Atuagagdliutit - 05.01.1967, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
sisamångorneK 5. januar 1967
Nr. 1
Lover godt for fremtiden
Det er glædeligt, at man i Grønland kan spore en øget forståelse for, at
den helt afgørende forudsætning for stadig fremgang, vil være befolk-
ningens mere aktive medleven i udviklingen, udtaler statsminister Jens Otto
Krag i sin nytårshilsen.
Redaktionen af „Grønlandsposten"
har anmodet mig om at sende en nyt-
årshilsen til bladets læsere. Det gør
jeg meget gerne. Når jeg tænker til-
bage på året 1966 står min grønlands-
rejse i juni måned nemlig for mig
som en af mine store og uforglemme-
lige oplevelser. Jeg fik på denne tur
— trods det hurtige tempo, hvori rej-
sen måtte afvikles — et personligt og
Den nye landsrådslov
er nu trådt i kraft
Valgene til landsrådet og til kom-
munalbestyrelser skal i år afhol-
des den 28. april.
I sin traditionelle nytårstale be-
kendtgjorde landshovding N. O. Chri-
stensen, at den nye landsrådslov, hvor-
efter landsrådet for fremtiden vælger
sin formand blandt medlemmerne og
får sit eget sekretariat, trådte i kraft
den 1. januar 1967. Ifølge loven skal
valgene til landsrådet og til kommu-
nalbestyrelser samt til menighedsre-
præsentationer afholdes hvert 4. år
i april måned på en dato, der fast-
sættes af landshøvdingen. Valgdagen
skal bekendtgøres den 1. januar.
I år vil valgene blive afholdt fredag
den 28. april, og fristen for kandidat-
anmeldelser er fastsat til torsdag den
14. marts kl. 18,00. Valgperioden for
det nye landsråd og de nye kommunal-
bestyrelser vil blive regnet fra den
1. maj 1967, og de nyvalgte råd træ-
der sammen senest den første mandag
i juni måned.
„Med den nye landsrådslov er
Grønland bragt et godt stykke vi-
dere frem ad demokratiets vej“> ud-
talte landshøvding N. O. Christen-
sen.
Landshøvdingens tale bringes på
side 18.
stærkt indtryk af Grønlands natur
og af de vilkår, som befolkningen må
leve under. Mødet med den grøn-
landske befolkning og den hjertelige
modtagelse, som over alt var beredt
os, er noget, som vi ofte med glæde
tænker tilbage på.
Den udvikling, der har fundet sted
i Grønland i de sidste 15 år forekom-
mer mig imponerende. På alle områ-
der er der gjort en stor indsats, som
jeg tror, at vi alle — både grønlæn-
dere og andre danskere — kan glæde
os ved og måske også være lidt stolte
af.
Jeg behøver her blot at nævne den
forbedring, der er sket inden for det
sundhedsmæssige område, inden for
skolen og uddannelsen samt de for-
bedrede boligforhold.
Jeg er imidlertid helt klar over, at
vi kun er nået et stykke hen ad vejen,
og at nye opgaver melder sig hver
dag, men jeg tvivler ikke om, at det
ved en fælles indsats og ved et sam-
arbejde mellem Grønland og Dan-
mark nok skal lykkes os at komme
videre.
Det glædede mig virkelig, at der
overalt blev givet udtryk for den
grønlandske befolknings følelse af
samhørighed med Danmark, og jeg
kan forsikre Dem for, at vi her-
nede er og fortsat vil være os vores
ansvar over for Grønlands bevidst.
STØRRE BESTEMMELSESRET
Glædeligt er det også, at man i
Grønland kan spore en øget forståelse
for, at den helt afgørende forudsæt-
ning for stadig fremgang vil være den
grønlandske befolknings mere aktive
medleven i udviklingen. Det lover
godt for fremtiden.
Jeg tror derfor, at det er et stort
og historisk skridt i retning af større
grønlandsk medbestemmelsesret og
medansvar, når det grønlandske
landsråd fremover selv skal vælge
formand. Trods folketingsvalget lyk-
kedes det i den nye folketingssamling
meget hurtigt at få gennemført den
nødvendige ændring i landsrådsloven.
Når dette var muligt skyldes det, at
der i Folketinget fraf alle sider var
tilslutning til lovforslaget.
Vi vil med spænding og interesse
hernede fra følge det nye landsråd,
og jeg er sikker på, at landsrådet vil
vælge en formand> som vil kunne
bestride dette vigtige og svære hverv.
Lad mig slutte med at rette en tak
til alle, der bidrog til at gøre vort
besøg i Grønland til en enestående
oplevelse og udtrykker ønsket om et
godt nytår og en lykkelig fremtid for
Grønland.
J. O. Krag.
Statsminister J. O. Krag
isumavdluarsårivoK
nuånerpoK malungnarmat Kalåtdlit-nunåne påsineKariartuinar-
toK suj umukåinarnigssamut aperKutauvdluinartoK ineriartor-
nerme inuit peKataujartornigssåt, statsminister Jens Otto Krag
onarpoK ukiortåme inuvdluarKussumine
Atuagagdliutit ånrigssuissoKarfiata
Kinuvigisimavånga atuartartut ukior-
tåme inuvdluarKussuteKarfigerKUV-
dlugit, agsutdlume taimailiorusugpu-
nga. tåssame ukiOK 1966 eruarsauti-
Et begivenhedsrigt
år for Grønland
Den hidtidige landsrådsordning fik en værdig afslutning, og der knytter sig
store forventninger til det kommende valg, hvor det nye landsråd udpeger
formand i sin midte, udtaler Grønlandsminister Carl P. Jensen i anledning
af årsskiftet.
Landshøvding N. O. Christensen, der
netop er udnævnt til ridder af Danne-
brog af første grad.
landshøvding N. O. Christensen måna
sarKarmiulerneKartoK ridder af Danne-
brogimik 1. gradimik.
Det år vi nu har bag os, var et be-
givenhedsrigt år for Grønland. Her
tænker jeg ikke så meget på stats-
ministerparrets besøg, der for stats-
ministeren personlig, var den største
rejseoplevelse han har haft. Det siger
dog noget.
Men i Grønland skrev man histo-
rie. Landsrådets ordinære samling var
den sidste med en embedsmand i for-
mandssædet, et hverv der har været
pålagt landshøvdingen gennem 15 år.
Indtil den såkaldte nyordning i 1951,
havde denne opgave gennem et halvt
hundrede år, påhvilet de skiftende
inspektører og landsfogeder.
På samme måde, som jeg i 1952
overværede mit første møde med
landsrådet, oplevede jeg det sidste,
ved at sidde blandt tilhørerne, men
landsrådimik inatsisitåic
måna atortulersitauvoK
ukioK måna landsrådimut kommunalbestyrelsimutdlo Kinersi-
neKåsaoK aprilip 28-åne
UerKussoK maligdlugo ukiortåme o-
kalugiarnermine landshøvding N. O.
^hristenseni p nalunaerutigå lands-
radimik inatsisigssaK nutåu rådip ui-
niQkamik sujuligtaissoKalernigssånik
nangminerissaminigdlo agdlagtoKarfe-
Kalernigssånik imaKartoK, atortulersi-
naussoK januarip 1-idne 1967. ukiut si-
iamåkutårdlugit landsrådimut, kom-
171dnalbestyrelsinut ilagitdlo sivni-
sfuinut Kinersissarnigssat inatsit ma-
Qdlugo pissåsåput aprile Kdumat, uv-
‘°r?ne landshøvdingip aulajangigåne.
v<IIok Kinersivigssau nalunaerutigi-
ekartdsaoK januarip 1-idne.
hkioK måna KinersineKåsaoK tatdli-
•hangornerme aprilip 28-åne, Kini-
gagssångortikumassutdlo nalunaerfig-
ssåt kigdlilernCKarpoK sisamångorner-
mut martsip 14-iånut nal. 18,00. lands-
rådertågssap kommunalbestyrelser-
tågssatdlo Kinigauvfigssåt autdlarti-
saoK majip 1-iåne 1967, Kinigaoncåt-
dlo atautsimlsåput kingusingnerpåmik
atausingornerme sujugdlerme juni
Kåumat.
„landsråde pivdlugo nutåmik i-
natsisitårnikut Kalåtdlit-nunåt su-
juariåtdlagpoK naKisimaneKångit-
sumik inuit Kinigainik nålagker-
suissoKarnerup tungåtigut," lands-
høvdinge OKauseuarpoK.
landshøvdingip OKausé ilångupavut
KuperneK 19-ime.
jeg havde gerne overværet den sidste
mødedag. Jeg har imidlertid haft den
store glæde at læse landsrådsforhand-
lingerne gennem årene, men det var
med særlig glæde, at jeg læste de
taler, der blev holdt den 7. oktober
1966, da landsrådet afsluttede den se-
neste samling under landshøvding N.
O. Christensens ledelse, jeg tænker
her på landshøvdingens afskedstale
og den tale, der blev holdt af rådets
talsmand, viceskoleinspektør Peter
Heilmann.
DEN NYE LANDSRÅDSLOV
Det var en værdig afslutning, rådet
her fik under den hidtidige ordning.
En gensidig tillidserklæring, der må
aftvinge den største respekt for det
hidtidige samarbejde mellem det høje
embede og rådets folkevalgte med-
lemmer.
Netop i dag, da disse linier skrives,
har kongen stadfæstet den nye lands-
rådslov, der blev bekræftet i folke-
tinget, således at loven kan træde i
kraft som forudsat, den 1. januar 1967.
Tilbage står så det kommende
landsrådsvalg og derefter valget af
formand.
Der knytter sig store forventninger
til dette valg, hvor det nye landsråd
ud af sin midte skal vælge den kom-
mende formand, men vi har tillid til,
at dette meget betydningsfulde valg
vil udpege den rette mand til denne
betroede tillidspost, den højeste man
kan vælges til i Grønland.
Jeg ønsker den grønlandske befolk-
ning held og lykke med den fore-
stående nyordning i håbet om, at det
må blive til gavn og glæde for den
gerning, der skal øves.
Dertil føjer jeg ønsket om et godt
og glædeligt nytår for alle i Grøn-
land.
Carl P. Jensen.
gigångavko juni Kåumat Kalåtdlit-
nunånut tikerårnera misigissama a-
ngisut puigunaitsutdlo ilagisimavåt.
angalanivne tamatumane — måssa
tuaviortumik ingerdlåneuaraluartoK
— påsissaKardluarsimavunga Kalat-
dlit-nunane pingortitarssup imåinåu-
ngissusianik inuisalo napaniarner-
mingne atugåinik. kalåtdlinik nåpitsi-
nerput tamanilo ilagsineuardluartar-
nerput nuånårdluta encaissåinarpar-
put.
ukiune kingugdlerne 15-ine Kalåt-
dlit-nunåne ineriartorsimaneK aja-
sornartoKartipara. tamatigut angner-
torujugssuarmik suliniartoicarsima-
vok, kalåtdlinut uavdlunånutdlo nuå-
nårutigssausorissavnik imanalo åma
tugdlusimårutigineKarsinaussumik.
taiginarsinauvdka pitsångoriarnerit
malungniusimassut peruingnigssamut
tungassutigut, atuarfeKarnikut iliniar-
titaunikutdlo kisalo igdlouarnerup tu-
ngåtigut.
taimåikaluartordle arajutsisimångit-
dluinarpara aitsåt autdlartilårtugut
suliagssatdlo nutåt uvdlut tamaisa
nagdliutarumårtut, Kularingilarale a-
tautsimut suliniarnikut åmalo Kalåt-
dlit-nunåta Danmarkivdlo suleKati-
gingneratigut sujumut ingerdlancigsi-
naujumårtugut.
nuånårutigivdluinarpara tamane
erssersineKarmat kalåtdlit Dan-
markimut atanermingnik misigisi-
manerat, ilisimatikumavavsilo u-
vagut Danmarkimltugut Kalåtdlit-
nunånut akissugssaunerput misigi-
simåtuinåsagavtigo.
aulajangisinauneit angneK
nudnerportaoK malungnarmat Ka-
låtdlit-nunåne påsineKariartuinartoK
sujumukåinarnigssamut apemutauv-
(Kup. 3-me nangisaoK)
ukioK Kalåtdlit-nunånut
pisimassoKardluartoK
landsrådime åridgssussineK månamut atortusimassoK nalerKU-
tumik naggatårnejtarpoK, Kinersinigssardlo angnertumik isu-
mavdluarfigineKarpoK, tamatumane landsrådip sujuligtaissug-
sse akunerminit toritåsavdlugo, nunavtinut ministere Carl P.
Jensen OKarpoK ukiortårnerane
ukioK KångidtoK Kalåtdlit-nunånut
pisimassoKarfiuvdluarsimavoK. tama-
tumane erKarsautigåra statsministeri-
kut tikerårnerat, statsministerip må-
namut angalassarnermine angnerpå-
mik misigissaKarfigisimasså, tamåna-
lume angnikigissagssdungilaK.
Kalåtdlit-nunåtale oKalugtuarissau-
nerane pingårtumik pissoKarpoK.
landsrådip pissusigssamisut katerssu-
nerane naggatårneKarpoK atorfiling-
mik angnermik sujuligtaissoKardlune
atautsimineK, suliaK ukiune 15-ine
landshøvdingimut isumagissagssautisi-
massoK. 1951-ime nutåmik åruigssu-
ssinerup tungånut suliaK tamåna isu-
magissagssautineKarsimavoK nålagka-
nut nikltautunut.
sordlo 1952-ime landsrådip atautsi-
minera najuvfigisimagiga, taimatutaoK
atautsimineK kingugdleK najuvfigåra
tusarnårtut akornanitdlunga, uvdlor-
dlo atautsimivfik kingugdleK najuvfi-
''gerusugsimagaluaKåra. nuånårutigisi-
maKårale landsrådip atautsimissutai
ukiut ingerdlaneråne atuarsinaussar-
simagavkit, angnermigdle nuånåruti-
gåra oktoberip 7-iåne 1966 OKauseri-
neKarsimassut atuaravkit, landshøv-
(Kixp. 3-me nangisaoK) Grønlandsminister Carl P. Jensen