Atuagagdliutit - 16.01.1964, Side 16

TEKNIK og VIDENSKAB
teknik ilisimatusarnerdlo
perKuneicarneK malig-
dluinardlugo iliortut
Amerikame misilissarnertigut påsinenartoK tatigissatut issigi-
ncKartut pernussutait amerdlaKissunit nålangneKartartut —
misiligtitut pingasungordlugit avgoråine avingnerisa atautsit
kisimik inoKatitik åniartikumångilait
amerikamiut nuimassungitsut mar-
dlu'k, nautsorssuserissoK niuvertordlo,
ungasingitsukut ilisimatut misilinerå-
ne peKataujuimavdlutik akuerssisimå-
put. misiligtitugssat ilisimatunit tu-
sarpåt misiligaunenmikut påsiniarne-
KåsassoK inup inersimassup erKaima-
sinaunera timip åniartineKarneragut
sunernesarsinaunersoK.
tangnermornikut aulajangerneKar-
poK niuvertoK KungujulårtumaussoK
ingminutdlo tatigissoK iliniartitsissu-
tut pitdlåisassoK, nautsorssuserissor-
dlo, inuk ajungitsoK asanartordlo ili-
niartutut pitdlagåusassoK.
ingnåtdlagissamik
avKUsårtitsinerit
niuvertoK nerriviussamut naieitaga-
lingmut ingitmøKarpoK nautsorssuse-
rissordlo inip sanilianut parnaerut-
dlugo igsiavingmut ingnåtdlagissamit
avKusårneKartartumut ingitmeKardlu-
ne. iliniartoK kukussordlo iliniartitsi-
ssup åtataussat ilåt tortåsavå taimaJo
iliniartune ingnåtdlagissamit avKusår-
titdlugo anilårterujugssuartåsavdlugo.
iliniartitsissup issigingnårpå iliniar-
tup igsiavingmut ingnåtdlagissamit
avKusårneKartartumut ingitineKarne-
ra pavfisalo tarniimik tanineKarnerat
ingnåtdlagissamit avRusårnøKar-tale-
rune utiterdlune kilersitinginiésang-
mat. ilisimatup OKalugtuarå ingnåt-
dlagissamit avKusårnsKartarnerit å-
nernartorujugssuslnaugaluartut timiv-
dle sananeKautainik KaKugumut ata-
juartugssanik ajortungortitsinaviå-
ngitsut.
nautsorssuserissoK sujugdlermérdlu-
ne kukungmat ilisimatut ikiortånit
nerriviussame åtataussanik tortaga-
lingme nåkutigdlissussumit niuvertoK
pemuneKarpoK åtataussat åssigingit-
sunik 30-nik såkortussusilingnik in-
gnåtdlagiartagdlit ilåt tusagå. per-
KuneKartoK nålangmat iliniartoK ing-
nåtdlagissamit 15 voltimit av«usårtit-
siviginøKarpoK. å'ipagssånik kukuner-
me 30 voltip åtataussartå pingajugsså-
nigdlo kukunerme 45 voltip åtatau-
ssartå torneKarput.
— taimaitiniarta!
åtataussat 20-at, 300 voltip åtatau-
sså, angugamiuk iliniartitsissup tu-
sarpå nautsorssuserissoK igkamut u-
pipatdlagtoic. åtataussat 21-at torne-
Karmat åma taima pissoKarpatdlag-
poK, tamatumalo kingorna nautsor-
ssuserissoK nipatånguerupatdlagdlune.
taima pissoKarmat niuvertoK ånilå-
ngalerpoK, siutøKutine patøKåtardlugit
agssanile øKeriardlugit tugdiline anau-
litigalugit isuvssugdlune: — ila tai-
maitiniarta!
åtataussanigdle tortaini.ne nangipå;
naggatågut tordlugo åtataussaK ing-
nåtdlagissamut såkortunerpåmut ata-
ssok X-imik pingasunik ilisarnauti-
lik.
taimailiorpoK pissutiginardlugo a-
ngut mersernaKissumik kinalik, ilisi-
matoK, perKussingmat.
ilisimatuvdle Yaleme iliniarnertut
tarnip pissusiniik ilisimatusarsimassup
nalunaerKutaussaK igsiavingmut atå-
ssutaussoK nangminérdlune atorung-
naersisimavå niuvertoK sagdloKitar-
niaramiuk.
sagdloKitaineK
sunale tamanme sagdloKitaineruvoK
misilinikut takuniarneKångingmat pit-
dlainerup erKaimangnigsinaunermut
KanoK suniutarnera, påsiniarneKar-
matdle inugtaussut akornuteKångitsut
KanoK amerdlatigissut akerdlilériå-
ngivigdlutik perKuneKarnertik nålag-
tarneråt.
niuvertoK perKunøKarnine malig-
dluinardlugo iliorpoK, nauk misiline-
rup minutinik 20-niik sivisussusigdlip
ingerdlanerane ånilånganermit sajug-
tuinångordlunilo .ivtoKertuinångora-
I

M/S „Rigmor Nielsen" 1 Sukkertoppen 1 maj 1963
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress"
København
Kalåtdlit-nunånukarlitsissarsimavoK 1938-mit — I Grønlandsfarten fra 1938
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut atorslnaoK
— til alle maritime formål
slkunlk ajornartorsluteKar-
slnauneK plssutlgalugo mo-
torlt åssiglngitsut tamar-
mik plslarltlneKarslnåuput
slsangmlk mångertomlult-
sumik sarpå ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn tu Isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuaK lsumangnalt-
sok OllatungltsoK
IkussQkumlnartOK
sivisdmlk plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
plneKarsInauvOK 25-nit 330 hestlllngnut 1—2 åma 3
cyllndereicardlune. elektrisk omstyringillk — 2 takts
Seml-Diesel, Ingnåtdlagissamik autdlartartoK ulug-
tartunlgdlo sarplllk. — aklkltsut nåvferardlugitdlo akllersomekarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyltndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
luardlune, agdlåme niaKulårtutut ili-
ngajagkaluardlune. i'liniartuale soku-
nisimångivigdlune igsiavoK, nerriiviu-
ssaK åtataussalik igsiavigdlo ingnåt-
dlagissamit avKusåmeKartartoK ing-
mingnut atåssuteKångingmata. naut-
sorssuserissoK «anoK iiliortoKarneranik
ilisimatumit iliniartinøKarsimassoK å-
niartussårsimavoK, tangnermortitsi-
nørmilo kina „ajugaujumårnersoK"
sujumut ilisimanøKarérsimavdlune.
„asule någdliugtitsineK“
atuagagssiap Journal of Abnormal
and Social Psychblogyp normuane ki-
ngugdlerme misilinørmik autdlarni-
,ssok Yalime iliniarnertut atuarfiåne
.tarnimut tungassunik ilisimatoK dr.
Stanley Milgram misilissarnertigut a-
nguniarneKartunik navsuiaivoK, ag-
dlagdlune misilissarnikut ilisimatut
påsiniaråt inugtaussut KanoK amer-
dlatigissut perKuneKarnermingnut a-
ikerdlilmgivigdlutik nålagkumanersut
ilisimagaluarunikulunit permwieicor-
nermikut inuit avdlat dniartineicdsa-
ssut nauk perKuneKarnermigtut ilior-
nigssamut pingitsailineKarsinaungi-
kaluardlutik.
ilisimatoK 39-riardlune misilérKigsi-
mavoK sulissartut, au'lajangersima-
ssumik atorfigdlit, niuvernermik i-
ngørdlataKartut atuarfingnilo angne-
russune atuarsimassut nerriviussamut
åtataussalingmut ingititdlugit „pit-
dlaisitardlugit“. misilissarnikut påsi-
nøKarpoK amerikamiunit 40-nit tai-
mågdlåt 14 perKuneKarnermingnut a-
kerdlilissut misilinerdlo sule nåmag-
seriångitsoK taimaitinardlutik. misi-
lingneKartut ilåt OKarsimavoK: „rbai-
maitinarpunga asule någdliugtitslna-
rama“.
nangangivigdlutik nålagtitaussut
avdlat 26 misilinerup inernera ti-
kitdlugo pøKatåuput, ilait niuvertutut
OKalugtuarineKartutut ilåtigut nangå-
ssaraluardlutik, ilaitdle autdlartiner-
migtut ørKigsisimårtigalutiik ånilånga-
nerånigdlo malugssarfigssaunatik. mi-
silingneKartut amerdlanerssaisa — 65
procentisa — iliniarnertut misiling-
neKarnerånisut amerdlatigissut aker-
dliléniéngivigdlutJk perKuneKarner-
mingnut nålangnerat Yaleme tarni-
nut tungassunik ilisimatunut tupåt-
dlautausimavoK. ilisimatut nautsor-
ssutigisimagaluarpåt amerikamiunit
100-nit amerdlanerpåmik ping asut å-
tataussat pingasunik X-igdlit toru-
mårait.
tarnip pissusinik ilisimatup Mil-
gramip tugpatdlersautausinaussutut
tikuagå tåssa misiligtitut perKune-
Karnermingnut akerdliugaluardlutik
ilåtigut nålåinartarnermingnut pissu-
tigissåt: misilinerup iliniarnertut Ya-
lime atuarfiånit tusåmassaoKissumit
ingerdlåneKarnera, misiligtitut isuma-
Kartarnerat misiiineK ilisimatusarner-
mut tungagame ajungitsumik angu-
niagaKardlune misilinerussoK, åmalo
misiligtitut isumaKartarnerat tangner-
mortitsinikut kina „pitdlagåusaner-
sok“ sujumut ilisimaneKarérneK ajor-
tOK.
toKutsigaluarunik susa
misilinerme kingugdlerme angussa-
rineKartut påsitipåt iliniarnertut a-
tuarfiat YalimitoK misilissutut OKau-
tigineKångikaluartitdlugulunit ameri-
kamiut perKuneKarnermingnut nå-
lagtorujugssussut. misilinerne angu-
ssarineKartut issertorneKarsimåput,
misilinermilo pissortaussOK Milgram
Yalimérdlune oicåsanane misilissar-
nermine påsissaKarsimavoK misiling-
neKartut agfaisa åtataussat kingug-
dlersåt 450 voltimut, taimalo ingnåt-
dlagissamut toKussutlgssaussumut, a-
tåssutaussoK fortaråt.
såkufut nålagkerneKarnermingne pingifsoratik nålåsaput.
Soldater skal adlyde blindt. . .
De adlød blindt, hvad de
fik ordre til at gøre
Uhyggeligf forsøg i Amerika beviser menneskelig svaghed overfor
autoritet — Kun en trediedel nægtede af volde andre smerte.
To gennemsnitsamerikanere, en bog-
holder og en forretningsmand stil-
lede sig for et stykke tid tilbage til
rådighed for et videnskabeligt eks-
periment. De fik at vide af viden-
skabsmændene, at forsøget skulle
tjene til at klargøre, hvorvidt et vok-
sent menneskes hukommelse kan præ-
ges under korporlig tugtelse.
Lodtrækningen afgjorde, at forret-
ningsmanden, som var smilende og
selvsikker, skulle spille rollen som den
afstraffende lærer, og bogholderen —
godmodig og elskværdig — den straf-
fede elev.
„ELEKTRISKE STØD"
Forretningsmanden blev anbragt
foran et tryksystem, bogholderen i et
sideværelse bag en aflåset dør på en
elektrisk stol. For hver fejl eleven
begik, skulle læreren trykke på en
knap, som sluttede strømmen og gav
eleven et elektrisk chock-stød.
Læreren så, hvorledes eleven blev
spændt fast i den elektriske stol og
Spil selv
Vi har alle populære musikinstrumenter i
største udvalg — også brugte. */* års ga-
ranti på alle instrumenter. Forlang vort
store, gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnit ajorndnglnSsavat ....
nipllerssfltit tamalårpagssuit nuånarine-
Kartut pigåvut — åma atornikut. nipiler-
ssfltit tamarmik ukiup KerKanut KUlarna-
vérKusigåuput — tåssa ukiup KerKa Kångf-
ngitsoK aseroraluarpata akeKångitsumik
iluarsartineKarsinåuput. agdlagtltsivigssau-
terput angnerttiK, akeicångitsoic åssillarta-
KaKissordlo Onga piniarniaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
fik smurt håndleddene ind med en
salve for at forhindre blaser og brand-
sår. En videnskabsmand oplyste, at
chock’ene ganske vist kunne være
meget smertende, men at de ikke for-
årsagede nogen vedvarende skader på
vævet.
Da bogholderen gjorde den første
fejl trykkede forretningsmanden ef-
ter ordre fra en videnskabelig kon-
trollant på instrumentbrættet, der om-
fattede 30 forskellige elektriske styr-
ker, og eleven fik et stød på 15 volt.
Ved den anden fejl trykkedes på 30-
voltsknappen og ved den tredie på
45-voltsknappen.
LAD OS HOLDE OP
Da læreren nåede den 20 knap —
300 volt — hørte han, hvorledes bog-
holderen tumlede mod væggen. Ved
det 21. tryk gentog den uhyggelige
lyd sig. Derpå blev alt stille i nabo-
værelset. Nervøsiteten slog forret-
ningsmanden. Han bankede på høre-
klapperne, knyttede hænderne og slog
i tindingerne og mumlede: — Lad os
da høre op!
Men han fortsatte med at give
chock. Til sidst betjente han knap-
pen, hvorpå stod skrevet stærkeste
strøm, og som var kendetegnet med
tre X’er.
Han gjorde det, fordi en mand i en
grå støvfrakke med et strengt an-
sigtsudtryk, videnskabsmanden, befa-
lede det.
Psykologen fra Yale-universitetet
havde selv afbrudt et kontrolur for at
dupere forretningsmanden.
BLUFF DET HELE
Det hele var imidlertid bluff, for
eksperimentet skulle på ingen måde
tjene til at afsløre forhold mellem hu-
kommelse og afstraffelse, men vise
under hvilke betingelser normale bor-
gere er beredt til at adlyde en ordre
blindt.
Det gjorde forretningsmanden. Gan-
ske vist forvandledes han under eks-
perimentet i løbet af 20 minutter til et
sitrende og stammende vrag og nær-
mede sig nervesammenbrudets rand.
Hans offer sad i mellemtiden ganske
upårørt. Instrumentbordet og den
elektriske stol var nemlig slet ikke for-
bundet med hinanden. Bogholderen,
der var indviet af psykologen, spillede
kun rollen som den martrede, lod-
trækningen var arrangeret.
„DET ER JO VANVID"
I sidste nummer af Journal af Ab-
normal and Social Psycholigy for-
klarede eksperimentets ophavsmand,
Yale-psykologen, dr. Stanley Milgram
formålet med forsøget. Det skulle give
videnskabsmanden oplysning om, hvor
mange borgere der er parat til at ad-
lyde blindt, også når de ved,
at udførelsen af deres tildelte or-
dre tilføjer andre mennesker smerter
og at befalingsudførelsen i virkelig-
heden ikke kan påtvinges dem.
Forskeren gentog forsøget 39 gange.
Han anbragte arbejdere, funktionærer,
handelsfolk og akademikere foran
knapbordet. Resultatet var, at kun 14
amerikanere ud af 40 satte sig imod
tid. En af dem sagde: „Nej, nu vil jeg
ikke mere. Det er jo vanvid".
ADLØD BLINDT
De øvrige 26 førte proceduren til
ende. Nogle modstræbende som forret-
ningsmanden, andre forblev ganske
rolige og uden særlige tegn på nervøse
spændinger. Det høje tal — 65 pct. —
på de blindt adlydende, som også blev
opnået ved hjælp af en forsøgsserie
med studenter, overraskede de profes-
sionelle sjælekendere fra Yale. De
havde ventet, at højst tre ud af 100
med XXX.
Psykologen Milgram peger på den
formildende omstændighed, som i det
mindste til dels kan forklares, hvor-
for forsøgspersonerne — til trods mod
egen vilje — adlød så grundigt, nem-
lig:
Eksperimentet blev foretaget af en
instution med et ulasteligt navn, Yale-
universitetet.
Forsøget tjente øjensynligt en god
sag, forskningen.
Forsøgspersonerne måtte tro, at også
de kunne have fået „ofrets" plads ved
lodtrækningen.
PARAT TIL DØDBRINGENDE
450 VOLT
På den anden side viste det sig under
den sidste forsøgsrække, hvis resul-
tat længe blev holdt hemmeligt, at
Milgram måtte erkende, at også uden
for Yale adlyder amerikanske borgere
gerne. I eksperimenterne, som for-
skeren foretog — uden at identificere
sig som Yale-mand — andetsteds,
trykkede hver anden amerikaner på
den sidste knap, altså den med de næ-
sten dødbringende 450 volt.
16