Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.01.1966, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 07.01.1966, Blaðsíða 20
Når kaffevandet koger, er Grønland glemt igen Det er redaktør Chr. Krygers barske kommentar til den voldsomme reaktion, hans TV-reporfage fra Grønland har fremkaldt i Danmark. — Men nogle steder rækker debatten dybere end til overfladisk oprørthed. I de forløbne uger har det danske fjernsyn vist en reportageserie fra Grøn- land. Serien blev optaget under en rejse langs Grønlands vestkyst i sommer af redaktør Christian Kryger, der har fået megen ros for sit arbejde — også i Folketinget. Reportagen viste først og fremmest det grønlandske samfunds skygggesider, og den har vakt voldsomt røre i den danske befolkning. „Jeg nærer intet ønske om at blive opfattet som profet eller missionær11, udtaler Christian Kryger til regerings- bladet „Aktuelt". „Men det er ikke muligt at lave neutrale udsendelser på Grønland, med mindre man er et ganske upåvirkeligt gemyt. Det er ikke min opgave at drage konklusio- ner, men enhver udsendelse bliver da farvet af manden, der vælger stoffet og stiller spørgsmål. Ellers er der no- get galt. — Ingen har bebrejdet mig, at jeg gik så hårdt frem. Jeg kan da også forstå, at grønlandsministeren SKI Vort store illustrerede vinter- sportskatalog tilsendes gratis. Kataloget omfatter bl. a. 33 for- skellige slags ski, 7 slags ski- stave, 8 skibindinger, 10 slags skistøvler og masser af dejlig beklædning og tilbehør. sisorautit ukiunerane timerssAtinut kata- logerput åssiliartalik akeKångit- sumik piniarneuarsinauvoK. i- maisa ilagait sisorautit éssigi- ngitsut 33-t, ajåupissat arfineK- mardluk, singersarfit arfineK- pingasut, kamigpait sisorautit Kulit, tissat atoretugssaitdlo na- linginait. oéeticAe SPORT Nørregade 36 KØBENHAVN K. har været mere interesseret i fakta end i poetiske skildringer." „Blev De forarget over forholdene?“ „På visse områder, ja. Jeg skal være den sidste til at påstå, at det er nogen let opgave at lave Grønland om, men jeg synes, det er forargeligt, at man blot på grund af usmidighed sætter folks sundhed i fare, som det sker ved renovationsforholdene i Egedesminde. Jeg kan heller ikke forstå, at alt, hvad der hedder social forsorg, skal udredes af landskassens midler. Herregud, landskassen — hvis ind- tægter hidrører fra afgifter på tobak og spiritus — kørte i året 1965 med et budget på 19—20 mili. kr., og de skulle også dække anlæg af lokale veje, mindre havneanlæg o. s. v. Det er for dårligt? Mest mærkbare bliver følgerne på de øde steder, og her så jeg folk, der sulter." VOLDSOM OG OVERFLADISK Redaktør Krygers reportage opnå- ede på få uger, hvad aviserne i årevis forgæves har forsøgt: at gøre den jævne dansker begribeligt, at en del af Danmark ligger hinsides Atlanter- havet, og at der her er en enorm op- gave. Flere blade har en smule bittert bemærket, at de egne anstrengelser har været så forgæves i sammenlig- ning med fjernsynets, men samtidig understreges massemediets store mu- ligheder for at vække befolkningen ved at bringe problemerne ind i dens dagligstuer og gøre dem vedkommen- de. Der er enighed om, at fjernsynets store — og farlige — muligheder med grønlandsreportagen er blevet udnyt- tet på bedste måde. Reaktionen har været voldsom — og til dels ret overfladisk. „Vi ynkes over staklerne, når vi ser dem på skærmen, men i næste øjeblik har vi glemt dem, for så koger kaffevandet." — Det er Christian Krygers egen bar- ske kommentar til reaktionerne. FØRST GRØNLAND — SIDEN U-LANDENE To sentenser går igen i reaktionen, som den kommer til udtryk i avisernes lederspalter og i læserbreve: „Lad os feje for vor egen dør" og et citat fra Bjørnstjeme Bjørnssons „Jeg vil vær- ge mit land", linjen „Hvad du evner, kast af, i de nærmeste krav". Under disse slagord har en stor del af offentligheden vendt sig imod dansk hjælp til U-landene, Grønland Hundested Motoren DEN MEST LYDSVAGE MOTOR motdre nipiklnerpåx 16—375 HK FÅ DEN LEVERET MED 3-BLADET OMSTYRBAR SKRUE, som er specielt egnet til jagt på hvaler, sæler og andre havpatte- dyr. Isskrueblade i alumini- umsbronze er nu stan- dardudstyr, kan også på bestilling leveres med ud- vendigt gummistøtteleje omkring torenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang af skrueakslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is pingasunik uluferneKarsmaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar- niaruk, tauva arfangniarnerme, puissmiarnerme milumassunigdlo imarmiu- nik avdlanik piniarnerme afordluarsinaussangnik motoreKalfsautit. ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaortugkane aforne- Karput, ingmikudtlo piniarneKartitdlugit sarpit niaKussåta sujumut isuata'- tungågut silatimfkut gumminik lejigdlit pineicarsmåuput. sarptt taimåitut akselé nipikitsuararssuput sikusiortifdlunilo gummit lejit akselimut igdler- sutauput. A/s Hundested Motorfabrik Hundested — Telegramadresse: Propelmotor må komme i første række, erklæres det. Samtidig slås der fra mange sider til lyd for private hjælpeaktioner. SENTIMENTAL OG UREALISTISK Det uafhængige dagblad „Informa- tion", hvis kommentarer i denne sag hører til de køligste og mest realisti- ske, skriver i en leder: „Sentimental og urealistisk er den indstillng, stemningsbølgen har frem- kaldt: At vi bør lade V-lande sejle deres egen sø, når vi ikke er i stand til at klare vore egne problemer bedre, end billederne fra Grønland synes at vise. De to ting har i virkeligheden lidet med hinanden at gøre, bortset fra, at begge er forpligtende. Senti- mental og urealistisk er tillige den tendens, der ligger bag mange af de forargede og forskrækkede kommen- tarer: At vi nu må i gang med private redningsaktioner. — Som om vor sociale samvittighed bør dulmes med afsendelse af strikvarer. Det er ikke pylret omsorg, men al- vorlig omtanke, der er brug for i den grønlandske situation. Det er ikke stemningsskabte, hasarderede nød- hjælpsforanstaltninger, der skal til. De kan kun blive lapperiernes lapperi, tjenende til yderligere at camouflere." HOLDER MÅLSÆTNINGEN! Snarere er der grund til nøje at prøve, om vor målsætning for udvik- lingen i Grønland holder. „Informa- tion" har gentagne gange advaret mod de spændinger i forholdet mellem dansk og grønlandsk, der vil opstå den dag, da løfter viser sig at være uindfrielige. Disse spændinger ulmer allerede i dag under den grønlandske hverdags overflade, og de bliver ikke mindre, efterhånden som byerne på vestkysten vokser." FORUROLIGENDE I en kommentar til radiodiskussio- nen mellem Carl P. Jensen og Knud Hertling — omtalt andet steds i „Grønlandsposten" — skriver „Infor- mation" : „Udviklingen er løbet fra udvik- lingen ... Med denne tilsyneladende paradoksale vending, der forekom lige så ærlig ment, som den var åben- hjertig sagt, bragte ministeren for Grønland, Carl P. Jensen, under en radiodiskussion med det grønlandske folketingsmedlem Knud Hertling den løbende debat ind på et såre realistisk spor. Og man drager næppe for vidt- gående en slutning, når man siger, at han samtidig gav svar på det rejste spørgsmål: Går det den gale vej i Grønland? Svaret må — med det nødven- dige forbehold — blive et ja. Thi intet er under en udviklingsproces mere betænkeligt, end at grund- laget for bestræbelserne ikke hol- der, intet er mere foruroligende end konstateringen af, at det er selve udviklingen, ikke igangsæt- terne, der har kommandoen. BYGGERI UDEN OMTANKE Udviklingen er hidtil løbet fra vore bestræbelser på at løse det grønland- ske boligproblem, der nu bredt er- kendes som roden til en brav del af onderne. Debatten havde forståeligt nok svært ved at slippe netop dette emne, hvis problematik ministeren grundigt forklarede, og hvis triste sta- tus til en vis grad forsvaredes med en loyalitet over for embedsmænd og institutionsledere, den en minister kan mobilisere, der har haft „boligskoen" på og derfor ved hvor den trykker. LARSEN og RATHJEs MASKINFABRIK „Lille Skagen" ilevKårnartoK isumangnaitsoK akikitsoK 7—25 HK „Lille Skagen" Økonomisk Driftssikker Billig Fra 7—25 HK SKAGEN Alligevel sad man tilbage med for- nemmelsen af, at noget i denne sektor af udviklingen nordpå har kikset gan- ske overordentligt grundigt, en for- nemmelse af, at man ikke i tide har erkendt betydningen af netop denne forudsætning for et samfunds harmo- niske udvikling. Ikke, at man ikke har bygget nok, men at man ikke har bygget godt nok, ikke har bygget med tilstrækkelig dygtighed og omtanke. FEJLGREB Man savner bag de grønlandske byggebestræbelser i udpræget grad navne, der repræsenterer det til en- hver tid ypperste i dansk arkitektur! En boligmasse, hvoraf 40 pct. i dag erkendes som saneringsmoden, kan sandt for dyden ikke være skabt med den omtanke, som især så vanskelige klimatiske forhold som de grønland- ske må kræve. Den må være resul- tatet af politiske fejlgreb, manglende fremsyn og faglige forkludringer i uskøn forening. Så kan rette ved- kommende selv fordele sorteper imel- lem sig. SMUKKE MÅLSÆTNINGER ER IKKE NOK Nu kender vi efterhånden alle gode undskyldninger, og tiden er knap til at erkende, om vi er i stand til at fuldføre den påbegyndte opgave, trod- sende svære odds. For os at se vil den kunne realiseres, hvis Grønland erkendes som en ud- fordrende landsopgave, med den til en sådan opgaves løsning helt nødvendige mobilisering af al tænkelig eksper- tise. ... Nu er det ikke længere nok med smukke målsætninger. Vi må skaffe os de sikrest mulige garan- tier for at nå målene. Hvem tør tro, at dette vil ske, hvis det mid- delmådige på noget felt får lov til at blive det foretrukne? Kun en samling om opgaven Grønland på det højest kvalificerede plan kan fritage Carl P. Jensen for den triste erkendelse af, at udviklingen er løbet fra udviklingen." Såvidt det uafhængige „Informa- tion". FEJLBEDØMMELSER I det konservative „Berlingske Tidende" skriver redaktør Jørgen Felbo: „De skildrede forhold er kommet som lidt af et chok for mange dan- skere, og nu reageres der trindt om- kring i læserbreve og i privatfolks diskussioner. Det må ændres, siges det. Og mange synes at have den tro, at så godt som intet hidtil har været gjort, og at en ændring kan hidføres næsten fra den ene dag til den anden eller i hvert tilfælde på kort sigt. Begge dele er forkerte. MERE ÅBENHED Man anker — også fra grønlandsk side — over, at embedsmændene i grønlandsadministrationens forskellige kontorer har dørene for godt lukkede ud til offentligheden. Man har talt om, at grønlandsadministratorerne i Kø- benhavn også nu i nytiden har videre- ført en drivhusagtig, indelukket tra- ditionalisme i henseende til spørgs- målet om åbenhed omkring grøn- landsproblemerne. Åbenhedsspørgsmålet bør nu på den givne „chok-foranledning" tages op det ene eller andet sted. Det må være Grønlandsministeriets og styrelsernes og Grønlandsrådets naturlige opgave, siger også mange ledende grønlæn- dere, at bidrage til, at forholdene i Grønland livsnært bringes frem for dansk offentlighed, at al „østerstra- dition" lægges på hylden, at de orga- ner og personer, der bedre end nogen kender vanskeligheder og problemer, bidrager til at lægge dem frem, sådan at f. eks. tilkendegivelserne fra Grøn- lands folkevalgte landsråd suppleres virkningsfuldt på alle områder." Intern godstrafik Grønland Da den kraftigt stigende aktivitet i Grøn- land også har givet sig udtryk i et behov for regelmæssig forsendelse af større og større godsmængder langs kysten, har Handelen besluttet sig til at søge godstra- fikken udbygget og lagt 1 fastere rammer i takt med udviklingen. Med denne baggrund har vi besluttet i begyndelsen af januar at indsætte m/s „Avok“ og m/s „Agdlek" i en regelmæssig rutefart, foreløbig fra Nanortalik i syd og til Holsteinsborg i nord med anløb af de tre store udsteder, Arsuk. Fiskenæsset og Kangamiut. Som det fremgår af nedenstå- ende fartplaner medtager skibene foruden post og gods også dæks- og kahytspassage- rer i det omfang passagerapteringen ræk- ker. Passagerer medtages dog kun efter forudgående anmeldelse til enten handels- chefen eller de nævnte tre steders udsteds- bestyrere, som forestår billetudstedelsen på samme måde, som er gældende for Han- delens øvrige kyst- og atlantskibe. Endvi- dere må bemærkes, at de omhandlede ski- be kun kan medtage større samlede gods- forsendelser efter forudgående anmeldelse til handelschefen eller udstedsbestyreme, idet såvel godstrafikken som passagertrans- porten med hensyn til den bedst mulige udnyttelse af materialet, vil blive ko-ordi- neret i samarbejde med handelsinspektora- tet i Godthåb. Når besejlingsmulighederne tillader det, vil de omhandlede skibes fart blive udvi- det til Diskobugt-området, ligesom skibe- nes fart i sommerhalvåret vil blive ko-or- dineret med m/s „Tikerak"s besejling af området fra Egedesminde i syd til Uperna- vik 1 nord på en sådan måde, at en regel- mæssig godstrafik bliver mulig langs hele vestkysten. De nævnte skibes kapacitet til- lader ikke medtagning af sværvægtsgods, hvorfor forsendelser af denne art vil blive afviklet ved de større atlantskibes anløb. Som det fremgår af fartplanerne vil ,Avok‘‘ og „Agdlek" påbegynde rutefarten 1 januar måned, men da vintermånederne kan skabe klimatiske vanskeligheder for fartplanernes rettidige gennemførelse, be- der vi publikum tage disse forhold i be- tragtning, hvis der skulle opstå forsinkel- ser eller uregelmæssigheder. Vi håber og tror dog, at den planlagte besejling kan gennemføres til gensidig gavn og tilfredshed. J. Holten Møller By/ Ankomst / Afgang/ IgdlOKarfik tikivfik autdlarfik Godthåb mand. 06.00 Sukkertoppen mand. 18.00 tirsd. 12.00 Kangamiut tirsd. 16.00 tirsd. 18.00 Holsteinsborg onsd. 05.00 torsd. 06.00 Kangamiut torsd. 16.00 torsd. 18.00 Sukkertoppen torsd. 22.00 fred. 12.00 Godthåb fred. 24.00 mand. 06.00 Færingehavn mand. 10.00 mand. 12.00 Fiskenæsset mand. 20.00 tirsd. 09.00 Frederikshåb tirsd. 20.00 onsd. 20.00 Arsuk torsd. 06.00 torsd. 10.00 NarssaK torsd. 24.00 fred. 12.00 Julianehåb fred. 15.00 lørd. 10.00 Nanortalik lord. 19.00 sønd. 10.00 Julianehåb sønd. 19.00 mand. 10.00 NarssaK mand. 13.00 mand. 16.00 Arsuk tirsd. 06.00 tirsd. 10.00 Frederikshåb tirsd. 20.00 onsd. 20.00 Fiskenæsset torsd. 07.00 torsd. 09.00 Færingehavn torsd. 17.00 torsd. 20.00 Godthåb torsd. 24.00 Kalåtdlit-nunåne agssartortitsineK Kalåtdlit-nunåne ingerdlatat tamat ag- dliartuinarmata sinerissame nagsiuneKar- tartut amerdliartuinartutaoK pissutigalugit Handele aulajangersimavoK nagsiussat a- kugtungitsuk&tårtumik angatdlåneKartar- nerat ineriartorneK peKatigalugo pitsau- nerussumik årKigssussivigiumavdlugit. tamåna tunuleKutaralugo aulajangersi- mavugut januarip autdlartisimalerneranit „Avok“ åma „AgdleK“ Nanortalingmlt Si- simiunut akugtungitsukCltårtumik aulaja- ngersimassumigdlo angalaortilerumavdlu- git niuvertoruseKarfit angnerit pingasut: Arsuk, K’eKertarssuatsiait Kangåmiutdlo åma avKusårtitardlugit. atåne angalaortar- nigssamik nalunaerssugkame takuneKarsi- naussutut angatdlatit agdlagkat nagsiussat- dlo nagsatamik saniatigut ilaussøKarsinåu- put, ilaussut amerdlåssusigssåt inigssap angnertussusianit kigdlilerneKartugssauv- dlune — ilaussut ingmikut inigdlit ingmi- kutdlo ineKångitsut. ilaussutdle ilaussarsi- nåuput niuvertunut niuvertoruseKarfingni- lunit taineKartune pingasune niuvertorut- sinut nalunaerérnermik kingorna aitsåt. niuvertut niuvertorutsitdlo Handelip siner- ssortautaine imarpikdrtautainilo avdlane atorneKartutut ilaussugssat billetisititåsa- vait. ilångutdlugo taineKåsaoK angatdlatit erKartorneKartut usigssat angnertåt suju- mut niuvertunut niuvertorutsinutdlo na- lunaerutigineKarérsimassut aitsåt nagsarsi- naugait. nagsiussat ilaussutdlo angatdlåne- Kameråne atortut sapingisamik pitsau- nerpåmik atorneKarniåsangmata Nungme Handelip KutdlersaKarfia årKigssussinerme KitiutineKåsaoK. angalaniamerup akornutigssaKarfiungi- nera najorKutaralugo angatdlatit taine- Kartut Diskobugte ilångutdlugo tikitalisa- våt, angatdlatitdlo aussaunerane angalaor- nermingne „TikeråK" Ausiangnit Upernivik tikitdlugo angalaortoK nåpitagagssarisavåt, taimailiornikut Kitå tamåkerdlune akug- tungitsumik angatdlavigineKartalisavdlune nagsiussanik usissunik. angatdlatitdle nag- satagssanik oKimaitsorssuarnik nagsataKar- neK saperput, nagsa tagssat taimåitut måna tikitdlugo pissarnertut umiarssuarnit i- marpikortautinit nagsarneKartåsåput. angalaortarnigssamik nalunaerssugaK ma- ligdlugo „åvok“ åma „AgdleK“ januarime angalaortalisåput, ukidneranilo sila sikut- dlo angalaniarnermut akomutausinaung- mata pivfigssat nalunaerssugkame taisima- ssut erKorKigsårneKarnigssåt ajornakusor- sinauvoK. taimaingmat Klnutigårput ki- nguåutorneKartalisagaluarpat nalunaer- ssorsimassutdlunit uniordlugit pissoKarta- lisagaluarpat ilauniartunit nagsitsiniartu- nitdlunit ajomartorsiutivut påsineKartaru- mårtut. neriugpugutdle isumaKardlutalo anga- laortarnigssat pilerssårusiorneKarsimassut tamanut iluaKutaussumik tamanutdlo nå- maginartumik nåmagsineKarsinaujumårtut. J. Holten Møller. By/ Ankomst/ Afgang/ igdlOKarfik tikivfik autdlarfik Holsteinsborg mand. 06.00 Kangamiut mand. 16.00 mand. 18.00 Sukkertoppen mand. 22.00 tirs. 12.00 Godthåb tirsd. 24.00 torsd. 12.00 Færingehavn torsd. 10.00 torsd. 06.00 Fiskenæsset torsd. 20.00 fred. 09.00 Frederikshåb fred. 20.00 lørd. 20.00 Arsuk sønd. 06.00 sønd. 10.00 NarssaK sønd. 24.00 mand. 12.00 Julianehåb mand. 15.00 tirsd. 10.00 Nanortalik tirsd. 19.00 torsd. 10.00 Julianehåb onsd. 19.00 onsd. 10.00 NarssaK torsd. 13.00 torsd. 16.00 Arsuk fred. 06.00 fred. 10.00 Frederikshåb fred. 20.00 lørd. 20.00 Fiskenæsset sønd. 07.00 sønd. 09.00 Færingehavn sønd. 17.00 sønd. 20.00 Godthåb sønd. 24.00 tirsd. 06.00 Sukkertoppen tirsd. 18.00 onsd. 12.00 Kangamiut onsd. 16.00 onsd. 18.00 Holsteinsborg torsd. 05.00 Der er afgang med m/s „Avok“ fra Godthåb følgende datoer: 10. 1., 31.1., 21. 2. og 14. 3. Fra Holsteinsborg afsejler m/s „AgdleK“ den 3.1., 24.1., 14. 2. og 7. 3. 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.