Sujumut - 01.12.1937, Blaðsíða 1

K’aKortup niuvertoi£arfiane avise
inuiaJsatigigtut inerikiartornigssaR pivdlugo
kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleicatigigfiat
ukiumut: 1 Kr. 20 Øre. Nr. atausex: 10 Øre.
Nr. 12
December 1937
ukiut 4*at
„Ej blot til Lyst“ (Nr. 2).
Jeg betragter det som en Selvfølge, at mit
Skuespil kritiseres, og naar jeg bestemmer
mig til at svare med en Artikel i „SUJUMUT**,
saa er det ikke for at angribe igen, men for
at forsvare den Metode for „Angrebet**, som
jeg havde anvendt i mit Skuespil „Juletravl*
hed“.
Stykket angreb jo Forholdene i Butikken
som de var paa denne Tid, søgte at aabne
Øjnene hos mine Landsmænd for den
Ydmygelse, der var i, at vi, behandlet paa
en uretfærdig Maade i Butikken, forgæves
anraabte Ledelsen om Hjælp, men blev af*
slaaet af den ved, at der altid paastodes, at
hvad Medhjælperne gjorde, var i Overens*
stemmelse med Retfærdigheden. Jeg gjorde
det ikke for at faa mine Landsmæd til at
blive fjendtlige, men for at faa dem til i
Enighed at samle sig og som en samlet Styr*
ke at anmode Myndighederne om at foretage
visse Forandringer, som vilde befri os for
megen Grund til Utilfredshed. Her var
Angrebet gjort mod Uenigheden blandt mit
Folk, Uforetagsomheden hos vore Repræ*
sentanter ligesaa meget som mod vore over*
ordnede Myndigheder.
Noget af Stykket viste, hvor uheldig en
Juletravlhed, som begyndte for sent, kunde
være. Misbrug af Øllet kom ganske naturligt
imellem og viste hvordan det efterhaanden
udartede sig, saa at ogsaa Kvindfolk fik Lyst
til at nyde det grønlandske Opium for der
at glemme deres Sorger: Alt for megen Travl*
hed, Begærlighed efter at eje de dejlige Ting,
som var i Butikken, men som deres Mænd
ikke havde Raad til at købe til dem o. s. v. .
Grønlænderne, forhvem Skuespilletvarskre*
vet, havde ganske vist mest Grund til at blive
fornærmet, men det er en Kendsgerning, at
vi kan forstaa hinanden meget vel, hvor det
gælder at kritisere hinanden og at rette sig
efter Kritiken, som bliver fremført. De
Danske derimod synes desværre meget mere
ømfindtlige, hvor det gælder om at blive
kritiseret. Og fra den Kant kom der ganske
rigtigt en Protest, som i sin Tone var mere
skarp end selve Kritiken i mit Skuespil.
Den ærede Forfatter til „Ej blot til Lyst**
(Nr. 1) brugte saaledes Udtryk som „skam*
løs Nedrakning**, „ Børnene faar Foragt for
Hjem og Forældre** m. m., Udtryk, som for*