32
SUJUMUT
lige til at give deres Liv hen for Landets
Skyld?
I Aarenes Løb er mange af Kajakfolkene
døde paa Slagmarken under deres Forsøg
paa at befri Folket fra deres Fjender: Sulten,
Kulden og Tilintetgørelsen. De er blevet
samlede eet Sted, som ikke vides hvor, og
er begravede paa Havets Bund. Og mon
det store, skønne Isfjæld hist henne i Fjorden,
ikke skulde være rejst derhenne som et leve*
nde Mindesten over deres Ben som over
„Den ukendte Soldats Grav“ i Europa?"
Samtidig med at Fangerstanden i de sidste
Aar er gaaet tilbage, er Værdsættelsen af
det grønlandske Mod ogsaa gaaet langt til*
bage, og det fører til, at kun faa virkelig
interesserer sig for Fangsten i Kajak. Men
skal de Folk, som gerne vil gøre Alvor af
de Muligheder, som deres eget Land giver
dem, lide under, at Forholdene i deres Land
efterhaanden forandrer sig? Skal Danmarks
Virksomhed virke ødelæggende for dem, som
ingen andre Steder kan vente nogen Støtte?
Og skal man undervurdere den grønlandske
Dygtighed, fordi man er begyndt at faa andre
Interesser at stræbe efter?
Kongen, som elsker det fattigste Folk i
sit Rige, forstaar at besvare saadanne Spørgs*
maal. Han blev klar over, at man maatte
være Mand for at kunne blive sin Kajak tro,
boende i et saadant Land, omgivet af Storisen
og af Snestorme og Kulde truet med Lidslet*
teisen.
De 75,000 Kr. var Kongens og Dron*
ningens Indsats for at det grønlandske Mod
kan sættes højt nok. Og paa den Maade
kan Grølænderen ved sin Tapperhed og
Dygtighed ikke blot sætte sit Land i Ære,
men ogsaa vise sig sin Konge tro, da en Ting,
til Trods for den store Forskel mellem dan*
ske og Grønlændere, staar urokkelig fast, og
det er; At Grønland og Grønlænderne er
meget stolt af at høre til Danmark.
Lad os saa takke Kongen og Dronningen
for, at de vil styrke den grønlandske Nation.
Og lad os forstaa, at vor Tak kun vil være
Kongen værdig, hvis vi søger at hævde, at
vi er en Nation for os, en lille Nation, som
med stærke Baand er knyttet til Danmark
og den Konge, som vi allesammen elsker.
ukiut 4*at Nr. 5
Koret sang: Lykken følge dig altid, vor
Konge! Lykken følge dig! Og Distrikts*
læge A. Laurent*Christensen holdt føl*
gende Tale:
Højtærede Forsamling!
I gamle Dage holdt man ved særlig høj*
tidelige Lejligheder Offerfester. Man ofrede
til Guderne, til Kongen, til Hærens eller
Landets Ære. Der var andre Lejligheder,
hvor Stormænd ved Festerne gav Gaver til
værdige eller trængende Undersaatter. Der var
Fester, hvornogleelleralle de Tilstedeværende
gav Løfter om gode Gerninger, de vilde ud*
føre til Minde om den Fest, der fejredes.
Det er i Dag en af de store Festdage i
Danmark og Grønland for Landenes Konge.
Jeg ved, der bliver talt mange store kloge
og gode Ord saaledes som her i Forsam-
lingen i Dag. Vi ved, der er blevet givet
mange og store Gaver til Kongen og af Kon*
gen. Ogsaa Forsamlingen her har været med
til at give Kongen Gave. Og flere udtalte,
da vi samlede ind til Gaven: Vor Gave er for
ringe til den Mand, vi gerne vil hædre højt.
Jeg tror, at Kongen vil være tilfreds med
sin Gave fra Grønland som Tegn paa ma*
nge smukke Tanker.
Og Jeg tror, at Kongen vilde være endnu
gladere, om hans Festdag gav Anledning til
Fremskridt i Landet gjort til hans Ære.
Et af de Steder, hvor Fremskridt er mest
paakrævet, for at Grønlænderne kan komme
frem, er Sundhedsforholdenes Forbedring.
Jeg føler mig ikke som Stormand i Julia*
nehaab, som nu skal træde frem og give
andre Gave. Men jeg føler mig for fattig
til at tale store og smukke Ord, fordi jeg
gennem 7 Aar har følt, at mine Ord gav sig
for lidt Udslag i Gerning. Jeg har ikke for*
maaet at tale saa godt eller virke saaledes,
at Folket selv fik Lyst til at tage kraftigt
fat paa nødvendige Forbedringer af Sund*
hedsforholdene.
Jeg vil derfor prøve at paakalde Kongens
Hjælp i Dag.
Hermed har jeg den Ære at overgive
Komiteen for denne Fest 100 Kr.
H. M. Kongens Mønt med Bøn om, at
dette alt for ringe Beløb snarest muligt maa
blive anvendt til sundhedsmæssig Forbedring
her i Julianehaab. Jeg vil ønske, at Kon*
gens Mønt maa have bedre Held end mine
Ord tidligere.