Atuagagdliutit - 16.01.1964, Blaðsíða 13

Mødet med de grønlandske
børn glemte de aldrig
„Foreningen til hjælp for de grønlandske børn" havde 14. januar
bestået i 40 år — Fem børnesanatorier det synlige resultat af arbejdet —
Vuggestue i Godthåb indledningen til nye opgaver.
Det var mødet med de sygdoms-
ramte og i øvrigt dårligt stillede grøn-
landske børn på spredte bopladser
og udsteder, som rigsdagsdelegationan
fra 1923 aldrig kunne glemme og
som gav stødet ti'l dannelsen af „For-
eningen til hjælp for de grønlandske
børn“, fortæller formanden for for-
eningen i dag, fru Lisbet Hindsgaul, i
det udsendte festskrift i anledning af
foreningens 40 års stiftelsesdag den 14.
januar. Formanden lægger ikke skjul
på, at man ikke er nået til vejs ende
endnu med arbejdet for de grønland-
Lisbet Hindsgaul.
ske børn og peger samtidig på, at øn-
sker, krav og vilkår har ændret sig
betydeligt siden starten i 1924.
Livsvilkårene er på et område i
Grønland de samme som dengang: de
spredte bopladsers og udsteders nød-
stedte børns daglige tilværelse. Som
dengang er børnene overladt til en
tilfældig skæbne. Fattige og ensomme
og dårligt behandlede er de ofte et
let bytte for sygdomme af forskellig
art, skriver fru Lisbet Hindsgaul.
FORENINGENS START
Året efter rigdagsdelegationens
hjemkomst, i 1924, besluttede man at
danne den nye forening Bestyrelsen
kom til at bestå .af følgende ni med-
lemmer: Dir. Jens Daugaard-Jensen
Børnesanatorief i Jakobshavn er for-
eningens største. Det har plads fil 36
børn.
fra Grønlands Styrelse, formanden for
Dansk Børnehjemsforening Eske M.
Eskesen, bankassistent Victor Hansen,
folketingsmand, førstelærer P. Kam-
mersgaard, grosserer Victor Lemvigh-
Muller, fhv. kirkeminister Th. Povl-
sen, sundhedsstyrelsens formand Ga-
briel Tryde, folketingsmand J. S.
Vanggaard og sekretær i Dansk Røde
Kors, apoteker Alb. Andresen.
I juni måned samme år fastlagdes
vedtægterne for foreningens arbejde.
Det 'hedder heri, at man vil arbejde
for:
— oprettelse af hjem i Grønland for
børn, moderløse spædbørn, der af en
eller anden grund er hjælpeløse, samt
for børn, der lider af eller er dispo-
neret for tuberkuløse sygdomme.
Børn med smitsom tuberkulose bør
dog være udelukkede.
Denne grundlæggende ide er år for
år blevet fulgt i arbejdet i Grønland.
Bestyrelsen ønskede først at få an-
bragt de svage børn i hjem, men det
blev hurtigt klart, at 'børnenes tilstand
var for ringe dertil. Og derefter be-
sluttede man sig til at arbejde hen
imod oprettelsen af børnesanatorier
i Grønland.
SANATORIEBYGGERIET
„Foreningen til hjælp for grønland-
ske børn" blev omfattet med stor in-
teresse over hele Danmark. Der blev
dannet lokalkomiteer i alle større dan-
ske byer, og de største danske dag-
blade startede landsdndsamlinger. I
det første år indkom 75.000 kr. til for-
eningens arbejde samt 25.000 kr. fra
julemærkekomiteen, mens foreningen
fik i alt 7000 medlemmer.
Det første børnesanatorium opførtes
i Sukkertoppen i november 1925. Den
første forstanderinde var frk. Inge-
borg Muhl'dorff, den nuværende fru
Eline Toftner. Bestyrelsen blev hur-
tigt klar over, at dette sanatorium
langt fra dækkede behovet, og derfor
samledes interessen om Nordgrønland.
I 1929 kom sanatoriet i Umanak, ver-
dens nordligste sanatorium med plads
■til 20 små patienter. Sanatoriet for
Sydgrønland placeredes i Julianehåb,
og kostede i 1939 100.000 kr. at bygge.
Men så kom krigen, og arbejdet måtte
udsættes. Da bestyrelsen efter krigens
llulissane mérKanut sanatoria peKa-
tigit pigissaisa angnerssaråt, mérKanut
36-nut inigssalik.
ophør fortsatte arbejdet med sanato-
rium i Julianehåb, var byggeudgif-
terne steget til 300.000 kr.
Fru Lisbet Hindsgaul benytter lej-
ligheden til at takke Røde Kors for
den velvillige assistance. Røde Kors
stillede søstre til rådighed på sanato-
rierne og betalte forstanderindernes
løn igennem længere perioder.
Fru Hindsgaul selv blev formand i
1945 på et tidspunkt, da foreningen
var i økonomiske vanskeligheder. I
sin nød rejste hun til Ålborg, hvor
hun efter en personlig samtale med
Julemærkekomiteens næstformand,
postmester Nicolajsen, fik udvirket en
pengehjælp på 100.000 kr., og dermed
var vejen fri til fuldførelse af sana-
toriet i Julianehåb.
I 1951 skete der en mærkbar æn-
dring af foreningens økonomiske for-
„Foreningen til Hjælp for
Grønlandske Børn“ fejrede sit
40 års jubilæum den 14. januar
i år. Dagen blev festligholdt på
foreningens fem sanatorier i
Umanak, Jakobshavn, Sukker-
toppen, Julianehåb og Angmag-
ssalik. I København var der re-
ception i fællessalen på Chri-
stiansborg, hvor foreningens
protektrice, dronning Ingrid, var
tilstede. Der blev holdt taler af
bl. a. folketingsmand Nikolaj
Rosing og foreningens formand
fru Lisbet Hindsgaul, som gav
en orientering om bømesanato-
rierne og arbejdet blandt de
grønlandske børn.
hold. Fra udelukkende at eksistere på
private gaver og tilskud, kom forenin-
gen ind under statstilskudsordningen.
Driftsudgifterne blev dækket med 40
pct. fra staten og 30 pct. fra Grønlands
Landskasse. Foreningen overtog sam-
tidig aflønningen af forstanderinderne
på sanatorierne og sagde Røde Kors
tak for hjælpen.
HJÆLPEN TIL ØSTKYSTEN
I 1953 indviede foreningen sit hid-
til største sanatorium i Jakobshavn
■med plads til 36 børn. Pengene hertil
var en del af det beløb, man fik til-
delt fra „Kong Frederik den Niendes
og Dronning Ingrids Fond til bekæm-
pelsen af tubekulosen i Grønland."
Efter kongeparrets rejse i Grønland i
1952 startede danske pressefotografer
en landsindsamling, der resulterede i
en sum på 5,4 miil. kr., og dette beløb
blev overdraget kongeparret, der op-
rettede den nævnte fond, hvorfra
„Foreningen til hjælp for grønlandske
børn" fik en pæn del til sit arbejde.
Hjælpen til børnene på østkysten
kom i 1957 ved indvielsen af „Prin-
sesse Margrethes Børnesanatorium" i
Angmassalik. Dermed har foreningen
bygget i alt fem børnesanatorier i
Grønland.
FØRSTE VUGGESTUE
Industrialiseringen i Grønland har
bl. a. medført, at foreningen er gået
ind i nye baner for at hjælpe, nemlig
opførelsen og administrationen af
vuggestuer i de større byer på vest-
kysten. Første resultat af dette ar-
bejde, en vuggestue i Godthåb, ind-
vies om kort tid. Vuggestuen d Godt-
Rijsttafel
Lige ved Rundetårn ligger en
forretning, som der ikke findes
magen til i hele Europa — et helt
stormagasin for kulinariske spe-
cialiteter. Her er tusindvis af
lækre ting, f. eks:
Bambusskud, Kinesisk soya,
Kærlighedsfrugter, Kinesisk in-
gefær, Chutney, Tabasco og Chil-
lie sovs, Frølår, Snegle, Ravioli,
Palmemarv, syltede Figner, Ta-
malas, gule Komquats, røde Gua-
vas, hvide Ferskner, henkogte
Vindruer, over 100 forskellige
krydderier og alt tilbehør til
Rijsttafel og andre eksotiske ret-
ter.
Det kulinariske
Stormagasin
Kobmagergade 55, København K.
PERSISKE TÆPPER I DE KVALITE-
TER DER ER BERØMTE OG EFTER-
SPURGTE VERDEN OVER KAN DE
KØBE UDEN TOLD OG OMSÆT-
NINGSAFGIFT. SKRIV DERES ØN-
SKE TIL:
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KØBENHAVN K.
- OG VI SENDER DEM ENHVER
OPLYSNING
Børnesanatorief i Sukkertoppen er det Manitsume mérKanut sanatoria nunav-
første i Grønland. Det blev opført i fine sujugdlersauvoK, sananeKardlune
1925. 1925-me.
håb er midlertidig og vil koste ca.
450.000 1kr.
De øvrige vuggestuer på vestkysten
må naturligvis opføres så hurtigt, det
sociale anlægsprogram tillader det,
skriver fru Hindsgaul. Der burde
helst kunne opføres en vuggestue om
året. Efter den foreløbige oversigt vil
udgifterne være 8—900.000 kr. Der
forudsættes naturligvis et betydeligt
tilskud fra det offentlige.
Det udsendte festskrift indeholder
foruden formandens redegørelse en
række indlæg, bl. a. af tidligere di-
striktslæge i Sukkertoppen, Poul Hol-
beck, der skildrer Grønlands første
børnesanatoriums indvielse, folke-
tingsmand Nikolaj Rosing, landshøv-
ding N. O. Christensen, forstanderinde
frk. Kirsten Petersen, Angmagssalik,
og læge Rigmor Rørdam Holm.
En række KGH-varer
dyrere fra 1. januar
Handelen har i det forløbne år måt-
tet notere betydelig stigning i sine
omkostninger — ikke mindst er løn-
ningskontoen steget. Når dertil kom-
mer, at indkøbspriserne på adskillige
store forbrugsvarer, som kul, træ, suk-
ker og mel, for hvilke verdensmar-
kedspriseme i en årrække nærmest
har kunet betegnes som vigende, fra
begyndelsen af 19663 er steget meget
væsentligt, er det klart at også ud-
handlingspriserne må følge efter. Flere
ef de prisforhøjelser, der træder i
■kraft 1. januar 1964, burde i virkelig-
De nye priser er følgende:
Franskhrød, store
Franskbrød, små
Landbrød ........
Sigtebrød, store .
Sigtebrød, små .
Surbrød .........
Teboller ........
Wienerbrød I ...
Wienerbrød II ...
Hvad rugbrødsprisen angår, har vi
ikke ændret den, idet vi fortsat be-
tragter rugbrødet som en vare, til
hvilken der bør ydes tilskud. Prisen
er fremdeles 76 øre pr. stk. og ligger
således langt under prisen i den øv-
rige del af Danmark.
Af prisændringer af væsentlig be-
tydning herudover skal vi nævne, at
margarineprisen er forhøjet med 20
øre pr. halv-kilo og sukkerprisen med
40 øre pr. halv-kilo. I begge tilfælde
skyldes det stigning i råvarepriserne,
der især for sukkerets vedkommende
har været overordentlig mærkbar.
Hvad de øvrige ændringer angår,
fordeler de sig på omkring ved 150 af
vort sortiments 5.000 varer. Forhøjel-
sen af netop de valgte varer er ens-
heden ud fra rent kommercielle syns-
punkter være foretaget tidligere i 1963.
Dette gælder i særlig grad priserne
på hvedebrød, for hvilket vore priser
gennem længere tid har ligget lavere
end priserne i den øvrige del af Dan-
mark.
De priser, der gælder i Grønland fra
■nytår, er for hvedebrød de samme som
Københavns Bagerlaug opgiver som
vejledende for det øvrige Danmark.
Dog ligger franskbrødprisen 10 øre og
20 øre under bagerlaugets for hen-
holdsvis små og store brød.
betydende med, at det for disse har
været nødvendigt at fjerne i tidens
løb opstået misforhold mellem ind-
købs- og udhandlingspris. Ingen af
disse forhøjede varer spiller synder-
lig rolle i et forbrugerbudget.
For enkelte varer som f. eks. gulv-
brædder, der er forhøjet ret væsent-
lig, gælder det, at der til prisforhøjel-
sen svarer en fremgang i kvalitet. Ef-
ter samråd med GTO har vi siden april
1963 udsendt gulvbrædder i Dansk
Standard nr. 1031, som er en frem-
ragende kvalitet og betinger den
højere udhandlingspris.
DEN KONGELIGE
GRØNLANDSKE HANDEL
Hans C. Christiansen
/C. Gerlach-Nielsen.
forhøjes med 20 øre til kr. 1,20 pr. stk.
forhøjes med 10 øre til kr. 0,60 pr. stk.
forhøjes med 20 øre til kr. 0,85 pr. stk.
forhøjes med 30 øre til kr. 1,70 pr. stk.
forhøjes med 15 øre til kr. 0,85 pr. stk.
forhøjes med 20 øre til kr. 0,85 pr. stk.
forhøjes med 3 øre til kr. 0,25 pr. stk.
forhøjes med 3 øre til kr. 0,38 pr. stk.
forhøjes med 3 øre til kr. 0,28 pr. stk.
er selv under de koldeste forhold lette at starte uden tændpatroner
eller glødespiraler.
Leveres i størrelser fra 2—72 hk. — Vor motorafdeling sender ger-
ne prospekter, alle oplysninger og tilbud.
LISTER dieselmotorit silåinarmik nigdlorsagkat
Kanordlunit fssigtigigaluartume autdlartikuminartuput patronimik
ikitauteKaratik saviminermigdlunit aumårtulersugaunatik.
pisiarineKarsmåuput
angissuseralugit 2-72 hk
— sutdliviutivta moto-
riliorfigtåta nagsiuku-
maicai titartagkat åssi-
liartagdlit, navsuiautit
tamaisa tunerusutanut
dlo nalunacrutit.
BRØNDERSLEV, TLF. (088 1) 450
AALBORG, til. (081) 2 74 55
AARHUS, tit. (061) 3 14 00
KBHVN., Herlev, tlf. (01) 94 70 66 2
PEDER SH IAAB
MASKIWFj 1BR IKA/S A
13