Atuagagdliutit - 01.01.1961, Side 3

Atuagagdliutit i O O-ngortorsiornerdne
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
til. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, til. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Frida Halfan-Nielsen, postmedhjælper Martin IlingivåKéK. Nar-
ssatc: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Mining. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Johs. Jokumsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, observatør Hove. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Ma-
rius Sivertsen. Chrlstianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn:
Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavlk: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjold-
ungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaicarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre plsiarlneKarnerane: 60 øre
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naidtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Ved et århundredskifte
I BLADVERDENEN eksisterer peni-
cillinet ikke. Man kender ikke no-
gen patentmedicin, der kan hindre
blade under en vis størrelse i, uan-
set deres betydning, at sygne hen og
dø. Derfor er et blad på 100 år i dag
noget både bemærkelsesværdigt og
agtværdigt — i særdeleshed hvis det
er et blad, der i kampen for eksisten-
sen ikke er henfaldet til de kendte op-
lagsfremmende stimulantia, som falder
i folks og dermed i bladudgiverens
smag. Uden at vi skal komme ind på
nogen vurdering eller gøre status, men
trøstigt overlade den til andre, må det
understreges, at det blad, der i dag
går ind i sit andet århundrede, aldrig
har ligget under for sligt og ejheller
for den på borgen gældende mening.
(Ved borgen forstås her administratio-
nens faldefærdige barakker i Godthåb).
Ganske vist har der, og måske også i
de seneste år, været artikler i bladet,
som kunne forlede læsere til at tro,
der bestod et vist afhængighedsfor-
hold mellem redaktionen på den ene
side og administration og stat på den
anden, men det er historie nu og var
vel blot et led i en på en måde natur-
lig udvikling. „Atuagagdliutit" er i dag
et blad uden bestyrelse, uden bladfor-
mand, uden repræsentantskab, inter-
essenter eller aktionærer, som normalt
hører et blad til. Bladets ansvarlige
redaktør er kun ansvarlig over for sin
egen samvittighed og journalistiske
tradition og ikke engang økonomisk
ansvarlig for det underskud, han hvert
år nødvendigvis på grund af oplagets
størrelse og andre forhold må skabe,
og hvis det ikke tilfældigvis var i
uoverensstemmelse med traditionel
grønlandsk beskeden tankegang, kun-
ne der passende i bladets hoved stå:
„Uafhængigt af partiinteresser og øko-
nomiske hensyn". Hvad det økonomi-
ske angår er stat og landskasse i Grøn-
land stadig forpligtet, uanset bladets
indhold og uagtet det måske tilfældig-
vis har været staten, landsrådet eller
administrationen, bladet har anset det
for sin demokratiske pligt og ret at
falde over. Man skal lede langt for at
finde større uafhængighed.
Men trods denne, ved et jubilæum i
hvert fald bemærkelsesværdige, fri-
gjorthed, ligger også bladet her under
for en vis hensyntagen, ovenikøbet et
dobbelthensyn, som kan aflæses i
dets nuværende navn „Atuagagdliutit/
Grønlandsposten", eller A/G som vi
for nemheds skyld kalder det.
Og i den henseende er bladet og dets
medarbejdere traditionelt forpligtet.
Dets fornemste opgave er samtidig
med bevarelsen af det oprindeligt
grønlandske at være et bindeled til
nutiden og efter fattig evne til frem-
tiden, en formidler af det traditionelt
gode forhold mellem danskhed og inu-
isme, om man ellers kan kalde den
danske indsats’ modpol i Grønland så-
ledes.
Denne dualisme i A/Gs nuværende
skikkelse kan som al balancekunst til
tider være vanskelig, idet man under
bestræbelserne for at holde balancen
måske kan tabe målet af sigte og for-
taber sig i det nærværende. Derfor er
det også gavnligt, at vi i den højtide-
lige jubilæumsanledning får lejlighed
til at kaste et blik tilbage, thi bladets
mål og hensigt er forsåvidt uforandret
gennem de 100 forløbne år, og formå-
let med dette jubilæumsnummer er da
også ikke blot at give et tilbageblik
over „Atuagagdliutit“s historie, men
også at vedkende os roden i fortiden
og i særdeleshed gennem de jubilæ-
umsartikler, så mange på bladets op-
fordring har skrevet, at fremme og
formidle en dybere forståelse af Grøn-
land og det dansk-grønlandske for-
hold. Det er artikler, der bedømmer
fortids forhold med nutids øjne, og det
er redaktionens håb, at der derved er
ydet et bidrag til større dansk-grøn-
landsk forståelse.
„Atuagagdliutit/Grønlandsposten" er
først og fremmest et grønlandsk-dansk
blad og ikke omvendt, og det er den
grønlandske del af dualismen, der fej-
rer dette jubilæum. Den danske del er
kun et yngre appendix, der dog i rea-
listisk erkendelse af nutids og fremtids
krav må akcepteres som et såre vigtigt
vedhæng, men skal vi udtrykke et ju-
bilæumsønske, må det være dette, at
A/G, som har den danske stat og Grøn-
lands landskasse som udgivere, mere
må blive grønlændernes grønlandsk-
danske blad end det har været i de se-
nere år, og at bladet allerede inden for
begyndelsen af sit nye sekel må få en
grønlandsksproget chef med den for-
nødne faglige indsigt og forståelse af
samhørighedens betydning.
Måtte det være ham beskåret i ti-
den, der kommer, at medvirke til gen-
skabelsen af det grønlandske folks
selvhævdelsestrang uden derfor at for-
falde til nationalistisk selvforherligel-
se eller lignende i vor internationale
tidsalder så reaktionære foreteelser.
Dette forhindrer naturligvis ikke aner-
kendelsen af den kulturarv, som det
grønlandske folk midt i en revolutio-
nerende nytid kan få så vanskeligt ved
at fastholde, og det forhindrer heller
ikke, at bladet også i fremtiden be-
stræber sig for efter bedste evne at
bibringe de udsendte, hvis opgave det
nu engang er at virke i den landsdel,
der hedder Grønland, større forståelse
og måske snarere fornemmelse af den-
ne landsdels egenart.
Lad os midt i alt det, der sker, midt
i denne larmende jukebox-tid, bevare
jordforbindelsen og stå med begge ben
i xaKamut’en og uden at henfalde til
føleri eller romantisme vedkende os
hver især, grønlandsk som dansk, vor
forskelligartede oprindelse og i fælles-
skab stræbe hen mod det mål, det skal
være vor generation beskåret at nå i
et overskueligt åremål: Et moderne
grønlandsk-dansk. samfund i hvilket
hver især, af grønlandsk såvel som af
dansk oprindelse, forstår og anerken-
der, at vi er hinandens skæbne.
avisinut tungatitdlugo penicillina-
KångilaK, tåssa tamatigut suniu-
sinaussumik nakorsautexangilaK avi-
simik ångajåmik xanordlunit suniute-
xartigigaluartumik atatitsiniarsinau-
ssumik. taimaingmat avisit nalivtine
ukiunik 100-ngortorsiortut sumigina-
gagssaunatigdlo atarxinartutut issigi-
ssariaxarput, pingårtumik avise taima
nagdliutorsiortoK ataniarssaralune, i-
nungnut soxutiginarsinaussunik ilane
ilarratdlagtajårissunik, imaKalersimå-
ngigpat. ukiut perérsut oKausexarfigi-
niarnagit, avdlat taimailiorumårmata,
ersserKigsåsavarput avisit ajornartor-
siutinik angnertorssuarnik nalautsisi-
mångitsut kisimik ukiut 100 Kånger-
dlugit atasinaussartut. ukiut ingerdla-
neråne imaxalo åma ukiune kingug-
dlerpåne Atuagagdliutine agdlautigi-
ssaKartarsimavoK administrationimut
manigutik, manale tamåna KångiupoK,
ineriartornerup pissusigssamisortup i-
laginarsimavdlugo. Atuagagdliutit må-
nåkut bestyrelseKångitdlat, sujuligtai-
ssoKångitdlat, sivnissutut nakutigdli-
ssoxångitdlat pigingneKatigéKaratig-
dlo, sordlo avisit avdlat pissartut. aki-
ssugssauvdlune åncigssuissuat taimåg-
dlåt avisiliortut pissarnerat nalunge-
Katigingnissutsilo nåpertordlugo aki-
ssugssauvoK, avisivdlo angissusia nå-
pertordlugo ukiut tamaisa amigartåru-
taussartunut akigssugssautitaunanilu-
nit, kalåtdlitdlo savssartertungitsumik
pissuseKarnerånut nalerKusinaugaluar-
pat avisip åncigssuissoKarfianik agdla-
gartame ilångusimasinaugaluarpoK:
„partit pingårtitåinut aningaussatigut-
dlo soKutigissanut atångitsoK". ani-
ngaussanut tungatitdlugo nålagauvfik
Kalåtdlit-nunånilo landskasse sule pi-
ssugssåuput, avisip naxisimaneKångit-
sumik pissugssauvfingmisut issigisi-
magaluarpagulunit, nålagauvfik, lands-
råde administrationilunit såssutisav-
dlugit. tåssaKame avdlamik taima
nangminerssortigissoKarpa.
avisile nagdliutorsiornermine Kaxu-
tigortumik taimatut nangminerssorti-
gigaluardlune sianigissagssaKarpox,
agdlåt mardloKiussamik, sordlume ta-
måna manåkut taigutåta „Atuagag-
dliutit/Grønlandsposten" ip imalunit
nailisardlugo A/G-imik taineKartartup
takutikå.
tamatumunåkutaoK avise tåssanilo
suleKataussut ilerKutoKaussut nåper-
tordlugit pissugssauvfeKarput. Atua-
gagdliutit suliagssåt pingårnerpåic tå-
ssa kalåtdlit erxarsartausiånut naler-
Kutumik Kangånitdle ingerdlånexarne-
rat peKatigalugo, uvdlunut nutånut i-
kårutaussutut pissuseKartineKarn ig-
ssåt sapingisardlo nåpertordlugo suju-
nigssamutaoK sangminiarnigssåt, ka-
låtdlit danskitdlo akornåne pissusito-
xaussunik ajungitsunik pugtagsiniar-
tutut.
A/G-p manåkut taimatut mardlo-
Kiussamik pissuseKarnera OKimaeKati-
gigsåriniarnertut avdlatutdle ilåtigut
a j ornakusorsinauvoK, oKimaeKatigig-
sårinigssaK pingårtinermit sujunertax
éungaineKarsinaungmat, manåkut pi-
ssut putuvigineKardlutik. taimaingmat
iluaKutauginåsaoK manåkut nagdliu-
torsiornerme kingumut Kiviåsaguvta,
tåssame avisip sujunertå anguniagålo
ukiune 100-ne xångiutune avdlångor-
simångingmat. åmåtaordle nagdliutor-
siornerup normoruane uvane sujuner-
tarineKåinångilaK Atuagagdliutit oxa-
lugtuarissagssartåt encartusavdlugo
kingumut KiviarneK, kisale perérsunik
tungaveKarneK ersserxigsåsavdlugo
ardlaligpagssuit KinuvigineKardlutik
mauna agdlautigissaisigut, tamatumu-
nåkutdlo Kalåtdlit-nunånik taimatut-
dlo kalåtdlit danskitdlo akornåne pi-
ssutsinik påsingningnerunigssaK aku-
nermiliuvfigisavdlugo. agdlautigissat
tåuko Kanga pissutsinik takutitsiput
manåkut påsingnigtarneK Kimerdlui-
ssauserdlo tungavigalugit, åndgssui-
ssoKarfiuvdlo neriutigå tamatumunå-
kut angnikitsungugaluamik ikiuteKar-
toKarsimassoK, kalåtdlit danskitdlo på-
seKatigingnerunigssanut.
Atuagagdliutit/Grønlandsposten ta-
manit sagdliutdlugo kalåtdlit-danskit
aviseråt, pårdlagtuanik pinane, tåssa-
luna avisip tåussuma mardloKiussamik
pissuseKarnerata kalåtdlisortå nag-
dliutorsiortoK. Kavdlunåtortå nutaune-
roKaoK, taimåikaluartoK nalivtine su-
junigssamilo piumassarineKartut er-
Karsautigalugit, nivingatatut pingåru-
tilerujugssuartut akuerissariaKartoK.
nagdliutorsiornerme kigsautigissa-
mik sarKumiussaKåsagåine unaussa-
riaxarpoK: A/G danskit nålagauvfiata
Kalåtdlit-nunånilo landskassip nairi-
tertitagåt, ukiune kingugdlerne pisi-
massumit angnerussumik, kalåtdlit
danskitdlo månitut aviserilertariaKa-
råt, avisilo ukiut 100 tugdligssat inger-
dlatilåginalersut kalåtdlimik Kutdler-
sartårumårtoK, avisiliortutut ilisima-
ssaKardluartumik ataKatigingnigssav-
dlo pingåruteKarneranik påsingnigtu-
mik.
KanortoK tauna uvdlune aggersune
peKatauniarile kalåtdlit nangminersso-
rusungnerata Kagfagsagaunigssånut, i-
nuiaKatiglssutsimik pingartitsivatdlår-
neK, manåkut silarssuarmiut tamarmik
ingmingnut sussagssareKatigilernerå-
ne, nuånersuinarmik kinguneKartå-
ngeKissoK, putugivinago. tamatumanile
akornutaunaviångilaK kulturikut suju-
linit kingornussarsiaK pingårtmeKå-
sagpat, tamåna ukiune nutåne avdlå-
ngornerssuaKarfiussune kalåtdlit inui-
ait akueriniarneK ajornakusortitagåt.
akornutaunaviångilardlo avisime, su-
junigssame pisinaussaK nåpertordlugo
norKåissutigineKåsagpat danskit Ka-
låtdlit-nunåne suliaKartut, nunap ing-
mikortuata tåussuma, ingmikut issu-
sianik angnerussumik påsissaKartiniå-
savdlugit misigitiniåsavdlugitdlo.
nalivtine avdlångornerssuaKarfing-
me, misigissutsit alianaitsulerinerdlu-
nit sagdliutinagit, tamavta ingmikut
kalåtdlit danskitdlo, åssigingitsunik
pilerdlauseKarnerput nagguveKarner-
putdlo miserratiginago iliorniarta, pe-
Katigigdlutalo kalugssarfiginiardlugo
anguniagagssaK, nalivtine ukiorpag-
ssungitsut Kångiuneråne anguneKarsi-
nautitaulersimassoK: kalåtdlit danskit-
dlo inoKatigit moderniussut, tåukuna-
ne kalåtdlit danskitdlo tamarmik ing-
mikut pilerdlautsimingnik sumigdlo
torKåmaveKarnermingnik miserrati-
gingningitsut, atåsagunigdlo sussag-
ssareKatigigdlutik atugagssaKaKati-
gingnermingnik påsingnigtut.

nunavta tunissutå
hundredenguissumut
åssilissame takugssauvoK 100-
ngortorsiornerme Kalåtdlit-nu-
nåne landsrådip Atuagagdliutit/
Grønlandspostenimut tunissutå,
åssilissanik åssiliartagssalitit.
maskina tauna akeKarsimavoK
50.000 kr. migss., tamatumdnå-
kutdlo nunavta avisivdlo OKa-
lugtuarissaunerane sujugdler-
påmik åssilissanik åssiliartali-
agssanik Danmarkimut nagsiu-
ssinigssaK pissariaerusimavdlu-
ne, måna tamåko nunavtine
suliarineKarsinaulermata. ma-
skinamik tåussuminga, åssili-
ssat, sivisunerpåmik 20 minuti-
nait åssiliartagssatut suliarine-
Kartarput, åssilissatdlo normo-
rume uvane ilånguneKartut i-
lait tåussuminga suliåuput.
Grønlands gave
til den hundredårige
På billedet her ses Grønlands
landsråds gave til Atuagagdliu-
tit/Grønlandsposten i anledning
af 100 års dagen. Gaven mulig-
gør sin egen gengivelse i bla-
det, idet den består af en kli-
chémaskine, som kan reprodu-
cere billeder til bladet. Maski-
nen har kostet ca. 50.000 kr., og
for første gang i bladets og
Grønlands historie skal man
ikke mere sende billeder til
klichéfremstilling i Danmark.
De kan nu laves i Grønland.
Det tager højest 20 minutter at
fremstille et billede på den au-
tomatiske maskine, og en del
af de billeder, der bringes i
dette jubilæumsnummer er
fremstillet på den nye maskine.
3