AvangnâmioK - 01.01.1957, Blaðsíða 7

nr. 1
AVANGNÅMIOK’
7
atautsip igdlume Karmai igdlup tungånut uvinga-
tiniarsimavai ukiune tugkiartorfingmingne igdlup tu-
ngånut aulajaitdligalugtumåsangmata.
atautsip Kaliane ima suliarisimavå igdlup i<ar-
maisa Kulaisigut avåmut ujangisimassungordlugo Kar-
mat iluatungai masagtancunagit taimailivdlunilo kiak
aniavfigssaKånginerusangmat.
atauseK nalunaerpoK påpiararssuit orssflteKå-
ngitsut (asfaltpap) igdlume Kånut Kaliliusimavdlugit,
ivssut ivigagdlit påpiararssuit orssfitåt arrortitarmå-
ssuk.
atauseK agdlagpoK ivssunik KarmaKarneK aju-
nginerutitdlugo niuvertoruseKarfingmit ungasigsume
najugaKarame aumarutigssarsiniarneK ajornarmat, å-
malo KåKatik paornaKutilingmik ivssoKångingajang-
mata Kutdllnarmik kissagsauteKarnerussaramik, tai-
maingmatdlo igdlortik oKortungordlugo sanasimassa-
riaKarmat.
atautsivngoK ivssunik KarmaKarneK pitsauneruti-
på, KissungningoK fgagdlit ukiut pingasukåtårdlugit
amertariaKartaramik akisuvatdlårtaKingmat.
atautsip kissarssutertik igavfik savssasinårsima-
vå tunuatigut såtukujumik saviminertalersinaujumav-
dlugo, nuliane igavfiup Kåne sulivdlune igdluartite-
rivfigssalerdlugo.
ilåta igdlune portusåmik KaliaKartikumångilå
igdlup saniatigut Kuimik tomorsiveKardlune Kalia-
Karnermit akikinerungmat.
igdlup Kissuisa silardlit ivssutdlo Karmat akor-
nisa ujaråralersornigssånik erKarsaut kisiat uvanga
pigåra, tamatumalo sujunertarisså måunauvoK, tåssa
saut ivssutdlunit igdlup Kissuinut silardlernut tungå-
sångitsut, igdlut amerdlavatdlårtut aussortarsimang-
mata ivssut Kissungnut ttingatitaussarnerat pivdlugo.
ajoKersussutit tamåkua ajungitsut tamaisa uva-
nga katerssorsimavåka. måna avdlanit påsissaKarne-
rulerpunga pitdlamigsut ilisimassait katitdlugit nalu-
jungnaersimaleravkit. angutitdlo tamåkua agdlautigi-
ssarsimassait uvanga nangmineK ukiut tamaisa anga-
lassarnivne igdlut takussarsimassåka pivdlugit isu-
maliutigissarsimassavnut erKuput. måna påsisimav-
dluinarpåka. tauvalume igdlugssanik titartaissartunut
igdlup tamåkuninga tamanik iluaKutigssartaKartup
åssigsså titartartisimavara. igdlo K’eKertarssuarme
1938-me nåparneKarpoK oKOKalunilo. åssiliaK una
ukiut 12 Kångiunerisigut åssilissaK nalunaerpoK Kar-
mai nutaugatdlarnermigsut Kajangnaitsigissut.
endnu fastere ind mod huset, i de år den satte sig.
En havde bygget sit tag således, at det ragede
udover murens overkant, for at det kunne holde
muren tør indvendig, for derved at få den til at
holde bedre på varmen.
En meddelte, at han brugte asfaltpap på taget,
da tjærepap opløses af græs tørven.
En skrev, at han foretrak tørvemur, fordi han
boede så langt fra udstedet, at han vanskeligt kun-
ne få kul, og da der kun var lidt lyngtorv på fjel-
det, måtte han ofte opvarme huset med spæklampe
og derfor skulle hans hus være lunt bygget.
En foretrak tørvemur, fordi træklædninger skal
males hvert tredie år, og det er dyrt.
En have rykket sit komfur så meget frem, at
der kunne sættes en jernplade bagved, så hans kone
fik bedre plads på komfuret til at stille fra sig på.
En ville ikke have højt tag på sit hus, fordi
det var billigere at lave et udhus ved siden af huset
end at have loftsrum.
Kun tanken om at skille tørvemuren fra yder-
klædningen med småsten er min, og dens formål
er, at jord eller tørv ikke må berøre yderklædningen,
da altfor mange huse er rådnet, fordi tørven ligger
opad træværket.
Alle disse gode oplysninger samlede jeg. Nu
vidste jeg mere end nogen anden, for nu vidste jeg,
hvad alle de dygtigste vidste, tilsammen. Og hvad
disse mænd havde skrevet, stemte med, hvad jeg
selv havde tænkt over, når jeg på mine årlige rej-
ser gik og så på huse. Nu følte jeg mig overbevist.
Og så fik jeg en konstruktør til at tegne huset med
alle disse fordele. Huset blev opført i Godhavn i
1938 og er meget lunt. Billedet her, der er taget
12 ar efter, viser, at muren stadig står så solidt,
som da den var ny.
Når jeg talte med mænd, der skulle bygge hus,
men ville have dem i træ alene, spurgte jeg dem,
hvorfor de ikke ville have tørvemur. I reglen sva-
rede de, at det var, fordi det var så stort et arbejde
at bygge et hus på en sommer, at de ville forsøm-
me altfor mange af sommerens fangstdage, hvis de
også skulle bygge tørvemur, for det tog lang tid
at skære gode tørv og bringe dem til huset.
Men til disse kunne jeg sige, at de jo, året før
de skulle bygge, kunne samle store sten til grunden
og flade sten til muren, hvergang vejret ikke tillod