Atuagagdliutit - 12.01.1961, Side 22

Den farlige Grønlandsis
Den nordatlantiske skibsfarts fjende langt tilbage i tiden. —
Her er nogle gamle beretninger om mødet med isen og døden.
Isen, der fra Grønland driver syd
over, har langt tilbage i tiden i forbin-
delse med tåge og kraftige storme ofte
været årsag til ødelæggelse eller totalt
forlis af skibe, hvorom der haves ad-
skillige beretninger.
Den 15. juni 1810 mødte captain
Inglefield, der var chef for orlogsski-
bet „Dædalus“ på rejse fra Jamaica
med en konvoj, så sydligt som på
40° 33’ n. b. 51° 17’ v. 1. to isbjerge, og
den efterfølgende dag yderligere et,
men heldigvis lettede den tilstedevæ-
rende tåge, som havde været meget
tyk, og flåden klarede faren for sam-
menstød med isen fra sig.
I 1818 konvojerede admiral Sterling
på orlogsskibet „Bedford" ligeledes fra
Jamaica en flåde på 115 sejlere. Den 8.
august var konvojen stødt på tåge, og
da denne om aftenen lettede, obser-
verede man pludselig en mægtig is-
formation. Det meste af isen befandt
sig i flugt med vandoverfladen, og søen
brød over flåden med temmelig stor
voldsomhed, men i hver ende var dan-
net en forhøjning, der ligesom et
bjerg strakte sig i vejret. Konvojen
befandt sig på 45° n. b. 44° v. 1., og
var tågen ikke ligesom i det foregåen-
de tilfælde lettet netop på det rette
tidspunkt, ville over 30 af konvojens
skibe være stødt på isen.
I april 1817 mødte den danske brig
„Royal Sovereign" på 40° 19’ n. b. 44°
46’ v. 1. på hjemrejse fra Vestindien
til København to isbjerge, og i januar-
februar året efter var den engelske
brig „Ann“ på mellem 46° 54’ og 44°
37’ n. b. i 29 dage indesluttet af is, som
havde en udstrækning af over 280
kvartmil og bestod i samlinger af store
20 fod høje flager og over hundrede
bjerge.
så voldsomt, at hele boven blev stødt
ind, og efter at man forgæves havde
forsøgt at stoppe lækken, blev man
nødsaget til at gå i båden; men da
briggen meget hurtigt vandfyldtes,
nåede man ikke at få hverken pro-
viant eller vand med sig, ligesom der
heller ikke blev tid til at iføre sig an-
dre klæder, end dem man gik og stod
i. Briggen sank straks efter, at man
havde forladt den. Det nærmeste land
befandt sig 300 kvartmil borte, og ef-
terhånden døde 8 af de skibbrudne
som nævnt af sult og kulde, og kun 2,
en af passagererne og matrosen, blev
optaget af et andet skib.
Omringe! af is
Følgende beretning om den betyde-
lige mængde is, den amerikanske brig
„Ajax“ mødte i det nordlige Atlanter-
hav, er uddrag af et brev fra briggens
kaptajn.
„Den 12. marts 1826 kl. 4 om morge-
nen, mellem 42° og 44° n. b., tykt og
skyet vejr med hagl og småbyger,
fandt vi os mellem tvende isrev, der
tilsyneladende bestod af faste sam-
menhængende masser; at søen var
blevet meget smullere havde ikke for-
uroliget os, da vi vidste os langt fra
land og blinde skær. Vi mærkede først
isen, da vi følte den på siden, hvorpå
vi drejede til og lå bak. Da det blev
dag, så vi os ojnringede af en hel mas-
se is. Rundt om os var over 30 is-
bjerge af 150 fods højde. Da isen
skamfilede på siderne, anbragtes fri-
holdere, men da vi var løbne for vejret
ind i isen, var det ej muligt at komme
samme vej tilbage. Ved solens opgang
opdagedes en snæver åbning i læ, efter
hvilken vi styrede og bragte briggen
igennem. Vi fandt os nu i en bugt af
omtrent lVa kvartmils bredde med et
rev på hver side af os, og omgivne af
mindre isstykker.
Vinden vedblev at blæse frisk fra
NW, og vi holdt for vejret hen om-
trent 3 kvartmil, men'kunne ej opdage
nogen åbning mod sønden eller vesten;
drejede til og styrede NO henved 3
mil og havde megen vanskelighed ved
at undgå de store isstykker, der tæt
omringede os.
Da vi fandt, at der ingen åbning var
i denne retning, at de omtalte isbjerge
strakte sig så langt, vi kunne se, og at
der var mangfoldige store isøer nord
for os. såvelsom en utallig mængde af
småis, og efter at have tilberedt fri-
holdere af alle slags, såsom gamle træ-
stumper, spir, kork, bomuldsballer og
ituhugget sværtov, besluttedes det at
forcere sejl for at komme gennem isen.
Vi lå nu midt i isen, men en svær ku-
ling, ledsaget af et tykt snefog, og
havde vi ikke så godt forset os med
friholdere, ville isen have skåret hul
i os. Ved middagstid brød solen frem,
hvorved vi fik lejlighed til at tage en
observation, efter hvilken vi var på
44° 30’ n. b. og 43° v. 1.
Da vore friholdere snart blev øde-
lagte, var vi nødsaget til at kappe me-
re tov itu, thi de af træ sank ej dybt
nok ned for at beskytte skibet under
vandgangen. De kan af den liden frem-
gang, vi gjorde, slutte Dem til, hvor
besværligt det var at forcere briggen
gennem isen, thi vi gjorde kun en
fjerdingmil i timen under torebede
mersejl og fokken i en stiv kuling. Kl.
1 hængte vi 2 baller bomuld under rø-
stene, for at kettingerne ej skulle blive
borttagne ved rulningerne mod de is-
stykker, der omringede os, af hvilke
nogle var over hundrede fod i om-
kreds og 6 fod tykke.
Der var en tid, at vi vare så fast
indesluttede, at jeg tillige med nogle af
folkene spadserede på isen — en spad-
seretur, som nok kun få have gjort så
langt fra land i det atlantiske hav. Kl.
8 om aftenen fandt vi, at den os om-
givende is var meget tyndere, og at der
var færre isøer; bjergede alle sejlene,
undtagen klodsrebet stormsejl, som vi
kastede bak for ej at skyde forud mod
isstumperne.
Ved dagbrækningen den 13. fandt vi
os fri af den store masse is, men ej
endnu for de mindre flader; vi satte
sejl til og styrede OSO og ONO i 3
dage med jævn kuling og for små sejl
om natten. Efter gisning havde vi sej-
let tre hundrede kvartmil, forinden vi
blev fri for de større isflader. “
I juni 1826 traf den danske orlogs-
brig „St. Croix“ på 43° 13’ n. b. 50° 39’
v. 1. om natten på en mængde store is-
flager i en nordnordostlig bramsejls-
kuling, og et par måneder senere ob-
serverede det engelske orlogsskib
„Ringdove" på Newfoundlandsbanken
isbjerge af en overordentlig størrelse.
Seks af syv døde
Den 4. maj 1828 på 45° 11’ n.b. 56° v.l.
optoges fra briggen „Catherine og Han-
nah“ en båd tilhørende skibet „Su-
perb“ af Bristol, der ved at støde mod
et isbjerg havde knust boven. Da man
tidligere fra „Superb" havde fået en
skonnert i sigte, var „Superb“s kap-
tajn gået om bord i skonnerten for at
bede denne tage mandskabet fra hans
synkende skib om bord, men medens
kaptajnen var borte fra skibet, forlod
mandskabet pumperne for at sætte et
fartøj ud. De fik også udsat fartøjet,
i hvilket 7 mand sprang ned for at ro
over til skonnerten, men da der netop
var opstået en tyk tåge, tabte de begge
skibe af sigte uden at have levneds-
midler eller vand i fartøjet, og ikke
heller hverken sejl eller master og
kun to årer til at ro med. Det var den-
ne båd, der blev optaget af forannævn-
te brig, men da var kun een mand
endnu i live, og hans beretning om den
elendighed, de havde døjet, var gru-
som.
Der er ingen tvivl om, at mange af
de skibe fra Amerika og Vestindien,
der årligt savnedes, er forliste efter at
have mødt isbjerge så langt syd på
som sønden for Newfoundlandsban-
kerne så langt hen som i juni og juli.
Styrmanden på en vestindienfarer fra
Bristol fortalte således, at efter at de
var passeret bankerne under en stærk
tåge, var de meget nær ved at løbe på
adskillige svære isbjerge. Skibet løb
for fulde sejl, og uden at man brugte
den forsigtighed at holde udkig. Det
første isbjerg, de mødte, blev netop
set så betids, at de undgik at komme
i berøring med det, og det første kend-
skab, man fik til det var, at folkene
på bakken pludselig følte en streng
kulde slå mod deres ansigter, hvorom
de underrettede styrmanden, som der-
igennem blev opmærksom på og und-
gik faren; havde mandskabet været
nede, ville skibet sikkert have stødt på
isen, og følgen muligt være blevet som
i andre lignende tilfælde. I. O.
Kalåtdlit-nunane sikut ulorianartut
Den 6. maj 1823 stødte skibet „The
Mountstone", kommende fra Plymouth
på rejse til New Foundland, på et is-
bjerg og forliste totalt. Kaptajnen,
mandskabet og passagererne, ialt 10
personer, bjergede sig i redningsbåden,
men uden levnedsmidler, og kun to af
dem blev en halv snes dage senere
reddet af et andet skib — de øvrige
var døde af kulde og sult.
Døde af sulf og kulde
Efter den beretning, som senere blev
afgivet af matrosen Francis Olford,
den eneste af mandskabet, som over-
levede forliset, havde skibet haft en
gunstig rejse indtil den 6. maj, da det
i tyk tåge med 8 mils fart stødte på et
stykke is i vandoverfladen. Stødet var
sikut Kalåtdlit-nunånit kujåmut i-
ngerdlaortut Kangarssuånitdle ilaxar-
tarput putsumik anorerssuarnigdlo så-
kortunik ilanilo pissutaussarsimavdlu-
tik umiarssuit aserugaunerinut umia-
vingnerinutdlo, tamåkulo pivdlugit na-
lunaerutit ardlagdlit piginexarput.
15. juni 1810 ingerdlaoxatigingne Ja-
maicamit autdlartune sorssume „Dæ-
dalus“-ime nålagaunertaussup captain
Inglefield-ip agdlåt ima kujasigtigissu-
me avangnarpasissusex 41° 33’ kipasi-
ssusermilo 51° 17’ ilulissat mardluk
nåmagtorpai axaguanilo åma atausex,
iluanårdlunile pujox uvsigsorujug-
ssuax périartorsimavoK, umiarssuitdlo
ilulissamut apornigssamingnit navia-
nartorsiornertik xångerpåt.
1818-ime admiral Sterling sorssume
„Bedford“ime åma Jamaicamit inger-
dlaoKatigigsitsivoK umiarssuarnik ka-
titdlutik 115-inik. 8. august ingerdlao-
xatigit pujorsiulerput, unukut pujui-
lermat tåssångåinax sikutarujugssuax
takunexarpox. sikutap angnersså imap
Kåne nuisarxalåginarpox, magdlitdlo
såkortungåtsiaxissumik xårtarpåt, i-
suile tamarmik portunerssaxarput xå-
xatut itunik. ingerdlaxatigit nagdler-
simavåt avangnarpasissusex 45° kipa-
sissuserdlo 44° sujulianisutdlo pujox
åsit pivfigssax erxordlugo pérsimångi-
kaluarpat ingerdlaoxatigingne umiar-
ssuit 30-t sikumut aporsimåsagaluar-
put.
aprilime 1817 danskit umiarssuåta
mardlugdlip tingerdlautåinagdlip
„Royal Sovereing“ip avangnarpasissu-
sex 40° 19’ kipasissusermilo 44° 46’
Vestindiamit Københavnimut anger-
dlardlune ilulissat mardluk namagtor-
pai, ukiumilo tugdliane januarime fe-
bruarimilo tuluit mardluliat „Ann" a-
vangnarpasissutsip 46° 54’ åma 44° 37’
akornåne uvdlune 29-ne sikunit unga-
lusimanexarsimavox kvartmilit 280
sivnerdlugit isorartussusilingnit tå-
ssauvdlutigdlo pugtårssuit 20 foditut
portutigissut ilulissatdlo 100 sivnigdlit.
6. maj 1823 umiarssuax „The Mount-
stone" Plymouthimit New Foundlandi-
mut ingerdlatitdlune ilulissamut apor-
pox umiavigdlunilo. umiarssup nålagå,
umiarssfip inugtai ilaussutdlo, katit-
GlædDem
averi
r$isca
kiksit axitsut mamartut åmalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pinexarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits. xc
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
dans kit k&ngikuinik pilersui&soK
Leverandør til det kgl. danske hof
Aflanterhavip avangnarpasigsuane umiarfornerup xangarsuardle akerå.
måkua nalunaerufifoKéuput sikunlk toKumigdlo nåpifsissarnernik.
---- -----------——— ---------—----------------------------—____
dlutik inuit xulit ånangniumut ikxput
nerissagssamautexaratigdle, uvdlutdlo
xulit xångiutut ilait mardluinait u-
miarssuarmit avdlamit ånåunexarput
— ilait xiuvdlutik perdlerdlutigdlo to-
xusimåput.
Kiuvdlufik perdlerdlutigdlo foKussuf
umiarssup inugtainit ånagtutuap u-
miarssuarmiup Francis Olfordip ki-
ngorna nalunaerutå maligdlugo umiar-
ssuax ingerdlavdluarsimavox majip
arfernata tungånut putsuarigsorssugå
8 milinik sukåssusexardlune sikumi-
nermut pugtassumut apornertik tikit-
dlugo. apornerat såkortungårmat su-
jua tamarme ilungmut imigdlugsima-
vox, putunerssua miligtorniaraluardlu-
go ajomarmat ånangniumut ikissaria-
xarsimåput, umiarssuardle imalerto-
xingmat imermik nerissagssanigdlunit
tigusisimångitdlat avdlanigdlo atissa-
lersornigssamut pivfigssaxarsimanane
taimågdlåt atugkatik. kinguningua u-
miarssuax kivisimavox ximåsimatsia-
råine. nuna xaningnerpåx 300 kvart-
militut ungasigtigaox, tainexarérsutut-
dlo umiartut ilait 8 xiuvdlutik per-
dlerdlutigdlo toxusimåput, mardlui-
naitdlo, ilaussut ilåt umiarssuarmior-
dlo, umiarssuarmit avdlamit tigune-
xarsimavdlutik.
sikunit ungaluneicarluf
nalunaerut una sikorpålugssuarnik
amerikamiut mardluliata „Ajax“ip At-
lanterhavip avangnarpasigsuane nåpi-
tainik umiarssup nålagåta agdlagånit
nailisagauvdlune tigussauvox.
„12. marts 1826 nal. 4 uvdlåkut 42°
åma 44° avangnarpasissutsip akornå-
ne sila ajukulugtox nuiassordlo natar-
xornardlune nivtailalårtardlunilo si-
kut atamassut mardluit xerrusimavdlu-
tik atamassuinausorinartut akornåni-
lerpugut, magdlerungnaeriartornerata
årdlerisugtisimångilåtigut nalunginav-
tigo nunamit ikardlungnitdlo nuiså-
ngitsunit ungasexaluta. siko sanerar-
migkavtigo aitsåt malugårput, tauvalo
sanguvugut unigdlutalo. xåumalermat
sikorpagssuamit ungunexarsimavdluta
takuvarput. erxavtiniput ilulissat 30-t
sivnigdlit 150 fodinik portussusigdlit.
sikut sanerxavut nungutdlarsarmati-
gik agtussarnavérxuserpugut, anorile
iluaxutigalugo sikunut pulasimagavta
avxutikorput atordlugo uternex ajor-
naxaox. sexernup nuilernerane orxuv-
tine imamerssamininguax takunexar-
pox, tåunalo ornigparput umiarssuar-
dlo tåssunarxutitdlugo. tauvalo ka-
ngerdliumanerssamilerpugut sikunit
IV* kvartmilitut atitussusilingnit ig-
dlugtut avatangernexardluta sikua-
lungnitdlo mikiilerussunit kaujatdlag-
simanexardluta.
avangnamik kanangnarpasigsumit
anordlerdluartuåinarpox, kvartmilit
pingasut migssåne orxumukarpugut,
kisiéne kujåmut kimutdlunit anitdlag-
fiusinaussumik takussagssaxarata,
kaujatdlagpugut avangnamutdlo ka-
ngimukånex 3 milit migssåne inger-
dlavdluta sikutarujugssuit mardluk
erxånguavtinitut xångerxavigdlugit.
sujunerfivtine anitdlagfigssaxångit-
sox påsigavtigo ilulissatdlo oxautigine-
xarérsut issigisinaussarput tamåker-
dlugo ulivkårsimangmåssuk, avang-
navtinilo pugtårujugssuit amerdla-
xingmata kisigssåungitsunigdlo sikua-
lugpagssuaxardlune tamalånigdlo ag-
tussarnarvérxusioréravta, xissukumi-
nernik, simigssanik ånoråminernik i-
mussarssuarnik agdlunaussarssuarnig-
dlo kivdlugkanik tingerdlauserumat-
dlerpugut sikut igpikarniarumavdlugit.
måna sikut xerxånipugut anordler-
dluaxissox perdlugtorssuvdlunilo. ag-
tussamavérxusersorsimångikaluaruvta
sikut putorérsimésagaluarpåtigut. uv-
dlup-xerxata migssåne sexinex ersser-
pox sexinersiorsinångortitdluta, su-
mivfigputdlo tåssauvox 44° 30’ avang-
narpasissusex 43° 10 kipasissusex.
agtussarnavérxutivut erninax ase-
rormata agdlunaussamik sule kiv-
dluerxigtariaxalerpugut tåssa agtu-
ssarnavérxutivut xissussut åpangår-
nex ajormata umiarssup ilå imap ilua-
nitox igdlersorsinaunago. arritdliorne-
rujugssuavtinit påsinexarsinauvox u-
miarssup sikutigut ingerdlatiniarnera
xanox ajomartorsiornartigissox, tåssa-
me milip kvartiata agfå taimågdlåt
nal. akuneranut ingerdlassaravtigo ti-
nger dlautivut mardluk sujoxuputdlo
atordlugit anordlerdluaxissox. nal. 1
ånorågssat imussat mardluk kisaxarfit
atåinut ivertipavut sikuminernut ava-
tangissunut tagiunivtine kættingivut
katagtinexarxunagit, sikut ilait 100
fodit sivnerdlugit angissusexarmata 6
foditutdlo ivssutigalutik. •
ardlåne ungalutingåravta inugtama
ilait ilagalugit sikume pisugpugut —
pisugtuarnex imarssuarme Atlanter-
havime nunamit taima ungasigtigissu-
me ikigtuinait atorsinaugunagåt. nal.
8 unukut påsivarput sikut avatangissut
agsut sånerulersimassut pugtårssuitdlo
ikingnerulerdlutik. tingerdlautit ta-
maisa ånåupavut anorerssuarsiut ki-
siat pinago tåuna kipisimagavtigo su-
junivtine sikunut aporumanata.
13-iåne uvdlulernerane sikorpag-
ssuarnit aniguisimasoråvut pugtåtdle
mingnerussut sule anigornagit. tinger-
dlauserpugut kangimut kujåmut åma-
lo kangimut avangnamut uvdlut pi-
ngasut anordlerdluartox ingerdlavdlu-
ta unuåkut tingerdlautivut migdlissar-
dlugit. erxoriainerput maligdlugo
kvartmilit 300-t ingerdlarxårdluta ait-
såt pugtåt angnerussut ximåpavut."
arfinex mardlungnif arfinigdlit foKussuf
4. maj 1828 avangnarpasissusex 45° 11’
kipasissusermilo 56° umiarssup mar-
dlugdlip „Catherine og Hannah“-ip u-
miatsiax tiguvå umiarssuarmit „Su-
perb“imit Bristolimérsumit pissox u-
miarssup ilulissamut apordlune sujune
aserorsimangmago. sujornatigut „Su-
perb“ip umiarssuårax erssermago „Su-
perb“ip nålagå umiarssuårxamut ikisi-
mavox umiarssuarmine kiviartortume
inugtaussut tigorxuvdlugit umiarssuå-
rax xinuviginiardlugo. umiarssup nå-
lagåta umiarssuax ximangmago u-
miarssup inugtaisa imaersautit xi-
måsimavait umiatsiax arxariartordlu-
go. umiatsiardlume arxarpåt angutit-
dlo 7 ikivdlutik umiarssuårxamukar-
niardlutik. tamatumale nalåne putsua-
rigsingmat umiarssuit tåuko mardluk
åungarpait umiatsiamingne nerissag-
ssaxaratik imexaratigdlo, tingerdlaute-
xaratik nåparutexaratigdlo taimågdlåt
mardluinarnik iputexardlutik. tåuna-
luna umiatsiax umiarssup taerigkavta
tigusimagå, angutdle atausex kisime
umavox. någdliungnermingnigdlo oxa-
lugtuå amilårnaxaox.
xularnångilax umiarssuit amerdlasut
ukiut tamaisa Amerikamit Vestindia-
mitdlo maxaissinexartartut umiartar-
simassut ilulissanik nåmagtuivdlutik
New Foundlandip ikånerssuisa kujatå-
ne agdlåt junime julimilo.
Bristolimit Vestindialiartautit ilåne
axugtussup oxalugtuarisimavå put-
suarigsorssugå ikånerssuit xångerdlu-
git iluliarssuit xavsit apungajagtarsi-
mavdlugit. umiarssuax tigsiardluarto-
rujugssuvox sumigdle sigssuertoxarsi-
manatik. iluliax sujugdlex nåmagtu-
gartik takujåratdlardlugo agtungisu-
ngatsiåinarsimavåt, ilisarnaut sujug-
dlex tåssausimavox inuit nålagkersui-
vingmitut tåssångåinax nigdlåtdlang-
nex kinamikut malugisimangmåssuk
tamånalo pivdlugo axugtox nalunaer-
figisimavdlugo taimailivdlunilo axug-
tox kalerrinexaratdlardlune navianar-
tox anigortitdlugo. umiarssup inugtai
isersimasimagaluarpata xularnångitsu-
mik umiarssuax aporsimåsagaluarpox
tamånale avdlat pissarneråtutdle ki-
ngunexåsasimagaluardlune.
Ingvard Olsen.
22