Atuagagdliutit - 09.12.1966, Side 12

Dårligt byggede huse
Statens boligbyggeri er et af de
mest yndede samtaleemner i dagens
Grønland. Staten har oprettet et bo-
ligstøttekontor, så vi grønlændere kan
få mulighed for at bo i tidssvarende
huse. Boligstøtten har også betydet et
vigtigt skridt fremad i udviklingen.
Den største gængse boligstøttetype
er den såkaldte type 25. Et sådant hus
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
koster mange penge, men værdien af
huset er ingenting i sammenligning
med omkostningerne. Type 25 er ikke
andet end en kasse delt i fire små
rum.
Her i Angmagssalik findes der ad-
skillige huse af denne type. De er op-
ført på ujævnt terræn og har en høj
kælder, som imidlertid ikke er ud-
nyttet. Centralkomfuret er så stort,
at der næsten ikke er plads til noget
andet i køkkenet. Har arkitekterne
slet intet omløb i hovedet? Man be-
høver ikke at kunne lægge to og to
sammen for at se forskellen på huse,
der er beregnet til danskerne. Boliger
til udsendte er meget større, de er
meget mere praktisk indrettede og er
forsynet med vaskerum, indhegnet
gård og meget andet.
Boliger til udsendte er forsynet med
en indhegnet gård, som børnene kan
lege i. Det er ikke tilfældet med de
huse beregnet til de lokale befolkning.
Er de grønlandske børn ringere end
de danske børn?
Hvornår begynder man at opføre
rigtige huse til grønlændere, i stedet
for de kasser, man bygger nu om da-
ge? Det kan ikke koste ret meget mere
at forsyne grønlænderhusene med
praktiske indretninger. De huse, som
i dag bliver opført til grønlændere,
bliver slum om få år.
Vi har brug for danskerne i Grøn-
land, og for at få dem herop må vi
sikre dem moderne boliger. Men hvor-
for skal vi behandles så forskelligt
fra danskerne, når vi grønlændere og-
så er danske statsborgere? Hvis denne
forskelsbehandling fortsætter, får den
uønskede følger.
Vi ønsker ikke tiptop-moderne hu-
se, eller luksus-boliger. De nuværende
typer fra boligstøtten kan forsynes
med praktiske indretninger, uden at
det behøver at koste ret meget mere.
I de fleste boligstøttehuse er køk-
kenet det eneste rum med adgang til
vask. Er dette forsvarligt ud fra et
hygiejnisk synspunkt?
Arkitekterne må lægge mere vægt
på det praktiske, når de tegner huse
til grønlændere. De må ikke stræbe
efter berømmelse på bekostning af,
at forbrugerne må undvære livsnød-
vendige indretninger. Man må bygge
bedre huse, der indrettet efter beho-
vet.
Peter Ostermann,
Angmagssalik.
Kosangasip imissarfit avang-
nardlersåt Kalåtdlit-nunåne
sanasimavå.
Kosangas
har
byggefpå
Grønland
Kosangas er i rivende fremgang på Grønland. Både i hjemmene og i erhvervslivet
anvendes denne alsidige og økonomiske varmekilde mere og mere — og til stadig
flere formål.
Kosangas ønsker at betjene det grønlandske marked fuldt så godt som det øvrige
Danmark. Derfor har Kosangas bygget en moderne fyldestation i Godthåb.
Det er verdens nordligste fyldestation, der i forbindelse med en udvidelse og ratio-
nalisering af Kosangas’ distributionsnet på Grønland vil sikre en effektiv og kon-
stant forsyning af verdens nordligste marked for flydende gas.
Kosangas Kalåtdlit-nunåne siaruariartupilorpoK. igdlune inussutigssarsiornermilo
kiagsaut tåuna akungnaitsoK sipårnartordlo atorneKaleralugtuinarpoK — sujuner-
tanutdlo amerdlaneruj artuinartunut.
Kosangasip kigsautigå Kalåtdlit-nunåne pisissartut Danmarkimisutdle kivfartut-
dluartigisavdlugit. taimåitumik Kosangas Nungme moderneussumik imersagaKar-
poK.
silarssuarme imersagkat avangnardlersåt sananeKarsimavoK Kosangasip Kalåtdlit-
nunåne nagsiussuissarnerata iluarsartuneKarneranut angnertusisineKarneranutdlo
atassumik isumangnaitdlisåisassoK silarssuarme gasimik tuniniaissarfit avangnar-
dlersåta ajungitdluartumik kipisuitsumigdlo pilersorneKarnigssånut.
Kosangas
Er Danmark rykket nærmere?
Under denne overskrift kommen-
terer Holsteinsborg-bladet „Paor-
toK“ etableringen af „Danmarks-
telefonen":
Uden på nogen måde at gøre for-
søg på at underkende det tekniske
fremskridt, der er sket med oprettel-
sen af telefonforbindelsen til Dan-
mark, kan man godt føle trang til at
supplere de begejstrede udtalelser, be-
givenheden har fremkaldt, med nogle
Er det nu også
?
•
Efter landsrådets rorsiag om forbud
på hjemmebrygning, tales der meget
om sagen mand og mand imellem. Der
går rygter om, at socialarbejderne
kommer til at føre kontrol over, at
folk ikke brygger „ImiaK" i smug.
Personligt tror jeg, at man finder
en måde at brygge på alligevel, med
andre ingredienser, selvfølgelig, trods
forbudet. Vi mennesker er jo sådan,
at vi nok skal finde på en erstatning
for den forbudte. På dette område
finder man nok ud af et eller andet.
Alle og enhver ved jo, at mange hol-
der af at være mere eller mindre be-
rusede.
Det jeg vil påpege er, at socialar-
bejders opgave er at hjælpe menne-
sker i nød, og ikke være angivere af
svage sjæle til myndighederne; der
siges at hjemmebryggere straffes med
bøder.
I socialarbejderkurset lærte jeg, at
vor opgave er at hjælpe mennesker
i materiel nød, og ikke et ord om at
være „stikkere".
Når en er i vanskeligheder, f. eks.
på grund af drikfældighed, kan man
tale sammen til fornuft, ihvert fald
forsøge det ved råd. Da jeg nævnte
drikfældighed, er i relation til foran-
stående, da man har nok af andre
problemer i vort samfund som venter
på at løses.
Derfor tror jeg er en misforståelse,
at give socialarbejderne jobbet som
angivere af „smugbryggere" så de kan
straffes.
Emilie Hansen,
socialmedhjælper i Julianehåb.
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Korsgade 16, København N
HolUndimiut kavfilifit
aierorterdluartimassoK
hav fe akUserneKangitsoK
pikunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigiuoK
andre perspektiver. Sagen er jo den,
at den lille kreds af mennesker, der
virkeligt har behov for telefonforbin-
delsen, har en meget lille berørings-
flade med den almindelige borger i
Grønland og i Danmark, det er derfor
ikke sandsynligt, at „den trådløse"
fører de to folk nærmere til hinan-
den, som det blev antydet ved åbnin-
gen.
Betydningen for pressens nyheds-
tjeneste er jo åbenbar men alligevel
diskutabel. Det tjener ikke noget vær-
difuldt formål, at rive Grønland med
i det sensations jag, som rider de fle-
ste teknisk udviklede lande som en
mare. For befolkningen heroppe er
det uden større betydning om en ny-
hed om pilotstrejke, gårdbrand eller
plastikkugler i et sunket skib når
frem på sekunder, timer eller dage.
Udviklingen på Grønland er et
mangesidigt problem, men udviklin-
gens værdi bør blandt andet vurderes
ud fra spørgsmålet: I hvor høj grad
er den grønlandske befolkning med i
den?
Vej navne kun på dansk?
Om vejnavne i Grønland skriver
Paulus K. Hansen i lokalbladet
„TusardluarnåK":
Det er nok en mærkelig overskrift.
Men hvis byen bliver større, kan det
give problemer. Jeg er jo ikke imod
dem, som giver grønlandske navne,
da vores sprog jo skal beholdes.
Jeg skal forklare lidt om mit ind-
læg.
99 °/o af vejene har grønlandske nav-
ne. Og det er godt, at man giver vej-
navne efter store mænd i Nanortalik
„men på grønlandsk".
Det bliver nok vanskeligt for poli-
tiet og lægen i fremtiden. Man kan
svare på mange måder med samme
betydning.
F. eks.: Der sker noget alvorligt i
byen og politiet må hentes og med-
deles, at det skete der eller der (på
grønlandsk), og da politiet er dansk,
kan han slet ikke forstå navnet.
Der kommer flere og flere folk til
byen efterhånden som slet ikke ken-
der hinanden. Det er en god idé, hvis
vejnavnene bliver dansk, så befolk-
ningen (både danske og grønlændere)
lærte navnene meget bedre.
Paulus K. Hansen,
Statens Sømandsskole,
Sønderborg.
Man kan undvære
spiritus
Det er glædeligt, at landsrådet på
sin sidste samling tog spiritusproble-
met i Grønland op til debat. Dette
problem kan man ikke længere se
gennem fingrene med. Når der ud-
bryder en epidemi, træffer man straks
modforanstaltninger. En stor del af
dødsårsagerne skyldes i dag spiritus-
ulykker. Derfor er det også blevet
nødvendigt at træffe foranstaltninger
mod overdrevet forbrug af spiritus.
Man siger, at man ikke rigtig kan
komme i stemning, medmindre man
får noget at drikke. Denne påstand
har intet med sandheden at gøre. Jeg
har været afholdsmand i elleve år,
men et godt måltid er nok for mig til
at komme i stemning.
Til slut vil jeg takke de landsråds-
medlemmer, der har bragt spiritus-
problemet frem til debat. Vi har brug
for den slags mennesker i dagens
Grønland. Blå Kors tæller mange for-
nuftige mennesker blandt sine med-
lemmer. Vi har i Blå Kors lagt arbej-
det an på interessen for samfunds-
problemer. Derfof: Støt Blå Kors-ar-
bejdet.
Marie Hard,
Julianehåb.
Ældste en gros-firma i
legetøj.
pinguaemiarfit plngussat
amerdlasungordlugit
tuniniaivit pisoKaunerssåt.
HARTVIG SAMSON’S EFT.
(Eigil Haugaard) A/S København K.
Kollektionen omfatter ca. 4000 numre,
pingtissat åssigingitsut 4000 migssiliorpait.
„Corgi" &
Zinkstøbte „Corgi" & „Matchbox"
Modelbiler
Elektriske „Fleischmann"
Jernbaner
Matchbox" zinkimit
kuissat
biléncat
Kimugtuitsuarxat ingnåtdlagissa-
mik ingerdlassut
Katalog sendes p& forlangende,
bataloginik kigsautenartut nagsitarpavut.
12