Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åndgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............ kr. 37,50 .
Nungme smenssap
Løssalgspris ............. kr. 1,50 . .
kujatdliup namteriviane
pissarlagaKarneK uk........kr. 37,50
nauitigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Udvikling af lokal industri
angatdlatinut iluarsaivfik
angatdlatinut sisaussunut iluarsaissarfigssaK Nungmitugssait
atulisaoK 1970-ime inerdluarunilo umiarssuit 1300 tons angissu-
sigdlit suliarisinåusavdlugit
J. F. Hvorfor ikke forarbejde den
grønlandske uld i selve landet? Dette
spørgsmål har været bragt på bane
gang på gang i de senere år. Nu er
det blevet aktuelt igen, efter at Erik
Egede i landsrådet har fremsat et for-
slag om oprettelse af et uldspinderi i
Sydgrønland.
Den årlige produktion af fåreuld i
Grønland er nu på 35 tons. Ulden sen-
des til Danmark til bearbejdelse og
kommer igen til Grønland i form af
strikkegarn og strikkevarer. Den grøn-
landske uld er af god kvalitet. Gennem
årene har fåreholderkonerne fremstil-
let meget fine strikkevarer af grøn-
landsk uld. Islandske eksperter me-
ner også, at grønlandsk uld vil egne
sig godt til fremstilling af tæpper.
Fåreavlen er i dag det næstvigtigste
erhverv i Grønland, men det giver
ikke beskæftigelse til andre end fåre-
holderne selv, når man ser bort fra de
årlige slagtninger. Det er kun fåre-
kødet, der færdigbehandles i Grøn-
land til såvel hjemmemarkedet som til
J. F. sorme savat mericue nunavtine
nangminerme suliarineKartåsångit-
dlat? taimatut apericuteKartoKartarsi-
mavoK ukiune kingugdlerne, manalo
aperKut taména KagfandgsimavoK,
Erik Egede landsrådime sujunersute-
Karmat savat merKuinut Kujatåne
KivssiveKalernigssamik.
savat merKuinit nunavtine niorKU-
tigssiaussartut måna ukiumut 35 tons
angusimavait. merKut Danmarkimut
nagsiuneKartarput suliagssångordlugit
tauvalo utertitdlugit nunalismeirartar-
dlutik nuerssagagssångorsimavdlutik
imalunit nuerssagkanik niorKutigsså-
ngorsimavdlutik. ukiut ingerdlanerå-
ne savautigdlit nuliait nangmineK
Kivssivdlutik savat merituinik, nuer-
ssaissarsimåput pitsauvdluinarnigsår-
tunik. nunavtinime savat mericue ni-
orKutigssiagssarKigsuput, islandimiut-
dlo påsisimangnigtue OKarsimåput nu-
navtine savat merKue naterssualiag-
ssarKivigsussut.
savauteKarneic uvdlumikut nunavti-
ne inutigssarsiutip pingårnerup tug-
dlerå, taimåikaluartordlo tåuna, sa-
vautigdlit nangmineK saniatigut, av-
dianik suliagssaKartitsingilaK, ukiu-
mortumik tOKoraissarnerit erKåisångi-
kåine. savat nexåt kisime nunavtine
inerdlugo suliarineKartarpoi:, nunav-
tine nangminerme avåmutdlo nioncu-
Opførelsen af det planlagte stål-
skibsværft i Godthåb vil blive påbe-
gyndt i 1968. Værftet bygges først og
fremmest med henblik på reparatio-
ner af de stålskibe, der er hjemme-
hørende i Grønland, men man regner
med, at dets kapacitet vil blive stor
nok til, at det i en vis udstrækning
også vil kunne reparere andre far-
tøjer i grønlandske farvande, bl. a.
udenlandske fiskefartøjer.
Det er det stigende antal stålskibe
i den grønlandske kystflåde, der gør
det nødvendigt at etablere et stål-
skibsværft i Grønland. Værftet er
udelukkende tænkt som reparations-
værft.
Værftet skal placeres ved Kuløen i
den vestlige del af Godthåb Nordhavn,
hvor man nu er i gang med forunder-
eksport. Men ulden og skindene for-
arbejdes ikke i Grønland.
Det er godt, at tanken om et grøn-
landsk uldspinderi blev fremsat på
dette landsrådsmøde, hvor man be-
handler Investeringsplanen endeligt
Udover udbygning af produktionsan-
læg til eksport, indeholder fem års
planen ingen forslag til fremme af
produktion, der tager sigte på hjem-
memarkedet. I dag ligger muligheder-
ne for udvikling af produktion til
hjemmemarkedet, uudnyttet hen. Vi
har materialer i form af sælskind,
fåreskind, rensdyrskind og fåreuld,
men i planlægningsarbejdet har man
hidtil overset disse muligheder.
Omposteringer i fem års planen kan
endnu foretages. Hvis landsrådet går
ind for oprettelse af et spinderi i Syd-
grønland, vil det betyde det første
skridt til udvikling af en lokal in-
dustri, der også giver muligheder for
eksport.
Det var i rette tid, Erik Egede frem-
satte sit forslag.
tigssatut. savatdle mernue amilo nu-
navtine angnertunerussumik suliari-
neKartångitdlat.
ajungeKaoK nunavtine KivssiveKa-
lernigssamik erKarsaut måna lands-
rådip atautsiminerane sarKumiune-
Karmat, aningaussalinigssamik piler-
ssårutit inerdlugo suliarineKalernerat
nalerordlugo. avåmut niomutigssiat
piorsaivfigineKarnigssåt erKåisångi-
kåine, ukiut tugdligssat tatdlimat pi-
lerssårutaussune sujunersutaussoKa-
ngilaK, nunavtine nangmineK atugag-
ssanik niorKutigssiornerup sujuarsa-
gaunigssånut tungassunik. uvdlumi-
kut tamåkununa såriarfigssaugaluit
uningatinarneKarput. atortugssaute-
Karaluarpugut puissit aminik, savat
aminik, tugtut aminik savatdlo mer-
Kuinik, pilerssårusiortartutdle tungå-
nit såriarfigssaugaluit tamåko sumi-
ginarneKarsimåput.
ukiut tatdlimat pilerssårutaussune
sunut atugagssångortitagssat sule av-
dlångortineKarsinåuput. Kujatåne Kiv-
ssiveKalernigssamik sujunersut lands-
rådip akuerisagpago tåuna autdlar-
KautaussugssåusaoK nunavtine nang-
minerme atugagssanik niorKutigssior-
figssanut, åmåtaordle avåmut niorKU-
tigssiorsinaussunut.
pivfigssaK eruordluardlugo Erik E-
gede sujunersuteKarsimavoK sumigi-
nartariaKångitsumik.
søgelserne. Første etape af værftet,
der vil koste G—7 mili. kr., ventes
færdig i 1970, mens den fulde udbyg-
ning formentlig først vil være afslut-
tet i 1975.
Første etape omfatter en værksteds-
bygning og et ophalingsarrangement
samt en del af monteringskajen. Ved
udbygningen regner man med, at
værkstedsbygningen skal udvides og
monteringskajen udbygges til ca. 100
meters længde. løvrigt skal der bl. a.
opføres en kontorbygning.
Det har været overvejet at bygge
en tørdok, men denne tanke vil af
økonomiske grunde næppe blive rea-
liseret. Ophalingsarrangementet vil
formentlig komme til at bestå af en
traditionel bedding eller en såkaldt
synerolift til mindre fartøjer på op
til 250 tons, og af en flydedok eller en
bedding til større fartøjer på op til
1300 tons.
pilerssårutigineKarpoK Nungme u-
miarssualiorfigssaK sisangnut nautsor-
ssussaK sananeKalisassoK 1968-ime.
tåuna sananeKåsaoK umiarssuarnik si-
saussunik nunavtinltunik iluarsaissar-
figssatut, nautsorssutigineKarpordle
åma angatdlatinik avdlanik nunavti-
nitunik sordlo nuname avdlamiut ki-
lisautåinik iluarsaissarsinåusassoK.
nunavtine angatdlånerme umiar-
ssuit sisaussut atorneKariartuinarne-
rat pissutigalugo tamåkununga iluar-
saissarfeKalernigssaK nunavtine nang-
minerme pissariaKalersimavoK, Nung-
milo sananeKartugssaK iluarsaissar-
figtut taimågdlåt atugagssauvoic.
iluarsaissarfigssaK inigssineKartug-
ssauvoK Nungme umiarssualiviup ilå-
ne månåkutdlo inigsså misigssuivfigi-
neKarpoK. iluarsaissarfiup sanågssar-
tai sujugdlit inisåput 1970-ime, ilima-
Konfirmander
Fra skoledirektøren er der i disse
dage via skoleinspektørerne udgået
en henvendelse til forældrene til de
børn, der nu skal tilbringe et skoleår
i Danmark. Henvendelsen er en op-
fordring til forældrene om at være
indforstået med, at børnenes konfir-
mation udskydes et år. Denne hen-
vendelse vil Grønlands præster gerne
støtte. Vi havde problemet forelagt
på konventet i sommer. Baggrunden
er følgende:
landsrådimit
landsrådip atautsimitarnivine arfi-
ningormat autdlarnerpai. sujuligtai-
ssup nalunaerasuautit Kujåssutit atu-
arpai ilåtigut ukunånga pissut: atar-
Kinartorssuarnit kungimit, nulianit
kungigssamitdlo, kungip tugdlianit J.
O. Kragimit, ilagéKarnermut ministe-
rimit Bodil Kochimit, nunavtinut mi-
nisterimit Carl P. Jensenimit, lagmand
Hakon Djurhuusimit, Savalingmiunit,
erinarssoKatigingnitdlo Studenter-
sangforeningimit. palase Jens Olsen
toKorKåmersoK erKainiarpå oKautiga-
lugulo uvigdlarnera nalunaerasuarfi-
gisimavdlugo erssersiniardlugo lands-
rådip palasimut Olsenimut Kujåssu-
tigssaKarnera ilåtigut palasitut Thu-
lime nålagkersuissututdlo landsråd-
ime sulisimanera pivdlugo.
uvdlormut OKaluserissagssanik su-
juligtaissup navsuiainerata ilaussor-
tatdlo ardlagdlit oKauseKarnerisa ki-
ngorna uvdlormut oKaluserissagssatut
su j unersut akuerssissutigineKarpoK
ardlaKångitsunik ilaneKardlune. uv-
dlormut oKaluserissagssat 80 apentu-
titdlo 15 måna landsrådip atautsimi-
nerane suliagssåuput.
rådip atautsiminera Kåumat migssi-
liordlugo sivisussuseKåsangatineKar-
poK.
kutterit nutåt 11
KGH måna sanatitsinialerpoK kut-
terinik nutånik 11-nik åipågo upernå-
kut nunavtinukartugssanik. sujorna
KGH kutterinik 16-nik sanatitsivoK
nunavtine aulisartut pisiagssåinik, su-
jornågdlo 22-nik. ukioK måna kutterit
nunavtinukartineicartut imåiput: tat-
dlimat 10 tonsigdlit, sisait 16 tonsig-
dlit mardlugdlo 45 tonsigdlit. kutterit
mikissut akeKarput 200.000 kr. migss.
akungnagtut 300.000 kr. angisutdlo
7—800.000 kr.
Fra landsrådet
Landsrådet startede sine egentlige
møderækker i lørdags. Formanden op-
læste takketelegrammer bl. a. fra Hans
Majestæt Kongen, Hendes Majestæt
Dronningen og Hendes kongelige Høj-
hed Tronfølgeren, statsminister J. O.
Krag, kirkeminister Bodil Koch, Grøn-
lands-minister Carl P. Jensen, lag-
mand Hakon Djurhuus, Færøerne og
Studentersangforeningen. Han udtal-
te mindeord over pastor Jens Olsen,
der døde fornylig, og sagde, at han
havde sendt et telegram til hans enke
for at udtrykke landsrådets tak til
pastor Olsen for hans indsats som
præst bl. a. i Thule og som' politiker
i landsrådet.
Efter formandens redegørelse for
dagsordensforslaget og nogle indlæg
fra medlemmernes side, blev dagsor-
densforslaget vedtaget med et par til-
føjelser. Ialt er der 80 dagsordens-
punkter og 15 forespørgsler, der skal
behandles i den nuværende samling.
Rådets møderække ventes at vare
en måneds tid.
gineKarpordle aitsåt inerdlugo sana-
neKarsinaujumårtOK 1975-ime. katit-
dlune akeKåsaoK 6—7 mili. kr-nik.
autdlarKåumut sanågssåuput amut-
sivik, sånavik talitarfiuvdlo ilagsså.
inerdlugo suliarineKåsagpat nautsor-
ssutigineKarpoK sånavik agdlineKaru-
mårtoK talitarfigdlo iluarsagagssanut
tagdlineKarumårtoK 100 meterinut. å-
måtaordle agdlagfiliortoKåsaoK.
isumaliorKutigineKarsimagaluarpoK
tinutitsissarfigssamik sananigssaK, ta-
månale aningaussat pissutigalugit nå-
magsineKarsinåusagunångilaK. amut-
sivigtagsså nautsorssussauvoK angat-
dlatinut 250 tons anguvdlugit angiti-
gissunut angnerussutdle 1300 tons ti-
kitdlugo angissusigdlit amunagit pug-
tatdlartitdlugitdle suliarineKartåsav-
dlutik.
til Danmark
De grønlandske børn, der skal gå i
skole i Danmark, bliver alle placeret
i 6. klasse. Ca. halvdelen af dem vil
være konfirmander, i år ca. 60—70. I
Danmark er 7. klasse den skoleklasse,
hvorfra konfirmanderne rekrutteres,
således at forstå, at skolen frigiver to
ugentlige undervisningstimer til kon-
firmandernes „præstegang". Skemaet
vil være tilrettelagt derefter. Og så
går man fra skolens side ud fra, at
de øvrige skoleklasser vil være ube-
rørt af konfirmandundervisningen. Nu
kommer der imidlertid i nogle skoler
en del grønlandske børn i 6. klasse,
som vil være i konfirmationsalderen.
Deres undervisning hos den danske
præst på stedet må forventes at skulle
foregå sammen med de øvrige kon-
firmander i sognet, da man ikke kan
forlange, at præsten skal lave sær-
hold for ganske få grønlandske børns
skyld. Erfaringen har vist, at disse 6.
klassers konfirmandundervisning gri-
ber ret så forstyrrende ind i børnenes
skolegang, idet vigtige skolefag har
måttet tilsidesættes. .Det er naturlig-
vis uheldigt, da enhver jo må se det
ønskelige i, at det ene år, børnene skal
tilbringe i Danmark, rent skolemæs-
sigt giver mest muligt udbytte.
En anden ting, som for mig ikke er
den mindst væsentlige, er dette, at
det er tvivlsomt, hvor meget udbytte
børnene fra Grønland af sproglige
grunde får af en dansk konfirmand-
undervisning. Selv om mange af dem
er flinke til dansk, vil deres sproglige
brist alligevel for mange — måske
for de fleste — betyde, at udbyttet af
undervisningen bliver for ringe, lige-
som det naturligvis vil være umuligt
Rejefabrikker
giver overskud
Det har nu vist sig, at rejefabrik-
kerne i Christianshåb, Egedesminde
og NarssaK har givet overskud i 1965.
Samtidig er en række andre industrier
ved at nærme sig balancen. For Ja-
kobshavns vedkommende var under-
skuddet i 1965 kun på 60.000 kr. og
for Holsteinsborg var det 100.000 kr.
Det ventes, at disse virksomheder vil
give overskud næste år.
rejelerivfit
sivneKartortut
nautsorssutit Kanigtukut sai'Kiimiu-
neKartut takutipåt rejelerivfit K’asi-
giånguane, Ausiangne Narssamilo siv-
neKartoruteitarsimassut 1965-ime. pe-
KatigalugutaoK sulivfit avdlat amigar-
torutaerutingajalerput. sordlo Iluli-
ssane amigartorutit 1965-ime 60.000
kr-usimåput, Sisimiunilo 100.000 kr.
ilimagineKarpoK sulivfit tåuko åipå-
gumut sivneKartorumårtut.
hos en dansk præst at indføre grøn-
landske konfirmander i disses egne
salmer, særlige grønlandske proble-
mer og tankegange o. s. v.
Børnene tilbringer et helt skoleår
i Danmark og vender altså først tilba-
ge i begyndelsen af sommerferien, d.
v. s. på et tidspunkt, hvor konfirma-
tionen i Grønland lige netop er afslut-
tet eller er ved at være afsluttet, efter
at børnene heroppe har gået til for-
beredelse i forårsmånederne. Det har
været foreslået, at de fra Danmark
tilbagevendte konfirmander skulle ha-
ve fuld konfirmandundervisning i
Grønland i løbet af skolesommerferien
og så konfirmeres i slutningen af den-
ne. Det vil være meget lidt rimeligt
at pålægge de lokale præster en sådan
ekstraopgave, som de slet ikke er for-
pligtet til. Det tager jo lige så lang tid
at undervise 3 som 40 konfirmander,
omtrent da.
Skoledirektørens henvendelse, som
er udarbejdet efter samråd med un-
dertegnede, går ud på at opfordre
forældrene til at udskyde disse børns
konfirmation et år, således at forbe-
redelsen af dem kommer til at foregå
i Grønland, på børnenes modersmål og
i tilslutning til det grønlandske me-
nighedsliv og den grønlandske guds-
tjeneste. Børnenes skolegang i Dan-
mark lider på den måde ikke noget
afbræk, og konfirmandundervisningen
bliver letter, hvad der er et af dens
vigtigste formål: en indførsel i den
grønlandske kirkes liv og gudstje-
neste.
ser.

kungikunut niorKUtenartartOK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS&
SALAMI EXTRA
— bedre spegepølse er aldrig lavet.
Rent kød og spæk fra ende til
anden.
LUXUS åma SALAMI EKSTRA
spegepølse tå ukunånga pitsauneK
sananeKarsimångisåinarpoK
neue orssutdlo akuitsut
4 forskellige:
LIME - GRAPE- ORANGE - LEMON
ROSEs JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE imeruersaut
tumånguernartoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
tuberkulose akioniaidlugo sulinlarfut tapersersukif
-fr -ft -ft RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fc -fr
derved støtter De fuberkulosebekæmpelsen I Grønland
REJSEBÅDEN GO-ON
til salg, 35 fod, 5 køjepladser, installeret ny motor, radio-sender, ekkolod,
redningsflåde for 12 mand. Er lige godkendt af skibstilsynet. Er i meget
fin stand.
SV. CHRISTENSEN . HOLSTEINSBORG AUTOSERVICE
nunavtine atugagssanut
niorKutigssiorfigssat
Reparationsværft i Godthåb
klar til mindre både i 1970
Efter fuld udbygning vil stålskibsværftet fra 1975 kunne reparere skibe
på op til 1300 fons.
11