Atuagagdliutit - 05.01.1967, Blaðsíða 11

sujumukarnerme inusugtut
angnermik akissugssauput
GRØNLANDSPOSTEN f.
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladtorlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnemenf ......... kr. 37,50 mngme sinerissav
Løssalgspris ............. kr. 1,50 , .. . .
3 kujatdhup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk.......kr. 37,50 , .
namtigkat
pisiarinexarnerane ....... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
aulajangisinauneK angnerussoK
J. F. 1967 pingåruteKardluinartug-
ssauvoK nunavta politiklkut OKalug-
tuarissaunerane. ukiup uvdluane su-
jugdlerme atulerpoK landsråde piv-
dlugo inatsisitåK, nagsataKartugssaK
nunavtine inuit Kinigaisa angnerussu-
mik aulajangéKatausinaulernigssånik.
landsråde pivdlugo nutåmik inatsisi-
tårnikut Kalåtdlit-nunåt sujuariåt-
dlagpoK naKisimaneKångitsumik inuit
Kinigåinik nålagkersuissoKarnerup tu-
ngåtigut, sordlo landshøvding N. O.
Christensen OKartoK ukiortåme OKalu-
giarnermine. inatsit nutåK piumassa-
KarportaoK kalåtdlit ineriartornerme
peKataunerulernigssånik ajornartor-
siutitdlo pissutånik påsingningneru-
nigssånik.
åmåtaordle inatsisip nutåp piuma-
ssarå nunavtine Danmarkimilo inuit
Kinigaisa påseKatigingnerulernigssåt
suleKatigingnerulernigssåtdlo. lands-
råde pivdlugo inatsisitåK navsuiarne-
KåsångilaK Danmarkimut agtumåssu-
teKéngitsumik kalåtdlit ingmingnut
nålagkersulernigssånut avdloriarner-
tut sujugdlertut, tåssauvdlunilo nåla-
gauvfingme atausiussume politikikut
suleKatigingnikut piorsaineK. tai-
maingmat inatsit nutåK avKutigssau-
vok nunavtine pissutsit pissusigssa-
misoriartornigssånut, Kalåtdlit-nunav-
tine, nålagauvfiup ilainut avdlanut
nalerKiutdlugo inuit pilersitåinik ing-
mikoruteKartariaKångitsume.
pissutigssaKarpoK landsrådimut Ki-
nersinigssaK, landsrådertågssavdlo Ki-
nigkamik sujuligtaissoKartugssap su-
linigsså isumavdluarfigineKarmat.
landsrådip angnerussumik pisinauti-
tauvfeKartup tamanit sagdliutdlugo
ilisimassariaKarpå Kalåtdlit-nunånut,
Danmarkip nålagauvfianut naligiti-
tauvdluinartumut akissugssåussutse,
mingnerungitsumik angnertunik nu-
navtalo sujunigssånut pingåruteKar-
dluartunik aulaj angineKåsagångat.
neriutigissariaKarpoK landsråde piv-
dlugo inatsisitåK, silatumik sujumut-
dlo issigisinaussumik ingerdlåneKaru-
ne, kinguneKarumårtoK Kalåtdlit-
nunavta åtavigissaminut nunamut su-
le Kaningnerulernigssånik Danmark-
ivdlo angnerulernigssånik.
kalåtdlit inusugtait aperKutåuput teknikikut sujuariartorneK
kalåtdlit inuiagtut nangminertut anigorsinaunerat
Større bestemmelsesret
J. F. 1967 bliver et særdeles vigtigt
år i Grønlands politiske historie. På
årets første dag trådte den nye lands-
rådslov i kraft, en lov, der betyder
større bestemmelsesret for de folke-
valgte i Grønland. Med den nye lands-
rådslov er Grønland bragt et godt
stykke videre frem ad demokratiets
vej, som landshøvding N. O. Christen-
sen siger i sin nytårstale. Den nye lov
fordrer også befolkningens mere ak-
tive medleven i udviklingen og bedre
forståelse af problemernes baggrund.
Den nye landsrådslov kræver tillige
større forståelse og samarbejde så vel
mellem de to befolkningsgrupper som
de folkevalgte i Grønland og i Dan-
mark. Landsrådsloven skal ikke tolkes
som det første skridt mod uafhængigt
grønlandsk hjemmestyre, men som ud-
bygning af det politiske samarbejde i
iliniarnertut tåuko Jørgen Brøn-
lunds-Fjord-ip sikua 2—3 meterinik
ivssussusilik putuliorsimavåt ilimagi-
ssatdlo sipordlugit umassunik nav-
ssågaKarsimavdlutik. umassunik Ki-
merdlortitsivingme misigssuinerit su-
jugdlit påsinarsitisimavåt Kalåtdlit-
nunåta avangnarpasigsuata kanger-
dluine umassuancat åssiglngitsut i-
kingnerpåmik 300 navssågssaussut.
misigssorKigsårneKarunik sule amer-
dlanerulisagunarput.
tåuko ilait sujornatigut Kalåtdlit-
nunåne navssårineKarsimångitdlat, i-
hmanartorujugssuvordlo Max Ander-
sen åma Jean Just umassuancanik
Kavsinik navssågaKarsimassut ilisima-
tut takusimångisåinagåinik, taima o-
KauseKarpoic dr. phil. Ulrik Høen, u-
massunik idmerdlortitsivingme atorfi-
lik, avisimut „B. T.“-mut.
Andersen Justilo Jørgen Brøn-
lunds-Fjordime åma Independence
Fjordime 200 meterit anguvdlugit iti-
ssusilingnik imap narKinik misiligu-
tigssanik 50-eriardlutik tigoraisimå-
Put. kangerdluit Kinguine nigdlissut-
sip nul atåusimajuåinarpå, taimåika-
luartordle umassunik angingåtsiartor-
ssuarnik agdlåt navssågssaKarpoK,
sordlo nerpigsunik, Kugdlugiaussanik
30 cm tikitdlugit takissusilingnik, ina-
lualingnik imavdlo naussuinik. tamå-
k° tamarmik erKardlimingnit imane
det fælles rige. Der bliver således tale
om et led i normaliseringen af forhol-
dene i Grønland, et Grønland, hvor
der ikke må bestå kunstige skel i
forholdet til det øvrige rige.
Det er med god grund, at man stiller
store forventninger til landsrådsvalget
og til arbejdet i det nye råd med valgt
formand. Et landsråd med større be-
føjelser må først og fremmest kende
sit ansvar over for Grønland som en
fuldtberettiget landsdel i det danske
rige, når der skal træffes store beslut-
ninger af afgørende rækkevidde for
landsdelens fremtid.
Må man håbe, at denne landsrådslov,
forvaltet med klogskab og fremsyn,
vil knytte Grønland endnu nærmere
til moderlandet og gøre Danmark
større.
Danmarkip erKåmtuningarnit angne-
rungåtsiarput.
iliniarnertut åma navssårisimavait
umassuarKat nivgussagdlit xaleruag-
dlit 2,5 cm anguvdlugo silissusigdlit.
tamåko åma taimatut angissusigdlit
Nordamerikame ilisimaneKarput, ili-
manarpordlo umassut nunamiut Tu-
nup avangnarpasigsuanut ingerdlaor-
fiata åssinganik imap umassue inger-
dlaorfeKarsimassut. Kalåtdlit-nunåta
kitåta sineriåne tamåko ilisimaneKå-
ngitdlat.
aperKut måna tikitdlugo akinexar-
sinausimångitsoK iliniarnertut tåuko
akissutigssarsivåtaoK, tåssa Peary-
landip kang'erdluine nigdlertune nul
atautdlugo nigdlerssuseKartuartune
umassut kinguågssiorsinaunersut. må-
na tikitdlugo ilimagineKartarsimavoK
umassut piarautitdlutik kangerdlung-
nut ingerdlåneKartarsimassut, kisiåne
umassut kinguågssioriåinait iliniarner-
tut navssårisimavait. tamatuma ug-
pernarsarpå kangerdluit imaisa nau-
ssue nåmagsimassut umassoKartitsiu-
arnigssamut.
aussax misigssuineK tåssauvoK Ka-
låtdlit-nunåta eritåne imap umassui-
nik misigssuissarnerit ukiune 60-ine
ingerdlåneKarsimassut kingugdlersåt.
månalo Kalåtdlit-nunåta sineriaine
tamane imap umassue sussut nåmagi-
nakånersumik ilisimaneKalerput.
ukiune kingugdlerne Kavdlunåt Ka-
låtdlit-nunånik ingerdlatsineråne nipe
tutsiutalersima vok su j umukarnerme
kalåtdlit akissugssåussuseKarnerånik
nipeKartOK.
tamatumunga tungatitdlugo nunav-
tine ilisimaneKardluartut ilåt Mads
Lidegård OKalugiauteKarpoK KUleKut-
serdlugo: kalåtdlit inusugtut Kalåt-
dlit-nunåta ineriartornerane akissug-
ssaunerat.
Mads Lidegård ilåtigut OKarpoK ka-
låtdlit inusugtut ardlaKaleriartuinar-
tut iliniartitaunikut inuniarnikutdlo
Kavdlunånut nagdlersukiartuinartut,
ilåtigutdlo agdlåt Kavdlunåt inussau-
siat avdlatdlo Kavdlunånit suliarine-
Kartut uparuarsinångorsimavdulgit.
— taima sujuarérsimatigilerunik å-
måtaoK inusugtut tamåko periarfig-
ssaKarsimalisåput Kavdlunåt kalåtdli-
nik nunånigdlo sulissussinerat uparu-
aivfigisinaulisavdlugo — sulissussineK
Kalåtdlit-nunånik „Kavdlunångorsai-
nermik" sujunertaKartoK.
— Kavdlunångorsaivugut tamåna
kalåtdlinit piumassarineKarmat åma-
lo Kavdlunåjussugut nalugavtigo Ka-
noK iliordluta pitsaunerussurpik suli-
ssussisinåusanerdluta, oxalugiartOK
nangigpoK. kalåtdlit inusugtut påse-
rértariaKarpåt nunap sulivfiginerane
Kavdlunåt atortugssautait taimågdlåt
torKåmavigineKåsangmata — avdlatut
ajornaKaoK akikinerussumigdlo sulia-
risinåungilagut.
kulture inussauserdlo
naneriartugåuput
— måna tikitdlugo Kavdlunåt inger-
dlatsinerata tungånit maKaissinexar-
simassoK tåssa kalåtdlit nangming-
nérdlutik ingerdlatsinerup KanoK pi-
ssuseKarsinaunigssanik sarKumiussa-
Karnigssåt, Mads Lidegård nangigpox.
OKatdlisigineKaKaut kalåtdlit kulturia-
ta inussausiata avdlatdlo inuiaKatigig-
Nikolaj Rosing.
Årskiftet er opgørelsernes tid, hvor
man konstaterer, om man har opnået
et positivt eller negativt resultat. Des-
uden noterer man sig visse begiven-
heder, der har eller vil have betyd-
ning for det arbejde, man engagerer i.
For et udviklende folk som grøn-
lændere virker et enkelt år som en
strofe i et vers, en strofe, som siger
noget, men ikke er afsluttet. I året
1966 kan vi konstatere fortsættelsen
af udviklingen på mange områder —
også i erhvervene. Samtidig kan der
også siges, at vore samtlige ønsker
og behov ikke er opfyldt eller dækket.
Disse kendsgerninger gælder ikke
alene for Grønland og det øvrige rige,
men også for andre nationer overalt
i verden. I sammenligning med folke-
rige underudviklede lande er vi dog
bedrestillede, selv om vi må bekæmpe
omtrent de samme problemer. Vi har
jo vished om, at det øvrige rige fort-
sat og i stigende grad vil yde økono-
misk hjælp til udviklingen i den kom-
mende tid.
I ved lige så godt som jeg, mine
landsmænd, at vore problemer ikke
alene omfatter de materielle, men
også de menneskelige. Til løsning af
de sidst nævnte er penge og politisk
indgreb ikke nok: Hver mand og hver
kvinde bør hver for sig være med i
bekæmpelsen af udviklingens mørke
sider. Her gælder hele samfundets an-
seelse og lysere fremtid.
På lovgivningens område er der og-
så i år både vedtaget og forbehandlet
tut kalåtdlit ånaiumångisåt, månale
tikitdlugo sulissutiginiarneKalersimå-
ngilax kalåtdlit erdligissåt tamåko xa-
noK ilivdlugit ineriartornerme tåmat-
sailiordlugitdlo ineriartortineKarsinau-
nigssait.
ukiune måkunane Kalåtdlit-nunåt
ineriartortineKalersimavoK sukåssut-
simigut silamiut OKalugtuarissaunera-
ne naligssaKångitsumik. uvdlut ta-
mardluinaisa nutarterinerup „agssakå-
ssua“ sujumut agssakartuarpoK kalåt-
dlit Kanganit inunerissåt atortorissait-
dlo nanertardlugit. tamåna kalåtdli-
nit sorunale nimårutigineKarpoK —
kagdluarneKarKunagit erdlingnartit-
dlugit.
åipåtigutdle kalåtdlit påsisimalerpåt
nutarterinerup sumut ingerdlåssinera,
agdlåtdlo ilåtigut isumaKartoKartar-
dlune suliniarneK kigåipatdlåmik i-
ngerdlassoK. sule Danmarkime Kalåt-
dlit-nunånilo nikingåssutaussut taku-
neKarsinaungmata, tamåkulo piårner-
påmik nalingmagsartariaKartutut isu-
maKarfigalugit. Kavdlunåt tungånit
kigsautigineKartut pissariaKartineKar-
tutdlo namagsiniåsavdlugit misigisi-
maneKarpoK. ukiut tamaisa suliagssat
amerdliartorput, tamatumalo kingu-
nerå Kavdlunåt suliartortitat sule a-
merdlanerulernerat, kalåtdlit akornå-
ne KavdlunårpalungneK misingnarne-
rulerdlune kalålerpalårtutdlo sule
angnerussumik tunugdliutineKalerdlu-
tik.
sordlume kalåtdlit tungånit atausl-
narmut ukissineKartoK, OKalugiartoK
nangigpoK. tåssalo inugtut atortorig-
sårutigssanut taimågdlåt, sordlulo ka-
låtdlit påsivdluarsimångikåt inuiaxa-
tigigtut kulturikutdlo tamåko atorto-
rigsårutit akisunårniarneKalermata
-sinaungmatalo. teknikikut sujuariar-
tupilorneK paitsordlugo kingunerissai-
sigut uggornartorsiagssat amerdla-
K.aut, uggornarnerpaussarputdlo „inu-
love og lovforslag, som kan have af-
gørende betydning for videre udvik-
ling.
ULYKKELIGE HÆNDELSER
Af begivenheder af betydning kan
vi notere flere besøg af ministre, som
ved selvsyn ville sætte sig ind i vore
problemer og deres løsning. For os
repræsentanter i Folketinget virker
sådanne besøg som en støtte i vort
arbejde: En bedre forståelse af pro-
blemernes omfang giver jo som re-
gel en positiv indstilling til løsning
heraf.
I den forløbne tid har mange fa-
milier mistet deres kære ved ulykke-
lige hændelser. Må jeg så udtrykke
min fattige medfølelse i deres store
tab.
Udover de nævnte har vi fornylig
haft Folketingsvalg i Grønland med
det resultat, at jeg blev genvalgt tre-
die gang med stor majoritet. Jeg vil
benytte lejligheden til at udtrykke
min tak til mine vælgere endnu en
gang for den tillid, de derved har vist
mig. Hvad enten denne valgperiode
bliver kort eller normal, vil jeg gøre
mit bedste.
Det nye år er som før en gåde for
os. Men trods alt kan vi dog skimte
noget af det, der sker. I Grønlands
politiske historie bliver 1967 et mær-
keår: Det nye landsråd vælger for-
mand i sin midte. Vi ved endnu ikke
landsrådets kommende sammensæt-
ning. Løsningen heraf ligger hos væl-
gerne.
I det nye år fortsætter udviklingen,
det håber vi med god grund, for pla-
nerne tyder derpå, hver af os har pla-
ner at udføre enten for os selv eller
for andre. Hertil behøver vi både
sundhed og vilje. Lad os håbe. at 1967
giver os alle muligheder for frem-
gang og fortsættelsen af udviklingen
til den rigtige retning.
Godt nytår for vort land og Dan-
mark.
Nik. Rosing.
iaicatigigtut piginåussutsit“ akigineKa-
rångata.
inusugtut KanoK
iliortugssåuput
måna inusugtut amerdlasexaut su-
juarsagaunermik takornartaringnig-
kungnaertut taimåitumigdlo akissug-
ssåussuseKaKataussutut nautsorssuta-
riaxartut. — kalåtdlit kulturiånik av-
dlanigdlo pigissåinik pingårtitsiguvse
tamåko tåmariartornerat nimårutigi-
nartariaKångilarse, oxalugiartOK er-
sserKigsaivoK. avdlatut iliuseKarniar-
tariaKarpuse Kavdlunåt ingerdlatsine-
rånut sanigdliuneKarsinaussumik, å-
malo kalåtdlit soKutigissånut perxing-
narnerussumik.
Kavdlunåt sulinerånut malerutinar-
nikut kalåtdlit inussausiat avdlatdlo
tåmartikumångisait atatineKarsinåu-
ngitdlat, tamåna taimågdlåt pingitsor-
tineKarsinauvoK kalåtdlit teknike a-
tortoralugo inuniarnikut nangminér-
sinångorneratigut tamatumalo malig-
tigissainik piorsaineratigut. oxautsise
umåinarsinåungitdlat inuiaKatigingne
nutå j ussune OKalugtigingnigtimingnit
piorsaivfigineKångikunik — imaxalo
erKumikaluartumik — Kavdlunåt o-
Kausé avKusårdlugit. inusugtut ang-
nertunerussumik inussautsimut, er-
Karsariartautsimut oxautsinutdlo ka-
låtdlit atugåinut tatigingnilernaviå-
ngitdlat tåuko taineKartut inuiaKati-
gingnik napatitsisinaunermik ersser-
sitsingigpata, tåssalo piorsaivfigineKå-
ngigpata.
inusugtussut akissugssåussusexarput
inuiaKatigissatik uparuartuivfigisav-
dlugit nunagissamingnut sut encussor-
neKartut KanoK iliortoKartoK sunalo
tamatumunga tungatitdlugo piuma-
ssarineKartoK, pissugssåussuserineKar-
tOK — tamåkulo tamarmik KanoK na-
lilerneKarsinaussut.
ilivse — inusugtut — akissugssau-
vuse kalålexativse påsissariaKarmå-
ssuk teknikimut iseriartornerme tug-
dleriårnerit KanoK ingerdlåneKartut,
kalåtdlisut inuiåussuserse teknikikut
avKusårutdlugo atatinarniaruvsiuk
KanoK iliortariaKartoK. taimailiungi-
kuvse Kavdlunåt inussausiat avdlatdlo
europamiutut pissusé tiguinartariaKå-
savase....
Chr. P. Lynge.
Danske pengesedler
først til sommer
Folketingsvalget har forsinket ind-
førelsen af danske pengesedler og
mønter i Grønland, oplyser Ministe-
riet for Grønland. Pengeombytningen
skulle være påbegyndt pr. 1. januar,
men vil nu ikke kunne indledes før
1. juli. Først til dette tidspunkt vil
man kunne have forsynet alle ensomt
beliggende stationer og udsteder med
de fornødne beholdninger af danske
pengesedler og mønter.
Højere KGH-priser
KGH har forhøjet priserne på godt
900 varenumre fra nytår. Eksempelvis
kan det nævnes, at engelske kul for-
højes med 1 øre pr. kg., rugbrød med
4 øre pr. brød, rugmel og hvedemel
med henholdsvis 3 øre og 1 øre pr.
kg., sødmælkspulver med 5 øre pr.
1 Ibs. dåse og ost med 20 øre pr. kg.
Nogle af de erhvervsbetonede tilskuds-
varer er også blevet betydeligt dyrere,
og af afgiftspligtige varer er det øl,
mineralvand, cigaretter, cigarer og ce-
rutter, der er blevet dyrere.
niorKutigssat
ilait akitsortut
KGH-p niorKutigssautaisa ilait 900
sivneKartut ukiortåmit akitsorneKar-
simåput. åssersutitut taisinauvavut
tuluit aumarssuait kg-mut 1 ørimik,
igfiax 4 ørimik, igfiagssat Kajussatdlo
kg-mut 3 åma 1 ørimik, imuit paner-
tut KivdlertussaK mingneK 5 ørimik
imugssuitdlo kg-mut 20 ørimik akit-
sorneKartut. inutigssarsiutinut atortut
tapivfigineKartartut ilait akitsungåt-
siarsimåputaoK, akilerårutitalingnitdlo
imiårKat, sodavandit, sikaritit, sikåt
sikåvarKatdlo akitsorsimåput.
tuberkulose akiorniardlugo suliniarfut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIGKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr ^ -fr
derved støtter De luberkulosebeknmpelsen I Grønland
Kalåtdlit-nunåta avangnåne
kangerdluit ingmikut umassue
umassuarKat imap narKane kinguågssiortuartarput imap nigdli-
ssusiata nul atåusimajuåinaraluarå
umassunik ilisimatugssatut iliniartut inusugtut mardluk, Max Andersen åma
Jean Just, grev Eigil Knuthip Pearylandimut sisamagssånik aussaic kingugdleK
ilisimassagssarsiorneranut ilausimassut imap narnata umassuinik aitsåt taima
avangnarpasigtigissume misigssuisimåput.
1967 bliver et mærkeår
I det nye ar fortsætter udviklingen. Det håber vi med god grund, udtaler
folketingsmand Nikolaj Rosing,
11