Atuagagdliutit - 05.01.1967, Blaðsíða 12

God start til trods for mange
og store problemer
rerformand til at lede byggeriet. Fa-
briksbygningen med inventar, fryse-
maskineri og bil kostede 500.000 kr.
tilsammen.
Et privatejet fiskeindustrianlæg i Frederikshåb er kommet godt i gang efter
store „fødselsveer" — Har indhandlet knap 100 tons skællaks i løbet af
de første 3 Vi måned.
TEKST OG FOTO: HANS JANUSSEN
Frederikshåb Shrimp Ltd., et mindre fiskeindustriforetagende, ejet og drevet
af private, har været i gang siden 1. august sidste år. — Vi har haft mange
og store problemer at slås med, inden vi kunne starte produktionen, men selv
om vi endnu ikke har overvundet alle problemerne, går det godt nu, takket
være en god indhandling af skællaks, siger initiativtageren og medejeren
Harly Foged, der også er med i den daglige ledelse, til „Granlandsposten".
— Vi har en aktiekapital på 105,000
kr., og 2/3 af aktierne ejes her i byen.
Adolf Petersen, der bor her i byen,
ejer den ene og jeg den anden tredie-
del af aktierne. Men det var min idé
med at starte et privat fiskeindustri-
anlæg her i byen. Jeg er dog vidende
om, at en herboende havde ansøgt
om at starte et mindre fiskeindustri-
anlæg, men fik afslag med den moti-
vering, at han ikke ville kunne klare
sig i konkurrencen med KGH.
PRODUCERER KUN SKÆLLAKS
EN FABRIK TIL Vi MILLION
Harly Foged, der har arbejdet som
radiotelegrafist, bestyrer af et vare-
hus, indtil det blev solgt, erhvervs-
fisker og vandmand, inden han star-
tede som fiskeeksportør, kom til Fre-
derikshåb i august 1965 og påbegynd-
te byggeriet af fabrikken omkring 1.
september. Arbejdet blev overdraget
til de lokale mestre, men da de ikke
havde kapacitet nok, måtte han lave
sit eget entreprenørfirma og har selv
været bygherre. Han fortæller føl-
gende:
— Byggeriet gik godt. Vi havde fag-
lært arbejdskraft og en dygtig tøm-
— Producerer De kun skællaks?
—- Ja, indtil nu har vi kun produ-
ceret skællaks. Vi har dog sendt Vi
ton rødfisk som prøveproduktion. Vi
tager hovederne, slagene og finnerne
af og renser dem, inden vi fryser
dem. Men vi vil hellere producere
hellefisk, hvis vi kan få dem. Vi har
chartret en båd, der skal prøve at
fiske hellefisk i første omgang i Ne-
rutussoK eller ved Neria. Vi filetterer
fisken og pakker den i kartoner, in-
den den bliver frosset. I løbet af 3 Va
måned producerede vi knap 100 tons
skællaks. Hvis det sene efterår ikke
havde være for stormfuld, havde vi
nok opnået endnu bedre resultat, men
vi er tilfredse med de første måneders
resultat.
— Vi beskæftiger op til 12 menne-
sker i højsæsonen. De får GAS-løn-
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
Kend Deres kontaktbehov...
Standard Electric A/S - et selvstændigt selskab
indenfor ITT -varetager salg, installation
og service af såvel egne som søsterselskabers
produkter:
Rørpost
Samtaleanlæg
Data Procesudstyr
Air Traffic Control
Mobil Radio
Bærbar Radio
Fjernstyring
Fjernmåling
Radar
Hustelefoner
Telefoni (PABC)
Tastaturtelefon
Fjernskriver
Maritim Radio
Ensretteranlæg
Signalanlæg
Digitaludstyr
Aut. telefoncentraler
- beskæftiger over 200.000 medarbejdere verden
over, og har til stadighed mere end
25.000 teknikere og videnskabsmænd i arbejde
med forskning og udvikling. Derfor er
produkter fra ITT altid prøvet, kontrolleret
og gennemført kvalitet.
Alle yderligere oplysninger:
Standard Electric A/s
Rådmandsgade 71,
København N.
Tlf. Taga 7000
ITT verdens største internationale virksomhed
indenfor elektroteknik og telekommunikation
International Telephone and Telegraph Corporation.
ninger, og de ansatte arbejder så vidt
muligt på akkord.
— Hvor stor er fabrikken?
— Bygningens gulvareal er på 176
m'-, og den er 22 meter lang. Fryse-
lageret kan rumme ca. 75 tons frosne
produkter, og tunnelfryseren har en
kapacitet på ca. tre tons.
UDVIDELSESPLANER
— Jeg kan fortælle, at fabrikken er
bygget uden erhvervsstøttemidler. Vi
har søgt om lån hele tiden, men ind-
til nu har vi ikke fået noget. De und-
skylder sig med, at de manglede tek-
nisk klare beskrivelser over fabrik-
Harly Foged
ken. Vi har prøvet GTO her i byen,
GTO i København, et privat firma i
Danmark og et privat firma i Godt-
håb til at skaffe os disse beskrivelser,
men alle undskyldte sig med, at de
manglede teknisk kapacitet, eller at
de ikke kunne gribe ind i sagen.
Kontorchef Nolsøe, Bolig- og Er-
hvervsstøttekontoret, oplyser over for
„Grønlandsposten", at tegningerne og
de tekniske beskrivelser over den pri-
vate fabrik i Frederikshåb, som skulle
godkendes af deres tekniske konsu-
lent, inden erhvervsstøttelånet kunne
blive bevilget, blev afleveret på et så
sent tidspunkt, at der ikke var flere
penge tilbage i erhvervsstøttefondens
bevillinger for sidste år.
— Midlerne til at bygge fabrikken
fik vi skaffet ved veksler fra en meget
forstående bank i Danmark, siger
Harly Foged og fortsætter: — Vi sø-
ger at få erhvervsstøttelån til udvi-
delsen af fabrikken. Vi har i sinde at
starte rejeproduktion også. Vi ved dog
endnu ikke, om der er rejer nok her
i distriktet til at starte en rejefabrik.
Vi har i sinde at gennemføre forsøgs-
fiskeri i vinter og til foråret. Er der
rejer nok, og kan vi skaffe penge til
at bygge for, udvider vi fabrikken.
Det er også vor tanke at bygge et hus
til børneparkering, hvor vores arbej-
dersker kan anbringe deres børn, me-
dens de er beskæftiget i vor fabrik.
Min kone, der er børnehavelærerinde
og har arbejdet i Grønland i seks år
tåssåuput Kalåt-
dlit-nimåne reje-
nu t ualorssuit a-
torneKamerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piånerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
\ristensens
VAADBINDERIK
SKAGEN • TELE 414 77 • ETABL 1879
bl. a. i Upernavik, Holsteinsborg og
her i Frederikshåb, er udset til at
lede børneparkeringen. Hvis vi skal
starte rejeproduktion, er det nødven-
digt med en børneparkering for at
sikre arbejdskraft. Som bekendt byg-
ger KGH et nyt fiskeindustrianlæg
her i byen og agter også at producere
rejer.
— Jeg er lidt skuffet over den be-
handling, vi har fået fra myndighe-
dernes side. I G-60 betænkningen si-
ges der bl. o., at man skal hjælpe det
spirende private initiativ heroppe.
Hidtil har vi ikke fået hjælp hverken
fra boligstøtten eller fra erhvervsstøt-
ten. Min kone måtte f. eks. tage ar-
bejde heroppe bl. a. for at skaffe os
bolig, men vi håber, at vi kan løse
problemerne i fremtiden. I de få må-
neder, vi har været i gang, har vi haft
en god og stabil arbejdskraft, og jeg
har kun lovord for Adolf Petersen,
der leder det daglige arbejde her på
fabrikken. Vi har et godt samarbejde
med KGH. Derfor håber vi at kunne
klare os i den tid, der kommer, slut-
ter Harly Foged.
Skællaksen går op i
elve ved Frederikshåb
Landsrådsmedlem Anthon Petersen,
Frederikshåb, fortæller, at skællaksen
går op i en meget stor elv i bunden
af Neria-fjorden ved Frederikshåb.
Ældre mennesker havde fortalt fra
gammel tid, at skællaksen ynglede
i denne elv. Anthon Petersen har selv
set en skællaks, der blev fanget i
nærheden af Neria i 1963 og som viste
tydelige tegn på, at den lige havde
gydt.
På bunden af K’agssit findes der to
store elve. Den ene af dem er næsten
mælkehvid på grund af ler, men den
anden har klart vand. Man har for-
modninger om, at skællaksen også
yngler i disse elve, men man har ingen
sikre beviser. Man ved dog, at skæl-
laksen fra gammel tid vandrede ind
i K’agssit-fjorden lige forbi Kuånit.
Man mente, at laksen var på vej til de
store elve i bunden af fjorden. Som
bevis på, at skællaksen yngler i Fre-
derikshåb-distrikt, nævner Anthon
Petersen, at siden man begyndte at
fange skællaksen på et tidligere tids-
punkt end før, havde man fanget
flere laks med fuldmodne rogn. Da
K’agssit-fjorden er dyb, sætter fi-
skerne ikke deres garn derinde — der
er andre og nærmere fiskepladser
nok. Derfor ved man ikke med sik-
kerhed, om skællaksen går op i fjor-
dens elve.
Anthon Petersen fortæller iøvrigt,
at laksegam er fortrinligt egnet til
fangst af skællaks i Frederikshåb di-
strikt. To store arter af tang, der ge-
nerer fiskeriet i andre distrikter, fin-
des ikke i Frederikshåb distrikt, og
rene garn fisker mere end garn, der
er fyldt med tang.
At der findes rejer i distriktet, tviv-
ler Anthon Petersen ikke om. Han
har selv fundet flere rejefelter. Det
bedste felt var Kuånersut ved mun-
dingen af Sermilik-fjorden med me-
get store rejer. Da Anthon Petersen
mener, at der må findes endnu flere
rejefelter i distriktet, foreslog han
under sidste landsrådsmøde, at der
blev iværksat forsøgsfiskeri efter
rejer, og det er muligt, at hans forslag
bliver imødekommet.
Fra ældre tid ved man, at der fand-
tes — og stadigvæk findes — store
mængder af rødfisk i Frederikshåb
distrikt. For nogle år siden gennem-
førte „Sujumut" forsøgsfiskeri efter
disse fisk i distriktet, men forsøgsfi-
skeriet foregik kun ved kendte fiske-
pladser. Derfor mener Anthon Peter-
sen, at et forsøgsfiskeri også efter
rødfisk er ønskelig, inden det nye
fiskeindustrianlæg kommer igang.
Hans Janussen.
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pmernerulerumaguvit DU BARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kmamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
12