Atuagagdliutit - 05.01.1967, Blaðsíða 3

1967 malungnardluasaoK
ineriartorneK ukiume nutame nangisaoK. pissutigssaKardluar-
dluta taima neriugpugut, folketingimut ilaussortan Nikolaj Ro-
sing OKarpoK
ukioK nutåk tamavtinut nalunarto-
KaKaoK. taimåikaluartordle pissug-
ssat taKamoriarsinaulersimavavut.
nunavta politikikut oKalugtuarissau-
nerane ukioK 1967 malungnardluar-
tugssauvoK, tdssame ukiume tåssane
landsråde Kinigkamik sujuligtaissoKa-
ukiut nikinerat kingumut Kiviarne-
rit naligåt, taimailissukut påsineKar-
tardlune ukiume Kångiutume angussa-
KardluartoKarsimanersoK taimåingi-
nersordlunit. åmåtaordle erKaineKar-
tarput pisimassut åssigingitsut sulia-
mut pingåruteKarsimassut pingårute-
Kalersugssatdlunit.
inuiait sordlo kalåtdlit ineriartortx-
niåsagåine ukion atauseK versime ti-
tarnertut xpoxc, taissanaraluardlune
taimditOK nåsimdngitsoK. ukiume
1966-ime påsisinausimavarput ineriar-
torneK ardlaligpagssuartigut nangine-
KarsimassoK dma inutigssarsiutit tu-
ngaisigut. peKatigalugutaoK tainend-
saoK kigsautigissavut pissariaKartita-
vutdlo tamarmik nåmagsineKarsimd-
ngitsut.
tamåko nunavtinut Danmarkimut-
dlo tungåinångitdlat åmale silarssuar-
me tamarme inuiaKatigingnut avdla-
nut. nunat sujuarsarniagkat inugtoKi-
ssut erKarsautigigåine taimåitoK uva-
gut pitsaunerussunik atugagssaKarsi-
mavugut, nauk ajornartorsiutit tåu-
kua sorssugåitut ingajagtut akiorniar-
simagaluardlutigik. Kularingilarpume
Danmark angnertunerujartuinartumik
isumavdluarsårivoK.. .
(kup. sujugdl. nangitar.)
dluinartOK inenartornerme inuit pe-
Kataujartornigssåt. tamdna sujunig-
ssamut isumavdluarsårivoK.
taimaingmat isumaitarpunga kalåt-
dlit aulajangéKatausinaunerata aki-
ssugssaoKatauneratalo tungåtigut a-
ngisumik sujumut avdloriarnerusassoK
kalåtdlit landsrådiat sujunigssame
nangmineK Kinigkaminik sujuligtai-
ssoKalisangmat. nauk folketingimut
KinersineKaraluartoK folketingip ka-
terssutencårnerane nåmagsineKarsi-
nausimavoK landsråde pivdlugo inat-
sisip avdlångutigsså tamatumunga pi-
ssariaKartoK. tamåna ajornarsimå-
ngingmat pissutauvoK inatsisigssatut
sujunersutip folketingime tamanit a-
kuerssårneKarsimanera.
landsråde nutålc pxsangavdluta so-
Kutigingnigdlutalo Danmarkimxngånxt
maligtarisavarput, Kularingilaralo
landsrådip Kinisagå sujuligtaissugssaK
suliagssamik tamatumxnga pingårtu-
mik ajornakusortumigdlo nåmagsing-
nigsxnaussoK.
naggatågut Kutsaviginiarpåka kikut
tamaisa peKatausimassut Kalåtdlit-
nunåne tikerårnerput uvavtinut Ka-
Kutigortumik misigissaKatausinångor-
titdlugo, tauvalo ukiortåme pivdluar-
Kuniarpavse kigsautdluse Kalåtdlit-
nunåta Kaumassumik sujunigssaKar-
nigssånik.
J. O. Krag.
Kalåtdlit-nunanut
(Kup. sujugdl. nangitan)
ding N. O. Christensen sujulerssorti-
galugo landsrådip atautsiminine nag-
gatårmagit. tamatumane encarsauti-
gåka landshøvdingip naggatårdlune
OKausé åmalo landsråde sivnerdlugo
OKauseKartup, viceskoleinspektør Pe-
ter Heilmannip OKausé.
landsrådimik inatsisitaK
månamut årnigssussinerup atanera-
ne rådip atautsimxnera nalernutumik
naggaserneKarpoK. tatigeKatigxngner-
mik nalunaerut tutsiupoK atorfeKar-
fiup angisup rådivdlo ilaussortaisa i-
nungnit Kinigaussut månamut sulena-
tigigsimanerdnik erssersitsissoK ang-
nerpåmik atarKissariaKartumik.
uvdlumikorpiaK oKautsit måko ag-
dlangneKartitdlugit kungip naKissu-
serpå landsrådimik inatsit nutåK ator-
tugssångortitdlugo. inatsit tåuna fol-
ketingime akuerineKarsimavoK taima-
lo atortugsséngordlune januarip l-iå-
nit 1967.
tugdlingutoK tåssa landsrådimut Ki-
nersinigssaK tauvalo sujuligtaissug-
ssamik toncainigssaK.
KinersinigssaK tamdna isumavdlu-
O-rfigineKaKaoK, landsrådip akunermi-
nit torndsavdlugo sujuligtaissugsse,
tatigårputdle suliagssamut tamatumu-
nga pingåruteKanissumut torKarneKa-
rumårtoK angut nalernutoK, suliag-
ssarme tatigineKarnikut inugtaligag-
ssan tdssaungmat Kalåtdlit-nunåne
Kinigausinauvfik angnerpåK.
nutåmik årKigssussinigssame kalåt-
dlit iluanårnigssånik kigsåupåka ne-
riugdlunga tamåna suliagssamut i-
ngerdlåneKartugssamut nuanårutig-
ssauvdlunilo iluaKutaujumårtOK.
tamatumungalo ilångutdlugo Kalåt-
dlit-nunåmiut tamaisa ukiortåme piv-
dluarnungårpåka.
Carl P. Jensen.
aningaussatigut ikiukumassoK nunav-
ta sujuarsarniagauneranut.
kalåleKatika, — ilivse uvavtutdle
nalungitsigårse, ajornartorsiutivut ti-
mip pxnut tungdindngitsut åmale i-
nungnut nangminernut tungdssute-
Kartut. inungnut tungassut årmngnid-
sagdine aningaussat polxtikxkutdlo i-
liuseKarnerit nåmdngitdlat, angutitdle
arnatdlo tamarmik ingmxkut penatau-
ssariaKarput ineriartornerup avångu-
rxartortai årKingniardlugit. tamatuma-
nime pinenartoK tdssa inoKatig'xt ta-
marmik ajungitsumik issiginexarnig-
ssåt Kaumassumigdlo sujunigssanar-
nigssåt.
inatsisiliornerup tungåtigut ukioK
månåtaoK inatsisit inatsisigssatutdlo
su j unersutit akuerineKarsimavdlutig-
dlo suliarineKarsimåput, ineriartor-
nermut pingfiruteKardlualersinaussut.
ajunårnerit
pisimassunit pingåruteKartunit tai-
sinauvavut ministerit ardlagdlit tike-
rårnere, tåuko nangmingnérdlutik a-
jornartorsiutit takusinausimavdlugit
årKingniarnigssåtdlo påsissaKarfigisi-
nausimavdlugo. uvaguvtlnut folke-
tingime sivnissunut tikerårnerit tai-
måitut folketingime suliavtinut taper-
sersutåuput, tåssame ajornartorsiutit
angnertussusianik påsissaKarneK år-
KingneKarnigssånut akuerssårdlualer-
nermik kinguneKartarmat.
ukiume Kångiutume ilaKutarigpag-
ssuit asassamingnik ånaissaKarsimå-
put ajunårnertigut. angnertumik å-
naissaKarsimassut misigingneKatigi-
ngårpåka, måssa tamåna ånaissaKar-
tunut tigusavdlugo KanoK sungitsigi-
sagaluarpatdlunit.
taineKartut saniatigut Kanigtukut
nunavtine folketingimut Kinersine-
KarsimavoK, pingajugssånik taigorne-
Kardluardlunga Kinigausimavdlunga.
iluagtitdlugo Kinersissut sule amalo
Kutsaviginiarpåka, uvavnut tatiging-
ningneK erssersitåt pivdlugo. Kini-
gauvfik måna sivisusagpat sivikisag-
patdlunit pisinaussara nåpertordlugo
suliniarpunga.
IxsaoK. sule naluvarput kikut lands-
rådertågssame ilaussortdngorumårner-
sut. tamdna Kinersissut aulajangigag-
ssaråt.
ukiume nutåmisaoK ineriartorneK
nangineKartugssauvoK. plssutigssaKar-
dluardluta taima neriugpugut, nalu-
nångingmåme tamavta pilerssårutigi-
r.eKartoK ingmivtinut tungassunik su-
linigssamik, tamatumanilo pissaria-
Kartipavut perKingnigssaK piumåssu-
seKarnigssardlo. neriungniarta 1967
tamavtinut sujuariarnermik nagsata-
KarumårtOK ineriartomerdlo ilorråta
tungånut nangineKarumårtoK.
ukiortåK ajungitsugile nunavtinut
Danmarkimutdlo.
Nik. Rosing.
timerssornermu t
tungassut
ajoraluartumik normume uvane
ilånguneKångitdlat inigssaerutor-
neK pissutigalugo. Kalåtdlit-nunav-
tine timerssornermut tungassunit
tusagagssat pingåmerit naitsumik
taitsiåsavavut:
SAK, Sisimiut, nunarput tamåt
arssamik unangmeKétåmerme
GSS-ip åma „Nuk“-p unangmine-
rine ajugaussumut påskime feria-
Karnerme unangmiumavdlune na-
lunaersimavoK. ajugaussoK nagga-
tåmik unangminigssap tugdliane
peKataussugssångusaoK.
påskikune Nungme sisorautinik
unangminigssane langrendip sania-
gut åma Nordisk kombination u-
nangmissutigineKartugssaussoK,
GIF-ip sujuligtaissua Jørgen
Chemnitz nalunaerpoK.
sujorna sisorautinik unangmi-
nerme pingasoriardlune nunavtine
mesteringortoK Niels Petersen,
„Nuk“, iliniarnerminik nangitsiar-
tordlune DanmarkiliartoK nunar-
put tamåkerdlugo mesteringomiu-
nigssame peKatauniaraluamiarpoK.
inugtut pingåruteKarneK
Kularxngilara peKatigingnikut anigorsmaujumårivut ukiunc
ikårsårfiussune ajornartorsiutit, ilatigut migdlisaisimassut inug-
tut pingåruteKarnivtinik, folketingimut ilaussortan Knud Hert-
ling onarpoK
nunavtine nangminerme Danmarki-
milo nunavtinut tungdssutenartut a-
korndne OKartonarsinaugunarpoK u-
kioK 1966 nunavtinut nagsatanardlu-
arsimassoK. nunavta piorsaivfigine-
k arnera ukiume tdssanxsaoK nangi-
neKarsinausimavoK, Kavdlunåt kalåt-
dlitdlo akornåne tatigeKatigxngnxkut
suleKatigxngneKarsimavdlune, ukiume
nutame angnertunerulerdlune nangx-
tariaKartumik.
ukioK 1966 nunavtinut nagsataKar-
dluarsimangmat, imåitariaKångilaK
agssavut sardliåinalisagivut, sulime
suliagssaKaKaoK, sulivfingne tamane
ilungersortumik sulissoKartariaKar-
dlune. sule kikut tamarmik ikiutaria-
Karput nunarput piorsarniardlugo, i-
nuvfigiuminartungordlugo. anguniar-
tariaKarparput inugtut pingåruteKar-
nivta tunugdliutineKalinginigssaK ti-
mikut sujumukameK KujanaraluaKi-
ssok pissutigalugo. anersåkut pitsu-
ssuseK timikut pitsunermit ajorneru-
ssarpoK. Kularingilara peKatigingnikut
anigorsinaujumårivut ukiune ikår-
sårfiussune ajornartorsiutit, ilåtigut
migdlisaisimassut inugtut pingårute-
Karnivtinik.
ukioK 1967 malungnauteKardluar-
tugssauvoK nunavta politikikut OKa-
lugtuarissaunerane. landsrådimut Ki-
nersineKarérpat rådip nangmineK a-
kunermine sujuligtaissugsse tornar-
tugssauvå. taimatut angussaKartoKar-
sxnaussarpoK aitsdt inuiait politikikut
euérsimårdlutigdlo nåmaler simag å-
ngata. kinalunit atorfingmut akissug-
ssauvjiuvdluartumut tdssunga k ini-
gdusagaluarpat tikitdluarKujumavara
sulivdluarnigssdnigdlo kigsautdlugo.
tapersersuiniarneK tungivnit rrxaKai-
ssineKdsdngilaK.
ukiume nutåme suliagssat ajorna-
kusortorpagssuit nalåutarumårpavut,
neriutigårale tamåko årKigtarsinau-
jumårivut tatigeKatigigdlune suleKa-
tigingnikut, inuit Kinigaisa åssigingit-
sut åmale kalåtdlit tamarmik akornå-
1966-ime tikerårfigissarsimassåka
tamaisa Kutsavigalugit åmale uvavnik
tatigingnigdlutik folketingimut Kiner-
serKigsimassut tamaisa Kutsavigalugit
inuvdluarKungårpåka ukiortåme aju-
ngitsunik kigsautdlugit.
Knud Hertling.
RECORD
SKRAA
1*skrH
s: rrODR BRAUN^
Dobbelt
sovseti
sukulugssaK pitsaoKatcKangitsoK
Kivdlåiugtumik pulik
avdlamt mardSnrjiufpik ivsoKorneruvon
toimåitumigdlo sivi&unerujugssuarmik
susungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmårkime sukulugbsalior.fit. arignersåt
Vort menneskelige værd
Jeg er overbevist om, at vi i fællesskab kan overvinde overgangsårenes van-
skeligheder, der til en vis grad er gået ud over vores menneskelige værdig-
hed, udtaler folketingsmand Knud Hertling.
Man kan vel både i selve Grønland
og i grønlandsk kredse i Danmark stort
set sige, at året 1966 har været et godt
år for vort land. Landets fortsatte
udbygning er også i dette år sket ved
et godt og tillidsfuldt samarbejde mel-
lem de to befolkningsgrupper, et sam-
arbejde, der meget gerne skal fortsæt-
te og videreudbygges i de kommende
år.
At året 1966 har været et godt år
for vort lands udvikling, må dog ikke
medføre, at nogen af os bare sætter
sig velbehageligt til rette i sin stol.
Der er fortsat nok at gøre. Der skal
endnu arbejdes ihærdigt på alle ar-
bejdspladser. Alle må stadig være
med til at opbygge vort land til et
land, hvor der er godt at leve. Vi må
sætte os den målsætning, at vort men-
neskelige værd ikke sættes over styr
gennem den meget velkomne materi-
elle fremgang. Andelig fattigdom kan
i sig selv være mere skæbnesvanger
end materiel nød. Jeg er overbevist
om, at vi i fællesskab i den kommende
tid kan overvinde de vanskeligheder,
der har fulgt med i overgangsårene,
vanskeligheder, som til en vis grad
er gået udover vores menneskelige
værdighed.
Året 1967 bliver jo et skelsættende
år i Grønlands politiske historie. Efter
nyvalg til landsrådet skal rådet vælge
sin formand af sin midte. Et sådant
resultatet nås kun af folk, der har po-
Sportssiden
har desværre måttet udgå af dette
nummer på grund af pladsmangel.
Vi bringer her kort de vigtigste
sportsnyheder fra Grønland:
S. A. K. Holsteinsborg har i grøn-
landsturneringen indbudt vinderen
af den forestående kamp mellem
G. S. S. og „NUK“ til kamp i på-
skeferien. Vinderen går videre til
semifinalen.
Skimesterskaberne i Godthåb i
påsken vil ikke blot gælde lang-
rend, men også nordisk kombina-
tion, oplyser GIF-formand Jørgen
Chemnitz.
Sidste års tre-dobbelte grønlands-
mester, Niels Petersen, „NUK“, er
rejst til Danmark på videreuddan-
nelse, men vil forsøge at deltage i
grønlandsmesterskaberne.
litisk vågenhed og modenhed. Hvem
der end vælges til denne ansvarsfulde
post, ønsker jeg vedkommende held
og lykke med arbejdet. Positiv hjælp
skal ikke mangle fra min side.
Det nye år kommer til at stille os
overfor mange vanskelige krav. Det
er dog mit håb, at vi vil være i stand
til at løse opgaverne på en fornuftig
måde gennem et tillidsfuldt samar-
bejde ikke blot mellem de forskellige
folkevalgte repræsentanter, men også
med hele den grønlandske befolkning.
Idet jeg takker alle, som jeg i 1966
har haft den glæde at være gæst hos
samt alle, der har vist mig den tillid
at genvælge mig som deres repræsen-
tant i Folketinget, sender jeg mine
varmeste ønsker om et godt nytår.
Knud Hertling.
umingmait
kinguågssiorput
„ingerdlanigssamigtut ingerdlåput,"
taima OKalugpoK magister Christian
Vibe umingmangnik Tunumit Kitånut
nussineK misilinerussoK pivdlugo. „u-
kiut 20 Kångiugpata nerssutit 300-
ngortugssåusagaluarput."
ukiut ardlalialuit matuma sujoma-
tigut magister Vibep umingmait su-
jugdlit Tunumit pissut tigussarisima-
vai, Københavnimilo umassusivigssu-
arme ukérérmata Kangerdlugssuar-
mukåuneKarsimaput. 1965-ime uper-
nagssåkut umingmangnik Tunumit pi-
ssunik 14-inik sule ilaneKancigput.
„katitdlugit umingmait 27-t nuni-
guneKarsimåput, amerdliartornigsså-
nutdlo nåmagtugssåusåput. iluagtisi-
masorinarputdlo," taima umassunik
ilisimatoK avisimut „Aktuelt“-imut o-
KauseKarpoK. „umingmait Kitånltut
Tunumituningarnit angneruvdlutigdlo
nukigtuneruput, aussardlo kingugdleK
ikingnerpåmik pingasunik piarKisimå-
put.“
„umingmangnut tugtunutdlo ukiut
atoruminartoruj ugssuit nagdliusimår-
put,“ taima nangigpoK magister Vibe.
„ukiunerane sila avdlångorarpatdla-
ngilaK aperKartardlune angnikitsui-
narmigdlo pukagtardlune. tamatuma
kingunerå nerssutit nerissagssaming-
nik agssainiarnertik ajomakusorti-
ngingmåssuk — nerissagssaKardlua-
Kigamingme. åmale nalungilarput u-
kiut atoruminartorsiorfiussut ukiut
30—40 sivnerdlugit sivisussuseKarneK
ajortut. taimåitumik nerssutit amer-
dliartortipatdlangnigssåt pissariaKar-
P0K.“
Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
/ og madlavningl — Sig navnet: OMA margarine! ^
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
åssigingmik piukunarpoKl OKautigluk alen:
O M A margarine!
3