Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 106-iat
sisamangorneK 1. september 1966
Nr. 18
Landshøvdingens sidste åbningstale
Den nye landsrådsvedtægt kræver endnu Folketingets vedtagelse —
Socialforsorgen på grønlandske hænder — Grønlandsrådet foreslår
flere boliger — Over 50.000 fons fisk årligt fra 1970 — Erhvervstøtie-
lån til alle
Ved åbningen af landsrådets 16. ordinære samling den 22. august — den sid-
ste ordinære samling i rådets fjerde valgperiode og dermed den sidste samling
med landshøvding N. O. Christensen som formand, medmindre der bliver en
forårssamling i 1967 — kom han i sin åbningstale bl. a. ind på den forestående
ændring af landsrådsvedtægten. Man havde da endnu ikke modtaget ministe-
riets endelige forslag til de ændringer af landsrådsloven, som er en forudsæt-
ning for at gennemføre nyordningen med valgt formand og selvstændigt sekre-
tariat for landsrådet.
N. O. Christensen understregede, at
selv om princippet med den landsråds-
valgte formand var vedtaget af lands-
rådet, skulle det indføres ved en af
Folketinget vedtaget lov, hvilket var
mere end blot en formsag.
„Når vi dog både her i Landsrådet
og i det grønlandske folk som helhed
tillader os den dristighed at anse det
for sandsynligt, at forslaget vedtages
i Folketinget, skyldes det, at forslaget,
som er fremsat både som regerings-
forslag og af et folketingsmedlem, har
fået en meget positiv modtagelse hos
det danske folk“, erklærede forman-
den. „Det har vi fået bekræftet både
igennem udtalelser fra ansvarlige po-
litikere og myndigheder, og igennem
den offentlige debat i den danske
presse og på anden måde.
Det er således med ydmyg respekt
over for Folketinget, men samtidig
med fast grund under fødderne, at jeg
tør sige velkommen til landsrådet til
samlingen, som efter alt at dømme
bliver den sidste med en embedsmand
i forsædet. Jeg føler mig overbevist
om, at det gode og tillidsfulde forhold,
som har hersket mellem formanden
og landsrådets valgte medlemmer, vil
bestå usvækket til samlingens afslut-
ning“.
SOCIALKURSER GOD BEGYNDELSE
TIL FORSORGENS FORBEDRING
I sin gennemgang af udviklingen si-
den det ekstraordinære møde i marts
nævnte formanden de kurser, der har
været afholdt i Godthåb for nuvæ-
rende og fremtidige sociale medarbej-
dere i de kommunale forsorgsudvalg,
og som vil blive fulgt op af flere kur-
ser.
„Det er mit indtryk, at disse kurser
har været en god og rigtig begyndelse
til den fremtidige forbedring af soci-
alforsorgen i Grønland", sagde N. O.
Christensen. „Jeg finder det af helt
afgørende betydning, at hovedvægten
lægges på, at kommunerne og derigen-
nem den grønlandske befolkning beva-
rer hovedindflydelsen på, hvorledes
og i hvilken fart socialforsorgen skal
udbygges, ligesom også på den daglige
administration".
Formanden nævnte videre, at mini-
steriet med virkning fra 1. juli 1966
har stadfæstet den nye landsrådsved-
tægt om aldersrenten, der giver en
gennemsnitlig forhøjelse på 50 pct. —
løvrigt er ministeriets arbejdsgruppe
stadig i gang med at udarbejde en
samlet plan for den sociale administra-
tion i Grønland.
1300 LEJLIGHEDER PÅ TRE ÅR
Øget boligbyggeri har høj prioritet
i investeringsplanerne for årene 1966-
70, der har været til behandling på
marts-mødet og vil blive drøftet påny
på den indeværende samling, efter at
kommunalbestyrelserne har fået lej-
lighed til at sætte sig ind i planerne
og fremsætte ændringsforslag.
N. O. Christensen gav udtryk for hå-
bet om, at et af Grønlandsrådet frem-
sat forslag om opførelsen af et bety-
deligt antal boliger udover, hvad der
er forudset i investeringsplanen for
1966-70, vil vinde støtte. I år venter
man at opføre 434 boliger, deraf 223
som enkelt- og dobbelthuse og 211 som
etagelejligheder.
Derudover havde man forventet at
kunne bevilge en række reparations-
og forbedringslån. Der var imidlertid
blevet foretaget en beklagelig nedskæ-
ring af bevillingen til dette formål, så
et stort antal ansøgninger om nødven-
dige reparationslån måtte udskydes
til 1967 eller senere.
I 1967 forventes påbegyndt 390 bo-
liger, i 1968 550 boliger og i 1969 344
boliger — ialt 1.300 lejligheder i en-
kelthuse, dobbelthuse og etagehuse i
løbet af tre år. 2/3 af boligerne bliver
etagehus-lejligheder i udviklingsby-
erne.
PÅ VEJ TIL BANKEFISKERI
„En udbygning af eksporterhvervet
er ligeledes givet en høj prioritet i in-
vesteringsplanerne", erklærede for-
manden og nævnte, at staten med an-
skaffelse af de fire linebåde har ind-
ledt en grønlandsk deltagelse i helårs-
fiskeriet på bankerne. På investerings-
programmet indtil 1970 regner man
med ialt 14 linebåde og 3 hæktrawlere.
Erhvervsstøtteudvalget har i år gi-
vet lån til anskaffelse af følgende stør-
re fartøjer: En 45 tons kutter, fire 28
tons, otte 16 tons og tre 10 tons kut-
tere. Til levering i 1967 er udvalget
(Fortsættes side 3).
Traditionen fro indledtes landsrådets
samling — den sidste i den valgpe-
riode — med en fællesgudstjeneste.
Her går medlemmerne i procession.
ilerKussoK maligdlugo landsrådip ka-
terssunera — måna Kinigauvfingme
kingugdlen — autdlarnerneKarpoK nå-
lagiaKatigingnermik. tåssa ilaussortat
OKalugtingmut ingerdlaortut.
kl * K ■ 1 S * IIP S£B8 ? ilt' %
1! i S S wwsmm
Ny Herrnhut-huset, der nu er indrettet til museum, dan-
nede rammen om en højtidelighed, da museet officielt
blev åbnet under overværelse af landsrådet. Åbningen
fandt sted i husets store have i det strålende sommervejr.
Nordlit igdlorssuatoKåt måna katerssugausivigfuf årKig-
ssuneKarsimassoK Kanigtukut nagdliutorsiornartumik ka-
terssuvfiuvoK, landsråde najufitdlugo katerssugausivik
angmarneKarmat. tamåna pivoK igdlorssup nautsivigssua-
ne silancigssuaK nalerordlugo.
status som lokalmuseum
Museet i Godthåb ventes anerkendt som et lokalmuseum. Af økono-
miske grunde vil museumsbestyrelsen vente med at søge museet aner-
kendt som landsdelsmuseum.
Det ventes, at museet i Godthåb i
nær fremtid bliver anerkendt som et
lokalmuseum. Museets bestyrelse ved-
tog på et møde, at man i første om-
gang vil søge at få museet anerkendt
som et lokalmuseum. Forudsætningen
herfor er en ændring i vedtægterne,
og denne sag skal tages op til behand-
ling på landsrådets nuværende ordi-
nære møde. Af økonomiske grunde
foretrak museumsbestyrelsen at vente
med at søge museet anerkendt som et
landsdelsmuseum. Et lokalmuseum har
mulighed for at få tilskud, ganske vist
ikke i samme omfang som et lands-
delsmuseum.
Til daglig leder af museet udpege-
des konservator Jens Kreutzmann, der
var en af hovedkræfterne ved museets
tilblivelse.
HOVEDFORMÅLET MED MUSEET
Museets officielle åbning fandt sted
den 23. august i strålende solskin og
under overværelse af landsrådet. I sin
tale sagde landshøvding N. O. Chris-
tensen blandt andet:
— Det nye museums opgave er at
vise nutidens og fremtidens beboere
af dette land, hvorledes forfædrene
med fantasi og kløgt udviklede deres
erhvervsredskaber, deres boliger, de-
res klædedragter og deres husgeråd
på en sådan måde, at de ikke alene
på egen hånd kunne skabe sig en
menneskeværdig tilværelse på de ark-
tiske kyster, men endog havde åndelig
overskudskraft til kunstnerisk at for-
me og udsmykke de genstande, som de
(Fortsættes side 10)
landshøvdingip naggataugunartumik
landsrådime angmaivdlune OKausé
landsråde pivdlugo inatsisit avdlångornigssåt folketingip akue-
remåsagå — ikiuissarneK kalåtdlit ingerdlatilisagåt — Grøn-
landsråde sujunersuteKartoK igdluliat amerdlinigssanik — au-
lisagkat 50.000 tons sivnenartut tulåuneKartalisassut 1970-ime
— kikutdlunit erhvervsstøttimit taorsigagssarsisinaulisassut
landsrådip pissusigssamisut 16-ig-
ssånik atautsiminera angmarneuar-
poK augustip 22-åne. atautsimineu.
tåuna Kinersivingme måna atutume
pissusigssamik katerssunerit kingug-
dlersaråt, imaualo landshøvding N. O.
Christensen sujuligtaissoralugo ataut-
siminerit kingugdlersåt, tåssa 1967-i-
me ingmikut itumik atautsimitondsd-
ngigpat. sujuligtaissup angmainermi-
ne ilåtigut eruartorpå landsråde piv-
dlugo ileruorerKuSsat avdlångortitau-
nigssåt, taivåle sule ministerenarfing-
mit sujunersumik inersimassumik ti-
gussaKartoKarsimångitsoK landsrådi-
mik inatsisip avdlångortitaunigssånik.
tåuname aperKutaussugssdusaoK
landsrådime nutåmik åruigssussinig-
ssap — nangminerissamik sujuligtai-
ssonalerdlune agdlagtoKarfeualerdlu-
n ilo — piviussungortineKarnigssånut.
N. O. Christensenip ersseririgsarpå
landsrådip Kinigånik sujuligtaissoKa-
lernigssaK landsrådip akuererérsima-
galuarå, aitsåt atulersineKarumårtOK
tamatuminga inatsisigssaa folketingip
akuerigpago, taivålo folketingime a-
kuerssissuteKarnigssaK imailiatdlang-
nikut pisinaussutut issigineaartug-
ssåungitsoK.
„månile landsx-ådime kalåtdlitdlume
akornåne sujunersutip tamatuma fol-
ketingime akuerineicarumårnigsså ku-
larerpalungivigtaravtigo tamatumu-
nga pissutauvoK sujunersut tåuna nå-
lagkersuissut tungånit landsrådimut-
dlo ilaussortanit sarKumiuneKarsima-
ssok, danskit inuiait akornåne akuer-
ssårneKarsimangmat," sujuligtaissoK
OKarpoK. tamåna nålagkersuinermik
suliagdlit pissortatdlo akissugssaussut
tungånit OKauserissartagkatigut åma-
lume danskit avisine avdlatigutdlo o-
Katdlinerme ugpernarsautigssaicartar-
simavoK.
tåssaluna folketinge ajukutumik a-
tarKivdlugo åipåtigutdle åma tunga-
vigssaKardluardlunga landsrådip må-
na Kularnångitsumik nålagauvfingmit
toricagkamik sujuligtaissoKardlune a-
tautsiminigssånut kingugdlerpåmut
ilimagineuarpoK Nungme katerssu-
gausivik xaniglukut akuerineKaru-
mårtOK katerssugausivåruatut issigi-
neKåsavdlune. katerssugausiviup be-
styrelsiata atautsiminermine akuerå
sujugdlermik katerssugausivik taima-
tut issigineKartugssångordlugo akue-
ritiniarneKåsassoK. taimdisagpat ka-
terssugausivingmut ilerKorerKussaliat
avdldngortineKdsdput, tamanalo måna
landsrådip atautsiminerane OKaluse-
rineKdsaoK. aningaussat pissutigalugit
katerssugausiviup bestyrelsia utarni-
siniaratdlarpå katerssugausiviup aku-
eritiniarnigsså nunap ingmikortuata
katerssugausiviatut. katerssugausivé-
tikitdluarKussissunga. Kularutigingila-
ra sujuligtaissup landsrådivdlo ilau-
ssortaisa Kinigkat akornåne pissuseK
kussanartoK tatigeKatigingnerdlo så-
ngitdlinane atautsiminerup nånigsså-
ta tungånut atauarsinåusassoK."
ikiuinikut suleKatigssat
kursuseKartineKarnerat
upernagssait martsime ingmikut i-
tumik atautsiminerup kingorna ine-
riartornerme pisimassunik ernartui-
nermine sujuligtaissup taivai Nung-
me kursuseKartitsissarsimanerit ino-
lcatigigtut ikiuiniarnerme suleaatig-
raic åma tapissuteKarfigineKarnigssa-
mut periarfigssaKarpou, nauk nunap
ingmikortuata katerssugausiviatut
angnertutigingitsunik.
katerssugausiviup uvdluinarne su-
julerssortigssåtut torKarneKarpoK pi-
lersineKarnerane sulisimanerpåt ilåt,
Jens Kreutzmann.
sujunertarineKartoK pingårneK
katerssugausiviup nagdliutorsior-
nartumik angmarneKamerane augu-
stip 23-åne, aussarik alianåissugå
landsråde najupoK. angmaivdlune o-
(Kup. 10-me nangisaoK)
(nup. 3-me nangisaoK)
katerssugausiverKatut
issigineicaratdlåsassoK
ilimagincKarpoK Nungme katerssugausivik akuerineKåsassoK
katerssugausiverKatut issigineKåsavdlune. aningaussat pissuti-
galugit bestyrelsip utarKisiniaratdlarpa nunap ingmikortuata
katerssugausiviatut akuerineKartiniarnigsså