Atuagagdliutit - 05.01.1967, Blaðsíða 24

Fred i verdensrummet
Astronauter er menneskehedens gesandter -
våben i det ydre rum.
Enighed om at forbyde kærne*
En „lovgivning“ for det ydre rum synes nu på trapperne, efter at der er
gjort gode fremskridt i forhandlingerne i FN om rummets retsforhold. USA og
Sovjetunionen er nået til enighed på flere væsentlige punkter under arbejdet
på at udforme en egentlig international traktat om udforskningen af rummet.
Forhandlinger om traktaten har foregået i den juridiske underkomite for de
Forenede Nationers udvalg for det ydre rum — men et stort arbejde ligger
endnu forude, før alle principielle uoverensstemmelser er ryddet af vejen.
Et væsentligt punkt, hvorom der
endnu ikke hersker enighed, er hvilke
stater, der skal have adgang til at til-
træde traktaten, når den er færdig
til underskrift. Dette må kaldes et
formelt spørgsmål, udsprunget af øst-
vestkonflikten og uden større betyd-
ning for traktatens virkning som så-
dan.
Men USA har altså stillet sig på det
standpunkt, at traktaten skal være
åben for „medlemsstater af De for-
enede Nationer eller enhver af sær-
organisationerne, af stater, der har
tilsluttet sig Den internationale Dom-
stol, eller andre stater, der af FNs
generalforsamling opfordres til at til-
træde traktaten" — en standard-for-
mel for FNs resolutioner, mens Sovjet-
unionen — da visse af de kommuni-
stiske lande ikke er medlem af FN —
vil have at traktaten skal stå åben
for alle stater. USA er endvidere stemt
for, at staternes tiltrædelsesdokumen-
ter skal deponeres hos FNs general-
sekretær, mens Sovjetunionen mener,
at nogle udvalgte signatarmagter kan
opbevare disse dokumenter.
UDSIGT TIL ENIGHED
Uanset de vanskeligheder, der sta-
dig skal overvindes, er chancerne for,
at der opnås enighed om en traktat-
tekst, gode. I juli vedtog rumkomi-
teen endnu to af den kommende trak-
tats artikler, baseret på et forslag fra
Sovjetuionen. Det hed heri, at ingen
stat skulle kunne hævde suverænitet
over det ydre rum, d.v.s. Månen og
andre himmellegemer. Men det står
traktatens underskrivere frit for at
fortsætte udforskningen og „brugen"
af rummet til fredelige formål. I alt
er der indtil nu opnået enighed om
ni af traktatens artikler.
En del af disse artikler er baseret
på en princip-erklæring af 1963, i
hvilken FNs generalforsamling opreg-
nede hovedlinierne for vor tids rum-
forskning:
1. at folkerettens regler, således som
de kan udledes af FNs pagt også
gælder for det ydre rum,
2. at atomforsøg i det ydre rum er
forbudt (hvilket følger allerede
af den delvise atomstop-aftale af
august 1963),
3. at intet fartøj må sendes ud i det
ydre rum med atomladninger el-
ler andre våben til masseødelæg-
gelse (brintbomber),
4. at krigspropaganda i det ydre
rum er forbudt.
ERSTATNINGSANSVAR
Blandt de andre artikler, der er
enighed om, kan nævnes at „alle sta-
ter, der tiltræder overenskomsten, be-
tragter astronauterne som gesandter
for menneskeheden og er forpligtet til
ved indtrufne ulykkestilfælde, op-
stående nødsituationer eller nødlan-
dinger udenfor deres eget område at
yde hjælp. Astronauterne skal end-
videre yde hinanden enhver tænkelig
bistand, ligesom alle stater forpligter
sig til at gøre andre opmærksom på
konstaterede farer i verdensrummet.
Endvidere er alle stater, der del-
tager i rumforskning, forpligtet til at
yde andre stater erstatning for de
skader, der måtte opstå som følge
god KAFFE
gennem
generationer

ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
TUBORG
CITRON
heraf. Rumskibe og installationer på
fremmede himmellegemer ejes frem-
deles af de stater, der har skabt dem,
og personalet er undergivet de respek-
tive staters lovgivning.
Der er derimod opnået enighed om,
at de nationer, der driver rumforsk-
ning, skal dele deres viden med andre.
Sovjetunionen er foreløbig kun stemt
for, at det skal være op til staterne
selv, om de vil videregive sådanne
oplysninger. Den amerikanske delega-
tion håber, at dette punkt ikke vil
udvikle sig til en diskussion i stil
med nedrustningsforhandlingerne. Her
har den sovjetiske mistillid til vest-
magterne og uvilje mod kontrolin-
spektioner „på stedet" (det vil også
sige på Månen) fået drøftelserne til
at trække urimeligt i langdrag.
Ifølge det amerikanske traktatud-
kast bør der til enhver tid være ad-
gang for de andre rumforskende mag-
ter til alle rumstationer og -anlæg, så-
vel som rumfartøjer, der skal sendes
af sted. Men Sovjetunionen går ind
for, at der skal gives forvarsel, da de
mener uventede besøg kunne sætte
liv og eksperimenter på spil, f. eks.
hvis en månestation ikke har nok ilt
til „besøgende". Amerikanerne har
midlertid aldrig forestillet sig, at så-
danne inspektionsbesøg skulle finde
sted under omstændigheder, der kun-
ne medføre fare for liv eller anlæg.
MILITÆR UDRUSTNING
TIL FREDELIGE FORMÅL
Et andet punkt, hvorom der endnu
ikke er opnået enighed er det ame-
rikanske artikeludkast, der tillader
brugen af militær udrustning —
til fredelige formål — idet ydre
rum. Sovjet har her set „et hul" i
traktaten, der ville muliggøre et for-
meligt brud på aftalen. USA har imid-
lertid understreget ,at „udrustning"
her ikke står for „våben" — men at
rumdragter, rationer og en række an-
dre genstande til brug ved rumfar-
ter er blevet konstrueret af såkaldte
militære videnskabsmænd, og der er
ikke nogen åbenbar grund til at lade
være med at bruge dem til fredeligt
formål. Antagelig når man et kom-
promis, da USA nu har indvilget i at
forbyde afsendelse af udstyr, „der kan
bruges i kamp". Også Sovjetunionen
har brugt militært personel til sine
hidtidige rumforsøg — så med tiden
vil parterne formentlig finde en for-
mel hvorunder mistænksomheden på
dette punkt kan bringes ud af verden.
Amerikanerne har endvidere fore-
slået, at FNs generalsekretær bør un-
derrettes om vigtige videnskabelige
forskningsresultater — og dette er
ikke uden betydning, da USA betrag-
ter traktaten som en FN-traktat, hvis
overholdelse til dels skal kontrolleres
af FN. Sovjetunionen har ikke vist
sig interesseret heri.
Et andet spørgsmål, der har været
drøftet — rejst af Den forenede Ara-
biske Republik — er om man skulle
forbyde „fjendtlig propaganda" særlig
fra satelitter, som kan sende direkte
til enkeltpersoners hjem — men det
er næppe sandsynligt, at man når til
enighed om, hvad „fjendtlig propa-
ganda" står for — særlig ikke i de
stater, der nyder ytringsfrihed.
Traktatudkastet bygger i vid ud-
strækning på Den antarktiske Traktat
af 1959, der bl. a. er tiltrådt af USA,
Storbritannien og Sovjetunionen. Si-
den da har disse lande arbejdet fre-
deligt og uden uoverensstemmelser i
Sydpolområdet — der såvel som rum-
met udmærket kunne være blevet en
ny slagmark for den kolde krig.
HVEM SKAL DØMME BRUD?
Et andet punkt, som man endnu
ikke er nået til enighed om, er, hvor-
ledes tvister, der er dækket af trak-
taten, løses. Enklest ville det natur-
ligvis være, hvis man — således som
USA har foreslået det i sit traktatud-
kast — vedtog, at Den internationale
Domstol satte ret og skel, som en na-
turlig konsekvens af folkerettens ud-
videlse til også at gælde det ydre rum.
Men flere stater, heriblandt Sovjet-
unionen, anerkender ikke Haag-dom-
stolen. Følgelig indeholder det sovje-
tiske forslag kun en passus om, at sta-
ter, der bliver uenige, skal rådføre
sig med hinanden om en løsning på
striden.
Den juridiske underkomites med-
lemmer er Albanien, Argentina, Au-
stralien, Belgien, Brasilien, Bulgarien,
Canada, Chad, Czekoslovakiet, Den
forenede Arabiske Republik, Frankrig,
Indien, Iran, Italien, Japan, Libanon,
Mexico, Mongoliet, Marokko, Polen,
Rumænien, Sierra Leone, Sovjetunio-
nen, Storbritannien, Sverige, Ungarn,
USA og Østrig.
Trods de mange resultater, der er
opnået i sommer, lykkedes det dog
ikke at nå til vejs ende inden åbnin-
gen af FNs 21. generalforsamling. Men
under indtryk af, at kun Sovjet og
USA i en overskuelig fremtid vil være
i stand til at sende rumskibe til Må-
nen, er man godt på vej til at have
en rum-lovgivning klar — i god tid
før det første bemandede måneskud
— udarbejdet i al stilfærdighed i FNs
europæiske hovedsæde i Geneve.
Bitter mindedag for USA
„Vi skulle have besat Hawaii og derfra invaderet den
amerikanske vestkyst. Så havde vi måske vundet
krigen," erklærede general Minour Genda på 25-
års dagen for det japanske overfald på den store
flådebase Pearl Harbour den 7. december 1941.
General Genda ledede overfaldet, der i løbet af få
timer kostede USA 20 store krigsskibe, deriblandt
flere slagskibe, 200 fly og 2500 mand. De japanske
tab var 30 fly og 25 mand. — Billedet viser det
brændende slagskib „Arizona", der kort efter sank
med 1100 mand.
USA-mut uvdloK encainiagaK alianartoK
„Hawaii såkutQlersimåsagaluaravtigo tåssånganttdlo
Amerikap kimut sineriå såssutdlugo. tauva (maxa
sorssungnerme ajugausimåsagaluarpugut," taima
oKarpoK såkutQt nålagåt Minour Genda, umiarssuar-
nut sorssQtinut umiarssualivigssQp Pearl Harbourip
decemberip 7-iåne 1941 japanimiunit såssuneKar-
neranit ukiut 25-ngorneråne. såkutQt nålagåt Genda
såssussinerme sujulerssuissQvoK, taimane nalunaer-
Kåtap akunerisa ikigtunguit ingerdlaneråne USA-p
ånaingrhagit sorssussuit angisQt 20-t, tåuko ilagalu-
git sorssQterujugssuit Kavstt, tingmissartut 200 angu-
titdlo 2500. japanimiut ånaissarait tingmissartut 30
angutitdlo 25. — åssilissame takugssauvoK sorssu-
ssuaK „Arizona" ikumassoK kinguningualo kivivdlu-
ne 1100-nik inugtaKardlune.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
24