Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 15
erKarsautit sanaortugagssanik atautsiminerme terKalårtut Flagrende tanker under et anlægsmøde På kirkesiden i A/G fra 26. marts har provsten — thi alle i landet ved, at det er provsten, der beskedent skjuler sig bag initalerne „S.E.R.“ — skrevet en humoreske om hvide ele- fanter. Indlægget er kun humoristisk ment og morsomt er det også. Havde det stået på A/Gs humoristiske side — den næstsidste sammen med „Klaus Klump" — havde der ingen grund været til at gribe pennen. Men nu står det på kirkesiden, hvor provstens ord ellers står til troende, især da for dem der endnu har bevaret respekten for det skrevne ord. Det skal nok være rigtigt, at min tale under anlægsmøderne, om at der må skæres ned i anlægsprogrammet har været både lang og solid. Jeg forstår inderligt godt, at provstens tanker, allerede på det tidlige tids- punkt, hvor jeg fortalte, at der ikke var skåret ned i skolevæsenets op- gaver, er flagret bort til indiens hvide og urørlige elefanter. Jeg beklager meget, at mit indlæg var så kedsom- meligt, at provsten måtte søge trøst i den orientalske æventyrverden. Det er bare synd, for tankerne er flagret så viden om, at de ikke nåede at kom- me tilbage til pointen, nemlig hvorfor der må skæres ned. Det er, som man kunne få indtryk af gennem provsténs indlæg, ikke for- di der er færre penge til rådighed. Det er ikke, fordi den tekniske kapaci- tet er blevet væsentlig mindre. Det er heller ikke, fordi skolens hvide ele- fanter tramper alle de andre institu- tioner ned. Nej, det er først og frem- mest fordi man har indset, at bolig- byggeriet må forøges meget væsent- ligt. Det gælder først boligstøttebyg- geriet, men også opførelsen af tjene- steboliger; Det nu foreliggende an- lægsprogram rummer opførelsen af lait ca. 2.200 boliger i årene 1964 til 1967, medens vi på sidste års anlægs- møder kun regnede med ca. 1.600 bo- liger i samme periode. — Den anden store, nye post er etableringen af he- licopterflyvningen, den skal gøre den interne flyvning både bedre og sik- rere. Da man ikke bare kan optage disse store opgaver — og i retfærdighedens navn endnu en del mindre, men uaf- viselige opgaver og derved udvide pro- grammet med henved 80 miil. kr. ek- stra, må andre opgaver vige. Der er med andre ord i langt højere grad tale om revision af det tidligere pro- gram end der er tale om nedskæringer, men jeg forstår godt, at det kan føles sådan, — og så er det endda et spørgsmål, om kirken har måttet ofre en skærv under disse revisioner, — jeg mener det ikke, men det har provsten og jeg allerede talt om flere timer. Til sidst beklager provsten, at han ikke tidligere har fået den lyse ide ikke at betegne de ønskede bygninger som kirker, men som søndagsskoler. Thi så havde maharajahen Garn også nok holdt hånden over dem. Her er jeg helt enig med provsten, og jeg har for at fremme G.T.O.s eget byggeri allerede søgt om at få ændret min stil- lingsbetegnelse. Venlig hilsen Gunnar P. Rosendahl, — --- sløjdlærer. ad ovenstående blot endnu en lille flagrende tanke: jeg kan ikke andet end takke „angriberne" af mine ele- fant overvejelser, skoledirektør Chr. Berthelsen og sløjdlærer (in spe) Gun- nar P. Rosendahl, fordi de i deres svar har villet holde en ikke blot elsk- værdig, men også humoristisk tone. Om det blot altid var sådan, var det ligesom lidt sjovere med læser-reak- tioner. I det grueligt alvorlige dagens Grønland ligger det lidt tungt med forståelsen af, at det ofte lige netop er en humoristisk undertone, der kan forlene diskussioner af mange, også de dybeste og mest ømfindtlige spørgs- mål med det forsoningens skær, der gør det hele udholdeligt. En sådan tone bør altså ikke kun slås an, når vi slap- per af i selskab med „Klaus Klump", men meget gerne også f. eks. på en kirkeside, idet det jo som bekendt for- holder sig sådan, at „den, der tager spøg for spøg og alvor kun alvor- ligt ------“ ser. Atuagagdliutine kirkesidenime 26. marts provste — nunamime tamarme nalungingméssuk provste angisuniar- tutut pinane atit autdlarirautåinut u- kununga issertortartoK: „S. E. R.“ — agdlagpoK Kuiasårutaussumik nav- guaitsunik KaKortunik. agdlagå Kuia- sårutitut isumaKåussauvoK Kuianar- dlunilume. Atuagagdliutit Kuiasåruti- taKarfiåne — Kupernerup kingugdler- påp tugdlia „Klaus Klumpe“kunut i- långutdlugo — inigssisimagaluarune pissutigssaKångikaluarpoK akisavdlu- ne. månale kirkesidenimlpoK provstip ugpertunut OKausisa inigissartagane, pingårtumik OKautsinut agdlagsima- ssunut atarKingningnermik sule pi- gingnigkatdlartut OKauseKarfigineicar- tarfiånut. erKorpoK sanaortugagssat pivdlu- git atautsimmerne pilerssårusiaussut migdlilerneKarnigssånik OKalungnera takivdlunilo sarKumiussugaKaicissoK. påsivdluarparalo provstip isumai a- tuarfeKarfiup migdlilivfigineKångine- ranik OKalugtuardlunga autdlarti- ngåtsiåinardlungale Indiame navgu- aitsunut Kaicortunut agtugagssåungit- sunut (unigtitagssåungitsunut) ting- meralålersimangmata. ajussårutigåra agdlagara taima avångunantigisimag- pat provste kangiamiut OKalugtuau- tåine tugpatdlersautigssarsiortariaira- lersisimavdlugo. ajoraluarpordle isu- mat taima terKalårtigisimangmata pi- ssarpiamut utersinaujungnaerdlutik, tåssa sok migdlilerineKartariaKarne- ranut. provstip agdlagå ima påsingnigfiu- sinauvoK sordlo aningaussanik atu- gagssanik ikilissoKarsiméngitsoK. i- måingilaK taimåitoK tekenikikut pisi- nauneK migdleriarsimaKingmat. imåi- ngilartaoK atuarfeKarfiup navguait- suata KaKortup atorfeKarfit avdlat ta- maisa tungmåringmagit. nåmik. pi- ngårnerpauvoK påsineKarmat igdluli- ortiterneK agsut agdlissariaKartoK. pingårneruvdlugo boligstøttemit ig- dluliorneK, åmåtaordle atorfilingnut najugagssanik igdluliortiterneK. sa- naortugagssanik pilerssårusiap måna- kut itup 1964-imit 1967-imut atassup imarai ilaKutarit najugagssait katit- dlugit 2.200 suliarineKarnigssåt, ukiut kingugdlit Kångerigkat taima amer- dlatigissut pilerssårusiorfigineKarsi- maneråne ilaKutarit najugagssait 1.6000 migssåinait pilerssårusiorfigi- neKarsimagaluartut. — aningaussar- tutigssarujugssup nutåp åipå tåssa tingmissartunik Kulimikut sarpiling- nik (helikopteriniik) tingmissartortit- sinerme atuilernigssaK, Kalåtdlit-nu- nåta iluane tingmissartorneic tamatu- ma pitsaunerulersitdlugulo encanåi- nerulersitugssaungmago. suliagssarujugssuit tåuko tiguinar- dlugit pineKarsmåungingmata — er- Kortugssardlo nåpertordlugo avdlå- taoK mingnerussut pingitsomeKarsi- nåungitsutdlo (kinguartinameKarsi- nåungitsut) ilångutariaKardlutik — tamatumuna sanaortugagssanut suju- nersusiaK ingmikut itumik 80 milliu- nit. kr. migssangajåinik akitsornerusi- åniarsiorfingne nålagiarnerit ukiut Kavsinguit matuma sujornati- gut Atuagagdliutine agdlagaKarsima- vunga ilagiussutsime atugaussut ilåi- nik uparuaivdlunga. taimanilo upa- ruagkama ilagåt isumaKatigingisara, tåssa åniarsiorfingne nålagiarneme Jisusip åniarneranik toKuneranigdlo oitalugtuap najorKutatut OKalussissu- tigineKartarnera. isumagalo tamåna sule avdlångortisimångilara. Jisusip åniarneranik tOKuneranig- dlo OKalugtuaK OKalugtuauvoK ingmi- ne nåmagtoK, pisimassunik autdlar- Kautånit naggatånut kivdlingnartu- mik pisanganartoKartumigdlo OKa- lugtuaringnigtpK. OKalutsinut najor- Kutagssiåinarnit ingmikortineKarta- HaitarpoK. ukiorpagssuit ingerdlane- råne tusarnårtarsimavavut OKalussi- ssut åssigingitsut ilårtutait navsuiau- taitdlo, pissariaKalerpordlo aperisav- dlune ilagingne Kutdlersaussut pe- riauseK taimåitoK avdlangortikuma- nago atortuinartikumaneråt. taima o- Karnivkut issoriniångilåka OKalussi- ssartut, fkisiåniuna erssersiniaraluari- ga erKartugarput OKalugtuaungmat i- lårtutinik navsuiautinigdlo nåmaKu- sersorneKåsavdlune pissarianångitsoK. åniarsiorfingne nålagiartarnerit pit- saugeKåka atortuinartariaKartitdlu- gitdlo, åmame tåssatuaulermata uv- dluinarne nålagiartarnerit amiékori- ligait. isumaKarpungale kussanarne- russumik ingerdlåneKarsinaugaluar- tut Jisusip åniarneranik toKuneranig- dlo OKalugtuamit atuvfåssinerit ila- gitdlo tugsiarnerat tugdluartumik a- kuneriårdlugit atoréine, atorsinau- ssorpagssuarnigdlo tugsiutivtine tug- siutigssaKarpugut. isumaKarpunga taimailiortoKartalisagaluarpat periau- seK taimåitoK ilagit nuånarisagalua- råt. avdlatume ajornartumik åma ila- giussutsip iluane avdlångomerit pi- ssariaicartarput pissutigssaKartineKa- rångamik. Frederik Nielsen radiup pissortå uvangalo Kavsériar- dluta erKarsautigissarsimavarput a- perKut una: Jisusip åniarneranik to- Kuneranigdlo OKalugtuaK åniarsior- nerne ingmikut itune tatdlimane nå- lagiarnerne najorKutaussartoK OKa- lussissutigissariaKarnersoK, nålagiar- nerne sapåtip akunerata nipaersår- fiup sujornagut akunerne tatdlima- ne. Frederik Nielsenitorpiardlo ima- Ka OKarumåsångikaluarumalunit „na- jorKutåungitsoK OKalussissutigineKar- sinaussoK", taimåitoK navsuinarsi- nauvunga ajornartorsiutigissaKigiga najorKutamit taimåitumit „isumat a- morarniarnigssait," tusarneKamine nungutdlugit ingmine taima pikunar- tigissumik OKalugtumit. uvanga nangmineK ukiut ardlag- dlit sujornagut palasit atautsiminerå- ne sujunersutigisimagaluarpara OKa- lussineK pérKuvdlugo taorserneKar- dlune Kinumik — imaKa tåkajårtu- mik — tugsiutitalerdlugo, najorKuta- mutdlo ilånguterKitamik Dåvip tug- siautainit atuagaKardlune. radiup pissortå Kutsavigåra aperKut erKarsautigissagssångordlugo sanui- miungmago. agdlautigissama måkua erssersisavåt isumaKatigivdluariga. nålagiarnemut ingmikortunut tåu- kununga maligtarissagssamik (ritua- limik) takugssaussoKångingmat akor- nutigssaKarunångilaK avdlatut ilior- sinaunigssamut. sujunersutigineKar- poK palasip nangmineK ajoKivdlo ila- git sivnersait peKatigalugit aperKut erKarsautigerKuvdlugo. ser. mangmat suliagssaugaluit ilait tunu- artariaKarput. avdlatut OKardlune o- KartariaKarnerugaluarpoK sanaortu- gagssanik migdlililerinermik tainago sanaortugagssanigdle avdlångortiteri- nermik (iluarsartusserKingnermik) taissariaKarnerugaluardlune. påsiv- dluarparale migdlilerinertut malugi- neKarsinaugpat, — agdlåtdlume a- pencutaugaluarpoK ilagit tungåt av- dlångortiterinernut tamékununga a- ningaussårånguamik pigdliuteKarta- riaKånginersoK, — taimale isumaKå- ngilanga, provstivdle uvangalo tamå- na akunerit Kavsit OKaloKatigissuti- gerérsimavarput. naggatågut provstip ajussårutigå i- måitumik isumavdluarnartumik isu- magssarsiårsimånginine igdluliagssat OKalugfigtut taivdlugit kigsautigi- ssaussut søndagskolenik taineKartar- simåsagaluarmata. taimaigpåme ku- ngéncap (Maharajah-p) Gamip ser- nigssornerusagaluarmagitaoK. tåssu- na provste isumaKatigivdluarpara GTO-vdlo nangmineK igdluliortiter- nera sujuarsarumavdlugo atorfingma taigutå avdlångortencuvdlugo kigsau- tigerérsimavara. inuvdluarit Gunnar P. Rosendahl sananermik iliniartitsissoK. Kulånitunut tungassumik ingmikut itumik isuma terKalårtumineK. navguaitsut pivdlugit isumavnik „såssussissut" Kutsaviginarsinauvåka, skoledirektør Chr. Berthelsen, åmalo sananérmik iliniartitsissungortugssaK Gunnar P. Rosendahl akissutimingne asangnigpalugtumik pinarnatik KUia- sårpalugtumigtaordle nipeKarmata. a- visit agssortuneråne taimåituåinartu- galuarpat atuartartut periartarnere Kuianarnerulåsagaluarput. Kalåtdlit- nunåne moderniussume „Kungujug- ssaKarnångipatdlårtume" agssortu- nerne Kavsitigut Kuianartugssångua- nut inigssaKångipatdlårtartume er- Karsautigisavdlugo pingårtuvoK ila- ne Kuiasålårnerup sut OKinerussumik ingerdlasinångortitarai, åmåtaoK ag- ssortussutigissat aperKutinik itisunik narrajanarsinaussunigdlo ilaKaraluar- titdlugit. KuiasårneK asulérnerinavig- ssungilaK, itinerungårpoK. taimåitu- mik KuiasårpalungneK „Klaus Klum- pikunut" — (Rasmus Klumpiunguat- siaraluarpoK) — inigssitagssåinåungi- laK, åmåtaordle sordlo kirkesidenimi- sinauvdlune. sordlo OKartoKarsima- ssok: „Kuiasårnermik Kuiasårnertut ilungersomartumigdlo ilungersornar- tutut tigusissartup tåuko tamaisa på- sinerdlugsimasinauvai." tåssa påsi- ngisimasinauvå KuiasårneK sussok i- lungersornerdlo (tamaviårnerdlo) su- Passionsgudstj enesterne Jeg har for nogle år tilbage skrevet i Atuagagdliutit angående visse kir- kelige forhold. Blandt andet pegede jeg på, at jeg ikke var tilhænger af, at der prædikedes over lidelseshisto- rien ved fastegudstjenesterne. Og jeg har ikke skiftet mening siden. Jesu lidelseshistorie er en fortæl- ling for sig selv, der på en gribende og dramatisk måde skildrer begiven- hederne fra begyndelsen til enden. Det er ikke en tekst, man kan præ- dike over. Vi har gennem så mange år hørt forskellige prædikanters egne kommentarer og fortolkninger, at det er på tide at spørge de kirkelige myn- digheder, om de stadig holder på at bibeholde den fremgangsmåde, der anvendes i fastegudstjenesterne. Det er ikke for at kritisere prædikanterne, jeg fremkommer med den bemærk- ning, men for at skåne selve fortæl- lingen for forsøg på fuldkommen- gørelse og fortolkninger, som må si- ges at være overflødige. Fastegudstjenesterne synes jeg er fuldt berettigede og værdifulde at bevare, fordi de bl. a. er resterne af hverdagsgudstjenester. Men de kan gøres meget smukke i harmonisk samarbejde mellem oplæsning af li- delseshistorien og menighedssang, derunder med benyttelse af vor rige salmeskat. Jeg er sikker på, at menig- heden vil sætte pris på den nye form. Selv inden for kirke- og menigheds- livet trænges der til forandringer, når det findes begrundet. Frederik Nielsen Radiochefen og jeg har ved flere lejligheder drøftet det problem, hvor- vidt der bør prædikes over Jesu li- delseshistorie, som er tekst ved de fem særskilte passionsgudstjenester, der holdes i løbet af de sidste 5 uger før den stille uge. Selv om jeg måske ikke ville udtrykke mig helt lige som Frederik Nielsen og sige, at „det ikke er en tekst, man kan prædike over", så vil jeg dog gerne tilstå, at jeg selv føler de største vanskeligheder ved at skulle „trække tanker" ud af denne tekst, der taler meget stærkt for sig selv, hver eneste gang man hører den. Jeg har selv for nogle år siden på et præstekonvent foreslået, at man stryger prædikenen og erstatter den med en — måske længere — bøn, føjer en salme til og som yderligere tekst læser en af Davidssalmerne. Jeg er radiofonichefen taknemme- lig for, at han har lagt spørgsmålet frem til overvejelse. Som det vil fremgå af disse linjer, er jeg i høj grad enig med ham. Da der ikke findes noget foreskre- vet ritual for disse særlige gudstje- nester, vil der intet være til hinder for, at man finder frem til en anden form. Den enkelte præst og kateket foreslås at drøfte spørgsmålet med menighedsrepræsentanteme. god KAFFE gennem generationer CHRISTGAU ukiorparu- jugssuame kavfimik pitsaussul- narmik niorKuteuar- tarsimavugut! A r pitsaunerpagi- nait pigåvut ukiorpagssuame tugtussaK pigsigartoK danskit sikåjutåi- nut cerutiutåinutdlo pitsauner- pånut ilisamautausimavoK. pi- siniagssamåleruvit tamåna er- Kaimagiuk. Tieres garanti for bedste kvalitet Gennem generationer har den springende hjort været kende- tegnet for det fornemste dan- ske fabrikat i cigarer og ce- rutter — husk det, når De skal foretage Deres indkøb. A. M. HIRSCHSPRUNG & SØNNER KONGELIG HOFLEVERANDØR 15

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.