Atuagagdliutit - 05.01.1967, Blaðsíða 19

arbejde i de fleste større byer, og
visse steder arbejder de lokale myn-
digheder. kommunalbestyrelserne og
bebyggelsesudvalgene, i samarbejde
med de statslige myndigheder, med
konkrete forslag til planer for by-
udviklingen.
Vigtige spørgsmål er hermed lagt
hen til de lokale råds afgørelse, og
jeg ved, at man mange steder har
viet netop byplanarbejdet stor inter-
esse. Det fik jeg et levende indtryk
af under mine rejser i sommer, hvor
byernes vækst og tildelingen af byg-
gegrunde de fleste steder var faste
punkter ved drøftelserne med kom-
munalbestyrelserne.
Det er befolkningens valgte repræ-
sentanter i kommunalbestyrelserne i
hvis hænder afgørelserne ligger. Det
er dem, der under demokratiske for-
mer træfier beslutningerne om, hvor-
ledes deres by skal se ud i fremtiden.
Der er et stort ansvar forbundet her-
med; forkerte beslutninger kan få
vidtrækkende konsekvenser. Ikke
mindst er de tilfælde vanskelige, hvor
hensynet til bysamfundet som helhed
kolliderer med ønsker og interesser
hos enkeltpersoner. På een gang at
tilgodese samfundet og den enkelte
borgers grundlovssikrede rettigheder
er måske den sværeste opgave.
Må jeg benytte lejligheden til at
lægge et godt ord ind for en særlig sag
i den forbindelse. Det er fredning; bå-
de naturfredning og fredning af smuk-
ke og karakteristiske bybilleder og
bygninger. Det kan være svært at
varetage både den erhvervsmæssige
udvikling, som presser på, og hen-
synet til at fremtidige borgere skal
kunne glæde sig over smukke, grønne
områder og pæne bebyggelser. Her er
en særlig opgave, hvor det vil kræve
mandsmod hos kommunalbestyrelses-
medlemmerne at stå fast, men hvor
eftertiden vil takke dem, der gør det.
ØGET KOMMUNALSELVSTYRE
Idet man fulgte Grønlandsudvalget
af 1960’s indstilling om et øget selv-
styre for de grønlandske kommuner
stillede Landsrådet med virkning for
1966 ca. 2 miil. kr. til rådighed for
kommunerne til fri disposition til
mindre anlægsarbejder.
Denne udvikling er fortsat og yder-
ligere øget. Landsrådet vedtog nu på
den sidste samling for året 1967 at
stille godt 5 miil. kr. til fri rådighed
til anlægsarbejder i kommunerne.
Udover de 5 miil. kr. er der desuden
til helt konkrete anlægsarbejder efter
ansøgninger fra kommunerne bevilget
3,8 mili.
Kommunernes øgede selvstyre er
hermed kommet et skridt videre, og
det er hensigten, at vi skal endnu
længere i 1968. Det er således tanken,
at der med virkning fra 1. januar 1968
skal tildeles den enkelte kommune en
forud beregnet andel af indførelsels-
afgifterne. Samtidig overlades det til
kommunalbestyrelserne selv, hvorle-
des man vil anvende midlerne inden
for de givne generelle rammer, som
er fastlagt ved lov, ved landsrådsved-
tægt eller ved anden gyldig bestem-
melse. Der påføres hermed kommu-
nalbestyrelserne et øget ansvar over
for befolkningen — et ansvar, som
jeg er sikker på kommunalbestyrel-
serne påtager sig med glæde og til-
fredshed.
På det kæmnermøde, der i oktober
1966 blev afholdt i København, blev
også de kommunale forhold gennem-
drøftet, og tanken blev udvekslet om
et vigtigt videre skridt i udviklingen,
nemlig frigørelsen af de grønlandske
kommuner fra det fællesskab med den
statslige administration, som nu be-
gynder at føles snærende. Der ligger
her mange problemer, og overvejelser
skal der til, inden dette skridt tages
helt eller delvis.
At udviklingen kommer, kan der
ikke herske tvivl om, omend det i
første omgang må blive en enkelt
eller nogle få kommuner, der fører
an i dens forløb. Kravet om selvstæn-
dig kommunal administration er ikke
nyt, og sagen er nu så langt fremme,
at vi håber, at et forslag til en løs-
ning er klar til forelæggelse for
Landsrådet og Ministeriet for Grøn-
land allerede i løbet af 1967.
DE NYE LOVE
Der har i årets løb været en ganske
Sod høst af vigtige love for Grøn-
land. Kriminalloven og arveloven blev
sat i kraft for Nord- og Østgrønland
den 1. marts 1966, og ægteskabsloven
træder i kraft for Nord- og Østgrøn-
land fra 1. januar 1967, altså i dag.
Hermed er der tilvejebragt retsenhed
imellem Vestgrønland og Nord- og Øst-
Srønland på de væsentligste lovgiv-
ningsområder. Af andre vigtige love
kan nævnes loven af 8. juni 1966 om
ungdomsklubber m. m. Det er en vig-
tig lov, og med den på vor side kan
man styrke og forbedre oplysnings-
arbejdet iblandt ungdommen væsent-
ligt. Det gælder ikke alene arbejdet
inden for ungdomsklubber og organi-
akissugssauneK åma
peKatauneK angneK
landsråde pivdlugo inatsisitåkut januarip 1-iåne 1967 atulersu-
kut Kalåtdlit-nunåt sujuariåtdlagpoK naKisimaneKangitsumik
inuit Kinigåinik nålagkersuissoKarnerup tungåtigut, landshøv-
ding N. O. Christensen ukiortåme onarpoK
serede fritidsforanstaltninger, men lo-
ven giver også mulighed for stats-
støtte til ungdomsforeningsarbejde af
forskelligt art. f. eks. spejderarbejde
og idrætsarbejde, og det er med til-
skud i henhold til denne lov, at vi kan
gøre os håb om i løbet af de nær-
meste år at få egnede idrætspladser
og andre muligheder for udøvelse af
idrætten forskellige steder i Grøn-
land.
Også færdselsloven bør nævnes. Den
trådte i kraft den 1. juli 1966, og når
man bor her i Godthåb og ser trafik-
ken her, kan man vist roligt sige, det
er en lov, der er behov for.
Endelig er den danske næringslov
med enkelte ændringer sat i kraft i
. Grønland fra den 1. januar 1967.
I året, vi nu går ind i, vil der også
blive en livlig lovgivningsvirksomhed
for Grønland.
Folketinget blev ikke, som ventet,
færdig med skolelovsforslaget i sam-
lingen 1965—66. Der opstod væsentlige
tvivlsspørgsmål for folketingsmedlem-
merne, og selvom vi er kede af ud-
sættelsen, må man glæde sig over
den omhu og interesse for at nå det
rigtige resultat, som udsættelsen er
udtryk for. Folketingets skolelovsud-
valg foretog i september en rejse i
Grønland under ledsagelse af blandt
andre Grønlandsministeren og Skole-
direktøren for ved selvsyn at orientere
sig om vore skoleforhold. Skolelovs-
forslaget er nu på ny fremme i Folke-
tinget, og udvalgsbehandlingen er gen-
optaget. Man har lov at forvente, at
forslaget vedtages i denne folketings-
samling.
Af andre vigtige lovforslag, som er
færdigbehandlet i Landsrådet, og som
kan ventes fremsat i Folketinget me-
get snart, hvis det ikke allerede er
sket, kan nævnes lovforslaget om kir-
ken. som bl. a. omhandler det grøn-
landske kirkenævn, og lovforslaget om
erhvervsmæssig fangst, fiskeri og jagt.
Det er den lov, som skal erstatte ka-
pitel 1 i den nuværende erhvervslov,
og som vi vist fremover må døbe „Fi-
skeriloven".
Endelig et helt kompleks af love og
bestemmelser om penge og valutafor-
hold, som borgerne i praksis vil stifte
bekendtskab med, når de grønlandske
penge antagelig fra 1. juli 1967 ind-
drages og erstattes med danske penge.
DEN NYE LANDSRÅDSLOV
OG DEN NYE VALGORDNING
Det netop afholdte folketingsvalg
ændrede ikke Grønlands repræsenta-
tion i Folketinget.
Stemmeprocenten i sydkredsen blev
59 °/o.
Det er betydelig bedre end ved sid-
ste folketingsvalg, hvor stemmepro-
centen i begge kredse kun var 48,38°/o,
men i sammenligning med stemmepro-
centen i Danmark er det jo kun et
beskedent resultat.
Nu står vi atter foran et valg, lands-
råds- og kommunalbestyrelsesvalget
til foråret. Ved sidste landsradsvalg
var stemmeprocenten 54,1. Det var
heller ikke imponerende, og man må
håbe, at den store politiske interesse,
som findes i mange kredse her, vil
vise sig i højere stemmeprocent ved
det kommende valg.
Ved landsrådsvalget den 28. april
vil der være indført en vigtig nyord-
ning. Landsrådet vedtog på sit møde
i efteråret at gennemføre en adgang
til, udover de nuværende 16 kreds-
mandater, at vælge yderligere indtil 5
tillægsmandater. Bekendtgørelse her-
om er netop underskrevet af Ministe-
ren for Grønland den 30. december
Ordningen gør det muligt for kan-
didater, som repræsenterer politiske
partier eller for kandidater, som gar
i listeforbund med hinanden, eller en-
delig for enkeltkandidater med et sær-
lig højt stemmetal, men som dog ikke
opnår et kredsmandat, at komme ind
i Landsrådet på et af de fem tillægs-
mandater. Jeg skal ikke her forsøge
på at redegøre for ordningen, men vi
skal gøre alt for, at vælgerne bliver
godt orienteret om systemet. Det er i
øvrigt således udformet, at det ikke
vil volde vælgerne vanskeligheder.
Ordningen skulle bane vejen for en
stigende politisk aktivitet i befolk-
ningen, og dermed for en større med-
leven i og et større ansvar for sam-
fundets anliggender.
Med den nye landsrådslov, som træ-
der i kraft i dag, og med den nye
valgordning, er Grønland bragt et godt
stykke videre frem ad demokratiets
vej.
Som mangeårig formand og med-
arbejder i Landsrådet har det været
inspirerende at følge Landsrådet og
se det på fortrinlig måde påtage sig
større og større ansvar for forholdene
heroppe. Jeg nærer for mit vedkom-
mende ingen som helst tvivl om, at
de trufne beslutninger er de rigtige,
og at de vil være til gavn for landet.
Jeg tror, vi alle kan samles i et
varmt ønske om, at nyordningen vil
bringe fremskridt.
Og med disse ord ønsker jeg alle et
Godt nytår.
ilerKussutut ukiortåme OKalungner-
mine landshøvding N. O. Christensenip
nalunaerutigå landsrådimik inatsisitåK
rådip Kinigkamik sujuligtaissoKaler-
nigssånik nangminerissaminigdlo ag-
dlagfeKalernigssånik imaKartoK ator-
tulersox januarip 1-iåne 1967. inatsi-
sigssamut sujunersut folketingimit a-
kuerineKarpoK 17. december, kungi-
mitdlo atsiorneKardlune 22. oktober.
ukiut sisamåkutårdlugit landsrådi-
mut, kommunalbestyrelsinut taimatut-
dlo ilagit sivnissåinut Kinersissarnig-
ssat pissåsåput aprile Kåumat, uvdlor-
me landshøvdingip aulajangigåne. uv-
dloK Kinersivigssaa nalunaerutigine-
KartåsaoK januarip 1-iåne.
ukioK måna KinersineKåsaoK tatdli-
mångornerme aprilip 28-åne, Kinigag-
ssångortikumassutdlo nalunaerfigssåt
kigdlilerneKarpoK sisamångomermut
martsip 14-iånut, nal. 18,00. lands-
rådertågssap kommunalbestyrelser-
tågssatdlo Kinigauvfigssåt autdlarti-
saoK majip 1-iåne 1967, KinigaorKåt-
dlo atautsimisåput kingusingnerpåmik
atausingornerme sujugdlerme juni
Kåumat.
inatsit nutåK ermnartumik suniu-
teKåsångilaK. måna landsrådiussoK
sujuligtaissualo atåinaratdlåsåput Ki-
nersineKarérserdlugo.
landshøvdingip ukiortåme OKalung-
nermine 1966-ip ingerdlanerane aju-
nårnerit ardlalingnik inuit inunerånik
ånaissanarfiusimassut encartorpai:
Kalåtdlit-nunåne pissutsit inunerme
atugagssarissat ilungersuanarsinau-
ssarnerat ajunårnertigut ukiut tamai-
sa inuit amerdlaKissut inunerånik å-
naissaKarnermik nagsataKartarpoK,
pingårtumik imåtigut inussutigssarsi-
orniarnermut atassumik. ingmikut ta-
mavtinut angisumik Kamuna agtor-
neKautauvoK pujortulérarssuaK Napa-
ssumérsoK „A. G. Platou“ jutdlip su-
juninguatigut periarférutdlune tåmar-
mat, umiusimassututdlo måna naut-
sorssutigissariaKalerdlune, taimailiv-
dlutigdlo inuit arfineK-mardluk inu-
nertik ånaisimavdlugo. inuit tåuko ar-
fineK-mardluk ajunårtut ilagissait av-
dlatdlume ukiup måna Kångiutilersup
ingerdlanerane taimatut nalåuneKar-
simassut taimalo pilersuissimingnik
erKardlimingnigdlo maKaississaKarta-
riaKalersimassut misigingneKatigalugit
erKåingitsorsinåungilavut.
alianaraluartumik ilumornerartaria-
Kagarput tåssauvoK nuname måne a-
junårnerit tornutaussartunut avdlanut
nalerKiutdlutik toKussutaukulaner-
ssaungmata. tamåna åssigssaKångitsu-
ngikaluarpoK — tåssame sordlo åsser-
sutigalugo Alaskame ar dialig ssuarti-
gut uvavtinut sanigdliussissutigisi-
naussavtine ama taimaingmat. imaica
avdlatut ajornartumik nåmaginartari-
atcaraluarnerparput onardluta tamåna
måne sinerissavtine perdlugssuaKarsi-
naussartune pigssaKarniarnikutdlo i-
månik isumavdluteuarniarfiussume i-
nuneK taima itunik nalautagssatcarfiu-
ngitsdrsinåungitsoK unerdlugo. taimåi-
kaluartordle tamåna unigfiginarnago
inunivtine atugarissavut isumangnait-
dlisaivfiginiartuartariaKarpavut. aju-
nårnerpagssuit emugaussunut alia-
sungnermik taimak agtigissumik nag-
sataKartarmata inungnutdlo taimak
atugardliutigssaKalersitsissartiging-
mata sapingisaK tamåt ikililerniarta-
riaKardluinarput.
ajunårnerit imigagssardlo
tamatumunga tungatitdlugo tåingit-
sortariaKångilara alianaraluartumik i-
maingmat ajunårnerit ilarpagssue i-
migagssamik ingassagpatdlåmik atui-
ssarnermik pissuteKartardlutik. taisi-
nauvara landsråde ukiarme kingug-
dlermik atautsiminermine isumaKati-
glssuteKarsimangmat imigagssamik
niorKuteKartarneK atuissamerdlo ar-
dlaligtigut kigdligssaKartilerniardlu-
git, tamatumalo saniatigut åma isu-
maKatigissutigisimavdlugo imigagssa-
mik atornerdluitsailiornigssamut av-
Kutigssafsiussinigssanik isumalioKati-
gigsitagssanik atautsimititaliorneKå-
sassoK politimester Jørgen Hertling
sujuligtaissdtitdlugo.
kommissione tåuna ukiume måna
autdlartitume sulinigssaminik aut-
dlarnissugssaussoK ukuninga ilaussor-
taKåsaoK: ilaussortat sisamat lands-
rådimit toneagaussut, kisalo ilaussor-
tat apeneumik ingmikut ilisimåring-
nigtut pingasut, Kalåtdlit-nunånutdlo
ministere KinuvigineKarsimavoK ilau-
ssortagssat taineKartut kingugdlit pi-
ngasut torKarKuvdlugit.
kommissionip taineKartutut i-
laussortaKartitaunigssånik lands-
rådip aulajanginermigut ersser-
Kigsarniarsimavå Kalåtdlit-nunåne
imigagssap ajomartorsiutaunera
kalåtdlit nangmingneK akissug-
ssauvfigigåt, kalåtdlitdlo nang-
mingnérdlutik pissugssaussut ajor-
nartorsiutip tamatuma sapingisa-
mik ajunginerpåmik anigortiniar-
nigssånut.
1966-ime tikerårnerit
ukiume Kångiutume pisimassut pi-
ngåruteKardluartut ilagåt statsmini-
ster Jens Otto Kragip aussaK juni
Kåumataugå tikerårnera. ukiut ardla-
lialugssuit ingerdlaneråne nålagkersu-
issut Kutdlersånit Kalåtdlit-nunåt tai-
mailivdlune kingumut tikerårneKar-
KigpoK, tamanilo agsut nuånårutigine-
KarpoK tikerårnigssaK tamåna piviu-
ssungortineKarsinausimangmat, nalu-
ngilara statsministerip nangmineK
maungakardlune angalasimanine kom-
munalbestyrelsitdlo su j uligtaissuinik
inuitdlo sivnissigissåinik avdlanik nå-
pitsismausimanine nuånårutigisimagå.
inuit Kinigaisa nunaKarfingne tikisa-
mine OKalugiautigisimassaisa ilait ar-
dlaKartut statsministerip agsut puigu-
naitsumik erKaimassagssaKalerfigisi-
mavai.
tikerårte avdla uvdlume ilångut-
dlugo taissariaKartoK tåssauvoK nåla-
gauvfit peKatigigfigssuåne FN-ime
ingmikortortaKarfit ilåta FAO-mik
taineKartartup generaldirektøria, dok-
tor B. R. Sen. sordlo nalungikiput Ka-
låtdlit-nunåt nunat inussutigssanik
niorKutigssiorfiussut ilagåt, encarsau-
tigssarsinångitsungilardlo nunalerine-
rup inussutigssaKarniarneruvdlo tu-
ngåtigut kåtuvfigssup nunanit tama-
lårpagssuarnit ilaussortauvfigineKar-
tup Kutdlerpårtarisså pivfigssaKarni-
arsimangmat nangminérdlune tikerår-
nigssaminut nunavtine pissutsit Kani-
mut påsissagssarsiorfigiartordlugit.
taimåtaoK taineKartariaKarput ju-
stitsministere ilagingnutdlo ministere
Kalåtdlit-nunånut tikerårsimangmata.
ilagingnut ministere, fru Bodil Koch
måna kultureKarnermut tungassunut
ministeringorsimavoK. nuånårutigi-
ngitsorsinåungilarput arnaK tåuna
ministereKarfingmik Kalåtdlit-nunå-
nisaoK suliagssanik pingårtunik su-
ssagssaKartumik ministeriuvfeKalersi-
mangmat.
Grønlandsrådip suliå
Grønlandsråde ukiume Kångiutume
ardlaleriardlune atautsimitarsimavoK
atausiardlunilo Kujatånut angalasi-
mavdlune. rådip OKaluserisimassainit
ingmikortoK atauslnaK erKartutsiåinå-
savara, tåssa Grønlandsrådip novem-
bere Kåumat Kalåtdlit-nunånut mini-
sterimut su j unersuteKarf igisimasså.
tamatumane pineKarpoK K’utdligssat
sujunigssånik aperKut Grønlandsrådip
ardlaleriartumik OKaluserissarérsima-
sså, aperKutdlume tamåna ilåtigut å-
ma landsrådime OKaluserineKartarsi-
mavdlunilo K’utdligssane kommunal-
bestyrelsimik OKaloKatigingnissutigi-
n eKarsimavdlune.
Grønlandsrådip ministerimut isu-
mersutitut sujunersutigissamine OKau-
tigisimavå aumarutigssarsiorfik aula-
jangivfiginiåsagåine una tungaviussa-
riaKartoK: tåssa aumarutigssarsiorfik
sutdliviussoK ingminut akilersinaussu-
mik ingerdlåneKarsinåungitsoK, tai-
måitumigdlo tunårtarissariaKardlune
aumarutigssarsiorfiup taimaitineKar-
nigsså, tamatumunga tungatitdlugit
pissariaKarneratutdle nåmagsiniagag-
ssat isumangnaerneKarériarpata.
Grønlandsrådip taimatut isumaKar-
nermine tungaviginerusimasså tåssau-
voK Kalåtdlit-nunåne aumarutigssat
KissugineKarnerat angnikitdliartu-
ngåtsiarsimaKingmat; tåssa 1961-imit
1965-imut atugaunerat 30 pet-imik
migdleriarsimavoK, tamatumungalo
peKatigalugo aningaussatigut nåkarto-
rutaussarnerat angnertusiartortoru-
jugssuvdlune.
tamatumungale peKatigititdlugo
Grønlandsråde isumaKarnerarpoK au-
marutigssarsiorfik taimaitineKåsagpat
tamatumunga tungatitdlugo pissaria-
Karneratutdle piarérsautigssat 1970-i-
kut autdlartilårnerat sujorKutdlugo
nåmagsineKarérsinaunaviångmguat-
siartut. Kutdligssarmiume inue 1300
migssåinitut piårnerpåmik 1970-ikut
autdlartilårérpata aitsåt nunaKarfing-
nut avdlanut nugsinaulisagunarmata,
tåssame tamåna sujorKutdlugo nuna-
Karfingne avdlane pissariaKarneratut-
dle igdlugssaKartineKarsinaulernaviå-
ngingmata, åmalume nugternigssame
taimak angnertutigissume inungnik i-
sumagingningnerup tungåtigut pissor-
tatigut isumagissagssat igdlersoriar-
figssaKartumik ingerdlåneKarsinåu-
sagpata tamatumane pissortaKarneK
pivfigssaK taineKartoK sujorKutdlugo
nåmaginartumik piorsaivigineKarérsi-
masinaunaviångingmat.
tamatumalo saniatigut Grønlands-
rådip kajumigsårutigå nugternigssaic
sujunertaralugo piarérsautigssat åssi-
gingitsut K’utdligssane nangminerme
ingmikut pissortaKarfiliutdlugit måna-
ngåK sulissutiginiarneKalerisassut,
tauvalo åma pissortat iliniartitauner-
mik sussagssaxartut kajumigsårne-
Kardlutik K’utdligssane sulissartut su-
liagssanut avdlanut sungiusartineicar-
nigssåt inusugtutdlo iliniartitaunerata
tåukua nunaKarfingne avdlane nu-
nagssikumårnigssåt isumagalugo år-
KigssuneKarnigsså piårnerpåmik suli-
ssutiginialerKuvdlugo. taimåtaoK
Grønlandsrådip kajumigsårutigå au-
marutigssarsiorfiup ingerdlåneKarnera
univingnigssåta tungånut nåmagtuså-
rivfigalugo årKigssutdluarniarneKar-
Kuvdlugo.
ersserKigsardlugo OKautiginiarpara
OKautigissåka tåuko tåssaungmata
Grønlandsrådip ministerimut isumer-
sutitut sarKumiusimassai, månilo ili-
simassavut maligdlugit aperKume ta-
matumane sule aulajangivingneKångi-
laK.
i
ikiuinikut åridgssussineK
landsrådip 1964-ime isumaKatigissu-
tigisimavå Kalåtdlit-nunåne inungnik
i kiortarialingnik isumagingningner-
mut tungassut nutåmik årmgssussiv-
figiniarneKalisassut. landsrådip tai-
mailiornermigut erssersipå ikiortaria-
lingnik isumagingningnerme Kalåt-
dlit-nunåne ingerdlatsineK inoKati-
gingne moderniussune avdlanisutdle
malungniuteKardluartiniarneKalisa-
SSOK.
taima taineKarsinauvoK statsmi-
nisterip aussaK tikerårnermine er-
sserKigsarsimangmago ukiut Kulit
kingugdlit ingerdlaneråne per-
Kingnigssåkut suliniarfeKarfit atu-
artitauneruvdlo ingmikut sagdliu-
tiniarneKarsimaneråtutdle ikiorta-
rialingnik isumagingningnermut
tungassut ukiune tugdliutune ine-
riartortitsinerme sagdliutiniartaria-
Kalersut.
ukiune tugdleringne 1965-ime 1966-
imilo utorKalinersiuteKarnerme malig-
tarissagssat nutarterneKarnerisa su-
livfeKarfitdlo ikiuiniarfiussut angner-
tungåtsiartumik sanaortomeKarnig-
ssånik pilerssårusiorsimanerup sania-
tigut ikiortarialingnik isumagingning-
nerup pissortaKarnermigut ingerdlå-
n eKarnermigutdlo pilerssårusiorfigine-
ra sangmineKardlualersimavoK.
tamatumane piarérsauteKamerne i-
suma tungaviginiagaussoK tåssauvoK
Kalåtdlit-nunåne ikiortarialingnik i-
sumagingningnerme suliagssat kalåt-
dlit nangmingneK kisimik isumang-
naersinaugait, tåssame inuit ajornar-
torsiuteKardlutigdlo ikiortariaKalersi-
massarångata angnerussukut tamatu-
mane pissutaussut tåssaunerussarma-
ta inuit atausiåkåt inoKatigit åntig-
ssussivfigissaunerata avdlångutainut
malingnauniarsinaunermikut aj omar-
torsiutigisinaussartagait, pingårtumik
nunaKarféntanit igdloKarfingnut pior-
saiviussunut nugteramerit erKarsauti-
gigåine.
pilerssårusiomerme isuma tunga-
viussoK tåssauvoK ikiortarialingnik i-
sumagingningnerme maligtarissagssat
sapingisamik periautsimut atautsimut
katiterdlugit ataKatigigsåmiameKåsa-
ssut, taimailiornikut ikiortarialingnik
isumagissagssat tamaisa åssigingnik
maligtarissagssaKartiniarumavdlugit.
ikiortarialingnigdle isumagingning-
neK kigsautigineKameratutdle sagdli-
utiniarneKarnerulisagpat pissortatigut
ingerdléneKamigsså piorsaivigalugo
suniuteKardluarsinaulersiniarneKar-
tariaKarpoK.
Kalåtdlit-nunåne kommunit ikiorta-
rialingnik isumagingningnerme pi-
ssortatigut isumagissagssat månamut
nåmagsiniartariaKartarsimavait pi-
ssortaKarfiup tungånit agdlagkatigut
a gdlagåungitsutigutdlo nåmagtumik i-
litsersuneKartaratigdlo su j unersorne-
nartaratik.
Kalåtdlit-nunåne ikiortarialingnik
isumagingningnerme nutåmik pissor-
taKarf eKalernigssamik sujunersume
måna suliarineKarérsimassume pi-
ngårnerussortamigutdlo landsrådimit
akuerssårneKarérsimassume pingår-
nerpautiniarneKartoK tåssauvoK ikior-
tarialingnik isumagingningneK kom-
munit nangmingneK suliagssarinåsa-
gåt. kommunit tamatumane suliner-
(Kup. tugdl. nangisaox)
19