Atuagagdliutit - 16.02.1967, Page 4

Grønland er ingen missionsmark
Vi betragter ikke grønlændere som kættere. Folk skal tro, hvad de vil, så-
vidt det ikke går ud over samfundets velfærd, men det er sundt for sam-
fundet, hvis et valg gøres til en personlig sag, udtaler den katolske præst
Finn Lynge, Godthåb.
— Vi har ikke planer om at kaste rosenkranse ned på udstederne. Vi
betragter ikke Grønland som en missionsmark. Der er der ingen grund
til. Grønland er jo et kristent land. Vi betragter ikke grønlænderne som
kættere. Jeg er selv vokset op med den grønlandske form for kristendom. Jeg
er døbt i Godthåb kirke og ikke gendøbt.
Folk skal tro, hvad de vil, såvidt det ikke går ud over samfundets vel-
færd, men det er sundt for samfundet og den enkelte i samfundet, hvis et valg
gøres til en personlig sag, udtaler den katolske præst Finn Lynge, Godthåb.
Religiøs intolerance hører ingen
steder hjemme, fortsætter Finn Lynge.
Det er absolut mit indtryk, at det
grønlandske folk er meget tolerant
på dette område og respekterer an-
dres overbevisning. Jeg har aldrig
mødt fordomme hos grønlændere. De
er et tolerant folkefærd. Som præst
føler jeg mig iøvrigt bedre tilpas
blandt grønlændere end blandt dan-
ske. Grønlænderne har ikke dansker-
nes naturlige hæmninger og overdrev-
knold med den skønneste udsigt ud
over den hurtigt voksende by. Huset
med den tilhørende kapel (tilvenstre)
er på 285 kvadratmeter. Det er bygget
med tilskud fra missionsfonden i Rom
og har kostet ca. 300.000 kr. at opføre.
ne skyhed for alt religiøst. På dette
punkt er de simpelthen mere normale
end danskerne.
FLYVEPLANER STILLET I BERO
— Hvordan er den katolske kirkes
forhold til de andre trossamfund i
Grønland.
— Vi har her i Godthåb et godt for-
hold til andre trossamfund, og jeg
tror ikke, at nogen af parterne er in-
teresseret i at genoplive de meget
NQngme katQgdlit igdlQtåt Kåxajungnap
KånfpoK igdloKarfingmut agdliartupild-
Kissumut issikivigeKalune. igdlo oka-
lugfigtålo (såmerdleK) 285 kvadratmete-
rinik angtssusekarpoK. sananekarsima-
vok Romame ajoKersuiartortitsinermut
aningaussautekarfingmit tapTssutekar-
nfkutdlo akekarsimavdlunilo 300.000 kr.
migssiliordlugit.
skarpe religiøse strtdigheder, der har
hersket i andre lande. Det er mit ind-
tryk, at de tre andre trossamfund er
kommet til Grønland hovedsageligt for
at hverve tilhængere. Dette er ikke
tilfældet med den katolske kirke.
— Har katolikkerne slet ingen pla-
ner i Grønland?
•— Vor opgave i Grønland er at be-
tjene den eksisterende katolske me-
nighed heroppe. Med dette formål for
øje anskaffede vi os sidste år en lille
flyvemaskine, som desværre havare-
rede totalt for en måneds tid siden.
Der er ca. 50 katolikker i Grønland,
og de bor meget spredt langs den ud-
strakte kyst. Vi mente, at en flyve-
maskine ville være bedst egnet til
formålet. I jule- og nytårsdagene nåe-
de de to andre katolske præster Alex
Kons og Tom Killeen at besøge samt-
lige katolikker på strækningen mel-
lem K’utdligssat og Nanortalik på een
uge.
Men efter det sidste uheld har vi
midlertidigt stillet flyveplanerne i be-
ro. På nuværende tidspunkt kan det
ikke siges bestemt, om vi genoptager
flyvningerne.
VIL DELTAGE I OPLYSNINGS-
ARBEJDET
— Har man ellers andre planer?
— Hvis vi får overskud af tid, agter
vi at gøre vor tro tilgængelig for
grønlænderne, men det skal ikke for-
stås på den måde, at vi vil missionere
blandt befolkningen heroppe. Folk må
jo selv om, hvilken kirke, de vil til-
høre.
Vi er meget velvillig indstillet over-
for tanken om at deltage i oplysnings-
arbejdet. Men det er nødvendigt at
lære grønlandsk grundigt i første om-
gang. Det er også med dette formål
for øje, at jeg nu i vintermånederne
deltager i et kursus på højskolen i
Holsteinsborg. Vi er indstillet på at
arbejde — ikke alene med det religiø-
se, men også i samfundets tjeneste.
Vi udgiver endnu ingen publikatio-
ner hverken på dansk eller grøn-
landsk, men det er mit håb, at jeg en-
gang kan komme til at beherske grøn-
landsk så godt, at vi kan begynde at
udgive dels oplysende og dels religiøs
litteratur. Det skal ikke være propa-
gandaskrifter, men lødig religiøs litte-
ratur, som ikke kendes på grønlandsk.
Jeg synes, at der er behov for det. Jeg
forstår f. eks. ikke, at Sigrid Undset’s
romaner ikke forlængst er udgivet på
grønlandsk.
Inden længe håber vi også at kunne
indrette et offentligt tilgængeligt bib-
liotek med katolsk litteratur på de
skandinaviske sprog. Det er ikke ret
meget, vi kan tilbyde folk, men vi
Pastor Finn Lynge ved bogreolerne,
der også omfatter en anseelig samling
af ældre Grønlands-litteratur.
håber på den måde at være med til
at dække et behov.
MESSE OGSÅ PÅ GRØNLANDSK
— Er Deres gudstjenester kun til-
gængelige for den katolske menighed?
— Naturligvis ikke. Vi har holdt en
dobbeltsproget gudstjeneste sidste
påskenat og julenat her i Godthåb.
Ved begge lejligheder kom der mange
grønlændere. Ellers holder vi dansk
for etablering af et gartneri.
Der er muligheder for, at en gart-
nerivirksomhed kan etableres i Godt-
håb i tilslutning til byens nye elværk,
der efter planerne påregnes påbegyndt
i 1972 og driftsklar i 1974. Gartneri-
virksomhed trives på en udmærket
måde andre steder under arktiske for-
hold, og det er ikke helt usandsynligt,
at der med tiden kan skabes mulig-
heder herfor også i Grønland. Og her
er det, at det planlagte elværk i Godt-
håb kommer med i billedet.
Tekniske konsulent ved landshøv-
dingeembedet, civilingeniør H. A.
Meyer har på landshøvdingens foran-
ledning rejst spørgsmålet om varme-
forsyning fra det kommende elværk i
Godthåb til en eventuel gartnerivirk-
somhed.
GTO i København udelukker ikke
den mulighed, at en gartnerivirksom-
hed kan knyttes til det planlagte el-
værk. Drivkraften på det kommende
elværk er endnu ikke endelig afkla-
ret, men man mener, at det bliver
tale om dampcentral, der leverer damp
til nye og bestående varmecentraler i
palase Finn Lynge atuagausivit saniåne.
atuagautit ilagait nunavtinit atuagkianit
pisorKanit katerssugautit amerdlangåt-
siaKissut.
messe hver søndag. Messetiderne bli-
ver annonceret i lokalbladet. Og hvis
jeg engang kommer så vidt, at jeg
kan holde en messe på grønlandsk,
vil det også blive annonceret.
— Hvad får De dagen til at gå med
her på klosteret?
— Vi står op klokken 7 og tilbringer
halvanden times tid i kapellet med
gudstjeneste og bøn. Så spiser vi og
bruger formiddagen til kontorarbejde
Godthåb. Der er også den mulighed,
at dampen skal produceres i en reak-
tor, men uanset hvordan dampen bli-
ver produceret, mener man i GTO,
at en gartnerivirksomhed kan etable-
res i tilslutning til det planlagte værk-
Afdelingsingeniør Niels Hjort, GTO,
København, mener, at en dieselcentral
vil være billigst for gartneri ejeren-
I så fald kan spildvarmen udnyttes
og det vil give mulighed for forbed-
ring af den lokale økonomi.
Efter planerne skal det nye elværk
placeres ved havneområdet, lige nord
for den eksisterende Catalinarampe-
Af hensyn til tabene i rørledningerne
mener man, at det bedst kan betale
sig at opføre et eventuelt gartneri * 1
nærheden af det kommende elværk.
Adskillige mennesker har i årenes
løb haft planer om oprettelse af et
gartneri i Godthåb, men planerne al-
drig blevet til noget, fordi beregnin-
gerne har vist, at de med driften for'
bundne udgifter vil være for store
til, at virksomheden vil kunne betale
sig.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumautigssatdlo
aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssuitdlo nekitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarnekarsinåu-
put. fmap itfssusianut Qgtortautit radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tomikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtornigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtomigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtomigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga OKalOKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK
Klosteret i Godthåb ligger på en fjeld-
Gartneri i Godthåb?
I forbindelse med det planlagte elværk i Godthåb er der skabt muligheder
4